Det er jo ikke fordi jeg egentlig har noget imod havearbejde

Jeg gad rigtigt godt at jeg boede sådan et sted hvor, når folk kom på besøg, så satte man sig lige ud i en skøn og velplejet have, som var rigtig hyggelig. Det kræver naturligvis en vis del arbejde at holde sådan en have. Og det ved jeg godt. Derfor får jeg ind imellem sådan et flip og tænker, at nu ordner jeg det. Hele lortet. Alle 20.000 kvadratmeter.
have4Problemet er, at jeg egentlig er mere vild med at ligne sådan en der lige smutter en tur i haven, end en der rent faktisk er sådan en der lige smutter en tur i haven. Derfor bruger jeg faktisk også tit længere tid på at klæde mig på til at gå i haven, end jeg rent faktisk bruger ude i haven
have5Problemet med vores have er også, at den i forvejen ser utroligt lidt ud som jeg egentlig gerne vil have at den skal se ud. Af en eller anden grund overrasker det mig altid lidt at den ikke er fyldt med små potter med krydderurter og andre rare sager ..
have6For i stedet for den have, så har jeg fået nitte-haven. Den som skiftevis består af halvråddent, helt vildt lang græs og mudder, men dog med en jævn fordeling af hundelort over det hele.
have7Og så bliver det for varmt til at have de fine handsker på. Og det der tørklæde falder hele tiden ned i øjnene, og bliver egentlig bare mere besværligt end smart.
Men det nytter jo ikke noget at klage. Man må jo bare i gang. Så jeg får samlet hundelortene op, og så får jeg revet lidt til sammen. Det kan jeg godt lide, fordi at selvom riven er lidt i stykker, så har takkerne på den en pæn farve. I løbet af 10-15 minutters arbejde kan jeg godt se, at jeg allerede har fået revet en stor bunke sammen ..
have1Og jeg kan godt se, at det både vil tage lang tid og være skidt for ryggen at få samlet alt det op, og køre den i trillebøren, hele vejen ned til den anden ende af haven hvor det skal læsses af. Og så bliver jeg egentlig lidt træt af det hele ..
have2I virkeligheden får vi jo heller ikke gæster særligt tit. Det er jo heller ikke så vigtigt med den have, vel.
Så jeg bestemmer mig for at stoppe med det hårde havearbejde og gå ind igen.
have3I virkeligheden er det jo ikke fordi jeg ikke gider at sætte riven ind på plads igen. Men det er meget smart at den ligger der oven i bunken, for hvis der så kommer gæster, så antager de nok at jeg lige var i gang med havearbejdet.

Hr. Mand holder ferie ..

 

I går kom Hr. Mand hjem og fortalte mig, at han ville holde ferie de næste 14 dage. Først blev jeg sådan helt
ferie1Hvor var det dejligt! Jeg arbejder og læser jo hjemmefra, så nu skulle vi bare have hele to uger sammen, hvor vi kunne gå og hygge os herhjemme. Det var dejligt, syntes jeg. Indtil jeg tænkte mig om …
ferir2ferie3ferie4ferie5

Det er altså også virkelig underligt …

Da jeg begyndte at arbejde og læse hjemmefra, så var det mig der fodrede vores hunde. Efter et stykke tid viste det sig, at jeg måske havde givet dem en anelse for meget foder, og det blev Hr. Mand lidt irriteret over. Så det holdte jeg op med.
Men vi skal jo hygge os lidt, ikke. Så derfor skal de jo have et par kiks. Eller 20. Om dagen. Jeg har fortalt hundene, at det er vores hemmelighed, og det slet ikke er noget vi behøver at involvere Hr. Mand i
sch1… men det er som om de ikke helt forstår, at når det er vores hemmelighed, så kan det kun foregå når Hr. Mand ikke er hjemme.
sch2Det er som om de slet ikke forstår hvad ‘hemmelighed’ betyder.

Om ‘konstruktiv kritik’

For et stykke tid siden lavede jeg jo det der indlæg om den depression jeg havde haft. Det var vanvittigt grænseoverskridende, og jeg frygtede at jeg ville blive høvlet ned af negative kommentarer om at piller er dumme, at jeg skulle tage mig sammen, osv.
Men det blev jeg ikke. I stedet var I alle sammen skide søde, jeg fik mange søde kommentarer og mails fra jer, og satte virkelig meget pris på det.
Indlægget er blevet delt mange gange, og jeg gætter på at det er sådan det startede. Den ene negative kommentar der kom i sidste uge, som gjorde mig i dårligt humør 3 dage efter. Den hed noget med “Det her indlæg er virkelig meget inspireret af Hyperbole. Det er lidt ærgerligt. :)”. Ja. Smiley. For det ved vi jo godt redder hele vores dag.

