• Taberliv,  Tegninger

    …om LCHF-fiaskoen

     

    Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg har et utroligt nært forhold til Quality Street. Nogle vil endda mene, at det grænser til noget der ikke er sundt.
    lchf1

    Samtidig er jeg også utroligt glad for at spise ostemadder, putte fløde i min kaffe og bare sådan general usund living. Men nu er det jo ikke særligt in at veje på den forkerte side af et ton, ikke engang på Lolland. Så tænkte, at der måtte gøres noget inden det ligesom kom til det punkt. Sådan et år med at læse hjemmefra med fri adgang til Tysklands-sodavand og et lager af de gode tyske mærker (Ritter og Kinder) havde virkelig sat sine spor. Altså, virkelig.

    Nå, men tilfældigvis sad jeg så en dag og læste et indlæg om LCHF hos Dines, og så blev jeg helt inspireret. Og fuld af kampgejst. NU skulle der satme ske noget!

    lchf2
    …og så gik jeg ellers i gang med at researche og fandt ud af, at man måtte spise alle mulige seje ting. Såsom ost. Fed ost, ikke et eller andet tørt Cheasy-lort. Altså, man skulle også spise grøntsager, men det var helt i orden. Det der med osten vejede ligesom op for det. Så jeg gik i gang. Og synes det var det fedeste projekt ever!
    lchf6

    …og det var virkelig det fedeste nogensinde. Jeg elskede maden, jeg sov bedre om natten, mistede stort set min sukkertrang, kunne bedre koncentrere mig og havde det bare generelt meget mere awesomsk.
    lchf7
    …jeg uploadede billeder af alt min mad på Instagram, og proklamerede højlydt, at nu var det slut med al den farlige mel, ris, osv.

    Men det var dumt.
    For så kom december. Med al sin risengrød, æbleskiver og andre farlige sager. Og på en tur til Tyskland smuttede der også lige 3 kilo Quality Street ned i vognen (eller, 2,9 kilo, nu skal vi jo ikke overdrive!).
    “Det er til der kommer gæster”, sagde jeg til mig selv, velvidende om at der ingen gæster kommer på gården hele vinteren. Og velvidende om at de 2,9 kilo nok havde 99,9% større chance for at ende på mine hofter end i maven hos familie og venner.

    Og jeg faldt i. Helt vildt meget i. Hele december. ALLE former for kulhydrater blev læsset i fjæset. Og jeg holdte ligesom om med det der med mad-billederne på Instagram.

    Men da vi nærmede os 1/1 tænkte jeg, ligesom stort set resten af befolkningen, at NU skal det altså være slut. Så nu skriver jeg det her. På bloggen. Som efterhånden har mange læsere. For så bliver jeg jo lidt nødt til at gøre det ordenligt nu, ikke. Og det har jeg faktisk gjort i 7 dage nu. Og jeg lover helt vildt meget og højt, at jeg overhovedet ikke spiser mere chokolade. Jeg går bare lige forbi det nu, og gemmer det til der kommer gæster.
    lchf4

    Altså, undtagen om aftenen ikke. Sukker man indtager efter kl. 20 tæller jo faktisk ikke.

    lchf5
    Vel?

  • Uncategorized

    …om Tupperware

    I går var jeg for første gang (som voksen, forholdsvis fornuftig, selvstændig, sparsommelig kvinde) til Tupperware-party. Jeg indrømmer gerne, at jeg med alderen er blevet lidt mere nærig. Jeg køber ikke noget til 30. kr. ét sted, hvis jeg kan få det en krone billigere 100 meter længere nede af gaden.

    Så jeg var sådan ret fast besluttet på at have en hyggelig eftermiddag i selskab med nogle ret søde damer, men sådan en af de der der samler på Tupperware, det ville jeg aldrig blive. Jeg har heller aldrig samlet på noget før, så jeg kunne heller ikke rigtigt se hvorfor skulle begynde på den slags nu.
    Jeg syntes også at det der med ‘livstids-garanti’ var lidt dumt, for hvis man købte billigere ting, så kunne man jo bare skifte dem ud efterhånden. Syntes.
    tupperware1

    …og de første 39 sekunder tænkte jeg, at hende der der demonstrerede varene jo skulle sige, at det hele var virkelig smart… Men pludselig gik det op for mig, at alle tingene virkelig var smarte.
    tupperware2

    …for det kan godt være, at Tupperware ligner alt muligt andet der kun koster 1/10-del af prisen.. men jeg ved ikke hvad det var med alle de fine beholdere.. de havde nærmest en magisk tiltrækning på mig.

    Da vi skulle aflevere bestillingssedlerne krævede det AL min selvdisciplin kun at skrive to ting på. Men det fedeste var, at man også fik en gratis gave med når man bestilte noget.
    Ja, jeg gør normalt en dyd ud af at købe alting så billigt som overhovedet muligt. Men hele vejen hjem tænkte jeg..
    tupperware3 tupperware4

  • Uncategorized

    Er måske lidt dramatisk #3

    I virkeligheden, så har jeg faktisk ikke noget imod at gøre rent. Faktisk, så synes jeg da det er meget hyggeligt at støvsuge…
    sur1

    Men jeg hader, hader, hader af hele mit hjerte at vaske op. Det er det værste jeg ved. Og jeg bliver i helt dårligt humør af at tænke på opvask
    sur2

    …så en dag overvejede jeg at spørge Hr. Mand om han ikke gad at tage opvasken… desværre kunne jeg lige se scenariet for mig. I ved jo hvordan mænd er…
    sur5

    …og jeg blev virkelig sur. Hvorfor var det mig der skulle gøre alt det sure arbejde! Det kunne han da slet ikke være bekendt. Der var jo så meget opvask, hvordan skulle det kunne vente til i morgen? Eller en anden dag? Og jeg gik faktisk og blev lidt hidsig…  Bare sådan lidt indeni for mig selv
    sur3

    …men da hidsigheden havde lagt sig, så var jeg egentlig sådan mere skuffet. Og ked af det. Inde i sjælen, I ved nok..
    sur6

    …så jeg satte mig ned for at holde en pause. Inden jeg skulle i gang med opvasken. Men så kom Hr. Mand ind.. sikkert for at bede mig om at gøre alt muligt for ham
    sur7 sur8 sur9

    Men til min store overraskelse sagde Hr. Mand at han da bare kunne tage opvasken!
    sur11

    sur13

    sur12

    Så Hr. Mand gik ud for at vaske op. Og jeg satte mig ned for at ‘slappe af’
    sur10