Hr. Mand aner ikke hvor heldig han er …

Hr. Mand står op hver dag kl. 04.30 og kører til København, hvor han møder på arbejde kl. 07. Han kommer hjem igen fra arbejde kl. 17.
Jeg har egentlig ingen grund til at stå så tidligt op, jeg kan lave mine skole og tegneting når det passer mig, men jeg vågner altid når han står op, ikke fordi han larmer, men fordi der er 4 store hunde der spæner rundt og er helt over-excited omkring at skulle have morgenmad.
Når jeg så lige er vågnet lidt op, så bliver jeg mødt af det evige dilemma, som jeg i dag indvidede Hr. Mand i …
op1… Men det var som om han slet ikke kunne se alvoren i problemet. Ja, jeg vil næsten sige, at han nærmest bare tog sådan lidt let på det og gjorde lidt nar af det, som om det bare var en lille ting
op2
op3op4op5

… og den store

16Jeg er vokset op i en mellemstor provinsby, med alt hvad der dertil hører. Blandt andet også lokale radiostationer hvor man kunne ringe ind og sende hilsner til den eller og den anden lørdag formiddag. Den ene af de lokale radiostationer havde også en quiz for børn, hvor man skulle svare på et par spørgsmål, og så kunne man vinde nogle billetter til et fint børnearrangement i byen.

Jeg var ikke så gammel, så det var nok mest mine forældre der tog initiativet til at ringe op til quizzen. Men det var jo naturligvis mig selv der skulle snakke med dem inde i radioen. Og jeg kom igennem. Det var næsten for godt til at være sandt.

Det første spørgsmål manden i radioen stillede mig var “Hvad hedder du?”, hvortil jeg naturligvis svarede:
1103

Der var åbenbart ingen præmie for at kunne sin alder, så jeg skulle i gang med at svare på nogle ‘rigtige’ spørgsmål. Det første, sagde manden, drejede sig om talemåder.
Jeg husker selvfølgelig ikke de præcise tanker der gik gennem hovedet da han sagde det, men der er ingen tvivl om, at jeg nok ikke vidste hvad helvede han snakkede om.

Spørgsmålet lød “Når nøden er størst, hvad er så nærmest?”. Jeg synes det var et underligt spørgsmål, og jeg tænkte meget over det …
1314Svaret var jo ligetil. Og jeg forstod det ikke helt, for det var jo en quiz for børn, ikke idioter. Så jeg svarede:
15… hvorefter der udbrød et latterbrøl i den anden ende af røret. Det manden åbenbart ville have jeg skulle svare var ‘hjælpen’, men jeg var noget skeptisk. Den mand havde åbenbart ikke spist særligt mange nødder. Jeg måtte i hvert fald have spist flere end ham. I hvert fald nok til at vide, at det der var tættest på nøden hed ‘skallen’ og ikke ‘hjælpen’. Med sådan et underligt spørgsmål frygtede jeg quizzens sidste. Når manden i radioen ikke engang selv kendte de rigtige svar, så ville det unægtelig blive lidt svært for mig at få fingre i de billetter.

Det skulle dog vise sig, at det sidste spørgsmål ville blive piece of cake for mig. Spørgsmålet lød “Hvem synger sangen ‘Tre Hvide Duer'”. Det svar kendte jeg godt, for min far talte hele tiden om den sang og manden der sang den. Nu skulle manden i radioen ikke forsøge at snyde mig igen. Jeg var så sikker i min sag, og jeg svarede med overbevisning i stemmen:
9Igen med samme reaktion som sidst. Det var sgu da pisseirriterende. Var de bare ude på at gøre børn til grin? Da grinene havde lagt sig i den anden ende af røret (og sikkert i mange stuer hvor der blev lyttet med) bestemte manden alligevel, at jeg godt måtte vinde billetterne. Selvom han insisterede på, at mine svar var sjove, men ikke korrekte. Irriterende type.

Da jeg havde lagt røret var jeg noget muggen. Jeg viste jo, at han hed ‘Jodle Bøv’. Det havde min far jo altid sagt, at han hed.

I dag ved jeg, at man ikke altid skal stole på sine forældre.

 

Om at finde en temasang

Den anden dag så jeg et af de 50 afsnit af Ally McBeal hvor en eller anden advokat-type skulle finde deres temasang.
Hvis du ikke kender konceptet, så kan jeg fortælle, at det er sådan en sang der ligesom definerer dig, som du bare spiller på repeat inde i dit hoved. Den skal give dig mere pep når du går på gaden, gøre dig i bedre humør og få dig til at føle som om du har en pænere røv, gøre dig mere flirtende og bare generelt bidrage til at du har det sådan allround awesome.
Jeg tænkte, at sådan en sang ville jeg da gerne have. Men det viser sig, at det er sværere end som sådan lige at finde den perfekte temasang. Man kan ikke bare lige tage den sang man lige sad og hørte da man fandt ud af at man gerne ville have en temasang
sonne

… generelt viste det sig nemlig, at virkelig aggressiv tysk sang var et dårligt valg for mig. Mest fordi jeg faktisk er utroligt dårlig til tysk, og brugte mere energi på at tænke over hvad ordene i sangen betød end sangen i sig selv kunne give mig …

sonne2

Samtidig var jeg også selv lidt skræmt over hvad jeg ville komme til at udstråle når jeg gik på gaden hvis jeg havde sådan noget virkelig rasende musik i hovedet hele tiden …
tema5

Altså, man vil jo gerne gå der og se sådan lidt awesome og sexet ud, men jeg havde jo heller ikke lyst til at udstråle, at jeg havde lyst til at spise folks børn. Jeg måtte finde på noget andet, og der var en sang der virkede som et ret åbenlyst valg til formålet:
sexy

Jeg vidste næsten allerede hvordan den ville få mig til at føle når jeg gik på gaden. Awesome, dog uden børnemorder-tendenser i øjnene ..
sexy1

Uanset hvad de folk jeg mødte på gaden så ..

sexy2

Problemet var bare, at jeg faktisk slet ikke hører Justin Timberlake. I hvert fald ikke uden at have slået min Spotify-profil på ‘Private’ så der ikke er nogen der kan se, at jeg hører det. Jeg måtte finde på noget andet.

Men hvad skulle jeg dog finde på? Det skulle både være en sang med pep, men også på et sprog jeg kunne forstå. Det skulle jo heller ikke være noget der sådan var alt for trendy, for jeg er jo i en alder hvor jeg er tættere på plejehjem end treny natklub i København.

Og pludselig, så var den der bare:
tema2

Nu kan jeg ikke få den ud af mit hoved, selvom jeg virkelig gerne vil og virkelig genovervejer noget Justin Timberlake. Så hvis du møder mig på gaden, så kan du bare sige ‘hej’. Jeg er forholdsvis nem at spotte
sexy3