• Uncategorized

    Hr. Mand aner ikke hvor heldig han er …

    Hr. Mand står op hver dag kl. 04.30 og kører til København, hvor han møder på arbejde kl. 07. Han kommer hjem igen fra arbejde kl. 17.
    Jeg har egentlig ingen grund til at stå så tidligt op, jeg kan lave mine skole og tegneting når det passer mig, men jeg vågner altid når han står op, ikke fordi han larmer, men fordi der er 4 store hunde der spæner rundt og er helt over-excited omkring at skulle have morgenmad.
    Når jeg så lige er vågnet lidt op, så bliver jeg mødt af det evige dilemma, som jeg i dag indvidede Hr. Mand i …
    op1… Men det var som om han slet ikke kunne se alvoren i problemet. Ja, jeg vil næsten sige, at han nærmest bare tog sådan lidt let på det og gjorde lidt nar af det, som om det bare var en lille ting
    op2
    op3op4op5

    Comments Off on Hr. Mand aner ikke hvor heldig han er …
  • Uncategorized

    … og den store

    16Jeg er vokset op i en mellemstor provinsby, med alt hvad der dertil hører. Blandt andet også lokale radiostationer hvor man kunne ringe ind og sende hilsner til den eller og den anden lørdag formiddag. Den ene af de lokale radiostationer havde også en quiz for børn, hvor man skulle svare på et par spørgsmål, og så kunne man vinde nogle billetter til et fint børnearrangement i byen.

    Jeg var ikke så gammel, så det var nok mest mine forældre der tog initiativet til at ringe op til quizzen. Men det var jo naturligvis mig selv der skulle snakke med dem inde i radioen. Og jeg kom igennem. Det var næsten for godt til at være sandt.

    Det første spørgsmål manden i radioen stillede mig var “Hvad hedder du?”, hvortil jeg naturligvis svarede:
    1103

    Der var åbenbart ingen præmie for at kunne sin alder, så jeg skulle i gang med at svare på nogle ‘rigtige’ spørgsmål. Det første, sagde manden, drejede sig om talemåder.
    Jeg husker selvfølgelig ikke de præcise tanker der gik gennem hovedet da han sagde det, men der er ingen tvivl om, at jeg nok ikke vidste hvad helvede han snakkede om.

    Spørgsmålet lød “Når nøden er størst, hvad er så nærmest?”. Jeg synes det var et underligt spørgsmål, og jeg tænkte meget over det …
    1314Svaret var jo ligetil. Og jeg forstod det ikke helt, for det var jo en quiz for børn, ikke idioter. Så jeg svarede:
    15… hvorefter der udbrød et latterbrøl i den anden ende af røret. Det manden åbenbart ville have jeg skulle svare var ‘hjælpen’, men jeg var noget skeptisk. Den mand havde åbenbart ikke spist særligt mange nødder. Jeg måtte i hvert fald have spist flere end ham. I hvert fald nok til at vide, at det der var tættest på nøden hed ‘skallen’ og ikke ‘hjælpen’. Med sådan et underligt spørgsmål frygtede jeg quizzens sidste. Når manden i radioen ikke engang selv kendte de rigtige svar, så ville det unægtelig blive lidt svært for mig at få fingre i de billetter.

    Det skulle dog vise sig, at det sidste spørgsmål ville blive piece of cake for mig. Spørgsmålet lød “Hvem synger sangen ‘Tre Hvide Duer'”. Det svar kendte jeg godt, for min far talte hele tiden om den sang og manden der sang den. Nu skulle manden i radioen ikke forsøge at snyde mig igen. Jeg var så sikker i min sag, og jeg svarede med overbevisning i stemmen:
    9Igen med samme reaktion som sidst. Det var sgu da pisseirriterende. Var de bare ude på at gøre børn til grin? Da grinene havde lagt sig i den anden ende af røret (og sikkert i mange stuer hvor der blev lyttet med) bestemte manden alligevel, at jeg godt måtte vinde billetterne. Selvom han insisterede på, at mine svar var sjove, men ikke korrekte. Irriterende type.

    Da jeg havde lagt røret var jeg noget muggen. Jeg viste jo, at han hed ‘Jodle Bøv’. Det havde min far jo altid sagt, at han hed.

    I dag ved jeg, at man ikke altid skal stole på sine forældre.