For det første, så føles den slags ‘konstruktive kritik’ (ja, det kalder vi det bare, ikke. Smiley) nogenlunde som at få sprøjtet 10000 liter kold vand i hovedet, samtidig med at nogen kaster tomater efter en …
hit6og så får man øje på den. Smileyen.
hit7Men hov! Hvad er den af? Hjælper smileyen slet ikke? Gør den ikke automatisk alle i bedre humør?!?
hit8Nej. Så bare undlad den næste gang.

For at prøve at sætte det lidt i perspektiv, så lade os sige at S, som lagde kommentaren, måske havde et job (for uanset hvordan man vender og drejer den, så er bloggen jo på et eller andet plan mit job) hvor hun på et møde skulle præsentere sin en idé som hun havde lagt hele sin sjæl i. Og så kommer først kritikken.
hit9Men så smiler man bare. Og så skulle alt jo blive bedre.
hit10Men det gjorde man jo
hit11

Nu har jeg for det første aldrig lagt skjul på at mine tegninger er meget inspireret af Hyperbole, og jeg ved også godt at der var ting i netop det indlæg der mindede utroligt meget om Hyperboles depressions-indlæg.
Jeg selv tænkte først over dem da jeg havde tegnet indlægget færdigt, men tænkte egentlig ikke så meget over det, for har efterhånden lært, at der er mange lighedspunkter mellem 1000 menneskers depressioner, og jeg kunne egentlig ikke se hvorfor jeg enten skulle opdigte ting der ikke var som de havde været da jeg var deprimeret, eller undlade nogle af de ting der havde fyldt mest i min depression, bare for at det ikke skulle minde om noget andre havde tegnet før. Og det svarede jeg så tilbage til kommentaren, sammen med en linie (eller 100) om at jeg synes det var ærgerligt, at det var den eneste tanke hun havde lyst til at dele om emnet. Hun svarede aldrig tilbage. Sådan er det som regel også med dem der lægger en enkelt negativ kommentar, det er som regel sådan lidt hit ‘n’ run.

Jeg ved ikke om kommentaren gjorde så ondt fordi det lige præcis var det indlæg hun valgte at smide den efter, som beskrev en så nederen periode i mit liv, at jeg hellere ville æde min egen arm uden bedøvelse end at skulle opleve det igen. Eller om det var fordi hun så det som noget der skulle underholde hende, men ikke levede op til forventningen og derfor måtte hun lige lade sådan en lille stinker sive. Jeg ved det ikke, men jeg tror egentlig mest fordi hendes kommentar lød som om at hun troede det bare lige var noget jeg havde lavet for sjov. Som om jeg havde tænkt at det der depressionsindlæg Hyperbole havde lavet da var vældigt populært, så sådan et ville jeg da også lige lave. Men den ramte så meget hårdere end nogen anden kommentar jeg har fået før, og de næste 3 dage havde jeg mange diskussioner med mig selv
hit1hit2hit4hit5Indtil jeg så kom frem til, at det nok var nemmere at tegne mine frustrationer ud.

Det jeg egentlig mest prøver at sige er, når nu du besøger en side der leverer ganske gratis underholdning til dig, og du tænker “Næh, hov. Der var lige noget der jeg kunne sige noget surt om”, så prøv lige at vend den om. Prøv at tænk efter hvordan du ville have det hvis nogen kom og sagde det samme til dig om dit arbejde. Overvej så om det måske egentlig er lidt spild af tid at lægge kommentaren. Og hvis du så endelig beslutter dig for at gøre det, så lad for fanden da være med at pakke den ind i en smiley. Det er simpelthen for luset.

Så kunne man komme ned på jorden igen ..

Sådan nærmest ved et tilfælde er jeg begyndt på sådan noget selvudvikling, og har netop været på et 3 dages kursus i den slags og var meget overvældet af det. I 3 dage følte jeg det faktisk sådan lidt sådan ..
med3Nu er jeg så kommet hjem igen, og var egentlig stadig sådan helt høj over det hele og glædede mig til at bruge nogle af de værktøjer jeg havde lært.
Så i dag ville jeg lave sådan en åndedrætsøvelse, for ligesom rigtigt at trække vejret dybt ned i maven …
med1Det var dejligt. Indtil Hr. Mand kom forbi.
med2Så nu tror jeg, at jeg nok kun laver øvelserne når han er taget på arbejde.