… og den lille ny

Forside

Jeg har pippet lidt om det ovre på Facebook, men nu får I den også her.

Forleden dag ryddede jeg op på min computer, og fandt en masse af de striber jeg har sendt rundt til forskellige medier det sidste halve års tid. De handler om alt muligt underligt, og fordi det bare er korte striber og ikke sådan direkte blog-materiale, så synes jeg heller ikke de egnede sig til at komme med i min rigtige bog der kommer senere på sommeren.

De har aldrig været på bloggen, men nu har jeg samlet dem i pdf-format og sat dem til salg ovre hos saxo, til den nette sum af 25 kroner. Jeg har endda puttet det gamle ‘Forkerte typer man har datet’ med, bare fordi jeg tror at 95% af bloggens læsere ikke kender det, og fordi jeg selv syntes det var sjovt at vise jer noget fra dengang hvor jeg stadig tegnede i Paint med en helt almindelig mus (halleluljah for at der engang var en der tvang mig til at bruge 1600 kroner på et tegnebræt og medfølgende Photoshop).

Nå, men I kan købe den lille e-bog HER

Jeg vil også være med!

Jeg så, at seje Maren havde lavet sådan nogle smarte Facebook-covers, og da I nogle gange skriver til mig om I må bruge mine tegninger til den slags, så søgte jeg lidt rundt på nettet og fandt ud af hvilken størrelse, osv. de skal have, og de her burde være lige til at sætte ind som cover 🙂

fbcover1 fbcover2

fbcover5fbcover6

Jeg droppede at skrive teksterne i hånden, da de af en eller anden årsag pludselig kom til at se enormt grumsede ud. Måske gør de det altid. Jeg er alligevel blind på det ene øje, så det er ikke sikkert jeg ser det normalt!

Det er jo næsten blevet sommer

 

.. og derfor tænkte jeg, at det var på tide at komme ud og købe en bikini
bikini1.. men lige meget hvor jeg kiggede, så havde de dem kun i størrelse “den-går-i-stykker-hvis-du-prøver-at-putte-din-store-numse-ned-i-den” …
bikini2Så altså, enten skulle jeg gå på verdens hurtigste kur hvis jeg skulle have bikini på til sommer, eller også skulle jeg droppe det ..
bikini3
Så jeg gjorde det eneste man kunne gøre i situationen. Gik hjem og spiste en masse kage ..
bikini4Det kunne man jo alligevel lige så godt, når det med bikinien alligevel ikke bliver aktuelt før til næste sommer

 

en fuser ..

Her til morgen var der panik på gården, der i følge DMI nærmest stod til at blive bombarderet af lyn og regn. Faktisk, så havde ikke en forventning om at vi ikke alle ville komme ud herfra i live ..
lyn1Jeg så allerede overskrifterne for mig “Facebook-brugere samler ind til fattige gårdejere”. Måske kom der også en artikel i en af de store aviser, der ville skrive om hvordan vi kom videre havde klaret det helt vildt flot og hvordan folk kom fra nær og fjern for at hjælpe os med at bygge gården op igen. Tanken om hvor godt vi ville klare hele miseren gjorde mig faktisk lidt stolt.

I det mindste havde jeg da forventet at kunne lægge nogle vilde billeder på Facebook af alle ødelæggelserne. Men der skete ikke en skid ..
lyn2… ikke så meget som en væltet havestol eller en skide vandskade.

Så nu tror jeg slet ikke, at vi kommer i nogen aviser eller klarer noget helt vildt flot eller noget.

Dumpet …

I går dumpede jeg, for første gang i mit liv, en eksamen. På en måde var jeg forberedt på, at det kunne ske. For det første fordi mundtlig matematik er mit absolut svageste punkt, og endnu mere forberedt blev jeg da jeg trak spørgsmålet om at lave beregninger i trekanter, for geometri er absolut det jeg har kæmpet allermest med.
Det værste er, at jeg sådan set fint forstår det. Jeg dør bare når jeg skal komme prompte med et svar jeg ikke er forberedt på at få. Alligevel gik min fremlægning bedre end jeg havde forventet. Derfor blev jeg nok også ekstra nederen over det 00 som var det jeg havde sneget mig op på.