     

    Comments Off on … og den store
  • Taberliv,  Tegninger

    Om at finde en temasang

    Den anden dag så jeg et af de 50 afsnit af Ally McBeal hvor en eller anden advokat-type skulle finde deres temasang.
    Hvis du ikke kender konceptet, så kan jeg fortælle, at det er sådan en sang der ligesom definerer dig, som du bare spiller på repeat inde i dit hoved. Den skal give dig mere pep når du går på gaden, gøre dig i bedre humør og få dig til at føle som om du har en pænere røv, gøre dig mere flirtende og bare generelt bidrage til at du har det sådan allround awesome.
    Jeg tænkte, at sådan en sang ville jeg da gerne have. Men det viser sig, at det er sværere end som sådan lige at finde den perfekte temasang. Man kan ikke bare lige tage den sang man lige sad og hørte da man fandt ud af at man gerne ville have en temasang
    sonne

    … generelt viste det sig nemlig, at virkelig aggressiv tysk sang var et dårligt valg for mig. Mest fordi jeg faktisk er utroligt dårlig til tysk, og brugte mere energi på at tænke over hvad ordene i sangen betød end sangen i sig selv kunne give mig …

    sonne2

    Samtidig var jeg også selv lidt skræmt over hvad jeg ville komme til at udstråle når jeg gik på gaden hvis jeg havde sådan noget virkelig rasende musik i hovedet hele tiden …
    tema5

    Altså, man vil jo gerne gå der og se sådan lidt awesome og sexet ud, men jeg havde jo heller ikke lyst til at udstråle, at jeg havde lyst til at spise folks børn. Jeg måtte finde på noget andet, og der var en sang der virkede som et ret åbenlyst valg til formålet:
    sexy

    Jeg vidste næsten allerede hvordan den ville få mig til at føle når jeg gik på gaden. Awesome, dog uden børnemorder-tendenser i øjnene ..
    sexy1

    Uanset hvad de folk jeg mødte på gaden så ..

    sexy2

    Problemet var bare, at jeg faktisk slet ikke hører Justin Timberlake. I hvert fald ikke uden at have slået min Spotify-profil på ‘Private’ så der ikke er nogen der kan se, at jeg hører det. Jeg måtte finde på noget andet.

    Men hvad skulle jeg dog finde på? Det skulle både være en sang med pep, men også på et sprog jeg kunne forstå. Det skulle jo heller ikke være noget der sådan var alt for trendy, for jeg er jo i en alder hvor jeg er tættere på plejehjem end treny natklub i København.

    Og pludselig, så var den der bare:
    tema2

    Nu kan jeg ikke få den ud af mit hoved, selvom jeg virkelig gerne vil og virkelig genovervejer noget Justin Timberlake. Så hvis du møder mig på gaden, så kan du bare sige ‘hej’. Jeg er forholdsvis nem at spotte
    sexy3

    Comments Off on Om at finde en temasang
  • Taberliv,  Tegninger

    Glædelig Valentinsdag!

    Meget inspireret af Den Lille Sorte (som rent faktisk sådan rigtigt kan tegne) tænkte jeg at jeg da også ville lave et kort til Valentinsdag. Har dog ikke lavet det i en printvenlig version, for jeg går ud fra at det her kort ikke rammer det helt brede publikum …

    v1

    Comments Off on Glædelig Valentinsdag!
  • Uncategorized

    Den kommer nok aldrig til at bo hjemme hos mig..

    Hvordan jeg havde det første gang jeg hørte, at der var noget der hed en ‘menstruations-kop’:
    mens

    Hvordan jeg havde det efter nogen havde forklaret mig om alle de helt fantastiske fordele der var ved at bruge sådan en. F.eks. at man ikke hele tiden skal købe andre remedier til at tage sig af de månedlige begivenheder, at det var meget bedre for miljøet, at det var sundere for kroppen. Og at det slet ikke var så ulækkert at vaske og genbruge som det ellers lød:
    mens

  • Uncategorized

    Har fået et fint tilbud!

    Forleden dag da jeg tjekkede min mailbox, så lå der sådan et fint tilbud fra en meget frisk, ung mand der havde sin egen virksomhed. I følge mailen tænkte han i nye, kreative måder at få solgt sit produkt på. Lad os bare, sådan helt grebet ud af den blå luft, sige at manden solgte et produkt der kan underholde børn.
    Da alt sådan noget med SEO og linkudveksling er lidt svært at forstå, så har jeg prøvet at tegne mandens fine tilbud i et andet scenarie som måske er lidt nemmere at forholde sig til, men essensen er sådan set det samme.

    Så prøv at forestil jer, at i stedet for bloggen, så kom I alle og besøgte min (altså helt fiktive) butik hvor jeg lavede potter af ler. En dag kommer der så en mand ind i butikken. Lad os bare igen, helt grebet ud af den blå luft, sige at denne her mand tilfældigvis havde en virksomhed der solgte et produkt der kan underholde børn.
    smart1
    smart2

    smart3

    smart7

    smart6

    smart4

    smart8
    Jeg endte med at takke nej til tilbuddet, men var ekstremt glad for at han havde valgt at bruge ordet ‘samarbejde’ i sin mail. Ellers kunne man jo godt gå hen og tro at han ville have mig til at lave en hel dags gratis arbejde og derefter bruge min blog som sin egen personlige reklamesøjle, uden at det kom andre end ham selv til gode.