Det er en underlig fornemmelse at dumpe. Nogle reagerer nok med et “Nå, det er ok”. Men ikke mig. Ikke dramadronningen fra Lolland. Nej, nej. Jeg begyndte at græde ud over både lærer og censor.
dumpet.. mens jeg ledte efter mine solbriller så jeg kunne forlade lokalet i bedste, dramatiske ‘I will survive’-stil.

Nå, men der er jo ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Fordi jeg havde faktisk nedprioriteret min eksamenslæsning. Fordi jeg havde noget andet jeg skulle nå. Noget som er meget større end noget andet, og noget der stadig er hemmeligt, så jeg ikke kan sige hvad det er, selvom jeg nærmest er ved at kaste op af lyst til at fortælle om det. Thi jeg er herrestolt og det er herre-herre-herre-awesome. Og det er også en stor del af hvorfor der er så stille på bloggen for tiden.

Og da jeg kom hjem i går stod familien klar med et nyt køkken til mig og Hr. Mand, og eftersom vi sådan set ikke har haft et køkken her på gården før (det første var gammelt og fyldt med råd og komfuret virkede ikke, så det rev vi ned for et år siden. Siden vi rev det ned og lagde nyt gulv og malede, osv. derude, har vores køkken bestået af en bordplade, intet komfur eller ovn, og en skænk). Nu har vi både bordplade, masser af skabe og et komfur. Og det er ret awesome. Min søde pap-morfar bor i Sverige ved siden af en kæmpe Ikea og har det sidste halve år fået samlet et helt køkken til os, og mine dejlige forældre donerede et komfur.

Så selvom dagen startede utroligt skidt, så endte den alligevel fantastisk. Og hvis jeg ikke var ved at falde ned af stolen af træthed, så havde jeg lavet en tegning af mig der fejrede fantastiske ting. Den må I få en anden dag!

 

Farvel til en inspirerende dame

Jeg har længe fulgt bloggen Newyorkerbyheart som var skrevet af Birthe som har givet utroligt meget inspiration til min egen madlavning.

Birthe har længe lidt af kræft, og jeg har netop læst den triste nyhed fra hendes kæreste på bloggen om at hun gik bort i går. Samtidig postede han det indlæg hun gerne ville have at vi andre skulle læse når hun var væk, og det trak tårer. Tænk at vide at man stod så tæt på døden, og så alligevel føle sådan en glæde over de ting hun nåede i sit liv.

Birthe selv, og alle der fulgte bloggen, vidste godt at Birthes kræft ikke kunne helbredes, men man håber jo altid på et eller andet form for mirakel alligevel.

Farvel Birthe, og tak for al inspirationen – både fra dine opskrifter og dit livssyn. Blogland føles tomt i dag.

Bagefter tog vi hjem og drak kaffe og spiste jordbærtærte. Så blev de glade igen.

Vi har haft besøg af Hr. Mands Fætter de sidste par dage, det faldt sammen med det store, lokale kræmmermarked Døllefjelde Musse Marked. Vi havde aldrig været der før, så vi var blevet enige om at tage en tur forbi for at kigge på det. Da jeg så var inde og kigge på programmet, så så jeg at D.A.D skulle spille der torsdag aften.

Det er faktisk mange år siden at jeg var vild med D.A.D, men tanken om at tage ud og høre noget musik SÅ tæt på egen bopæl syntes jeg var helt fantastisk (normalt tager jeg til København hvis jeg skal til koncert, hvilket betyder små 4 timers transport hver vej).

Hr. Mand og Hr. Fætter var ikke helt så opstemte som mig ved tanken om en koncert. Hr. Mand havde faktisk kun været til 2 koncerter i hele sit liv før i torsdags. Men jeg fik dem alligevel overtalt. Hele vejen derhen i bilen prøvede jeg at få pisket en stemning op …

dad1
Det var nok bare fordi koncerten ikke var gået i gang endnu, tænkte jeg. Når først den gjorde det, så var jeg sikker på at de ville gå helt amok.

Efter en laaaaaaang ventetid hvor en fjollet mand af en art spillede underlig musik som han selv syntes var vældigt, så gik D.A.D endelig på. NU skete det! Nu måtte de da være helt oppe og køre, de to andre!
dad2Men jeg tror slet ikke, at Hr. Mand og Hr. Fætter syntes, at det var helt vildt …
dad3Så efter koncerten kørte vi hjem og drak kaffe og spiste jordbærtærte, mens vi så Youtube videoer med sjove, talende dyr. Det var mere et tempo vi alle 3 kunne følge med i.