… og den lille ny

Forside

Jeg har pippet lidt om det ovre på Facebook, men nu får I den også her.

Forleden dag ryddede jeg op på min computer, og fandt en masse af de striber jeg har sendt rundt til forskellige medier det sidste halve års tid. De handler om alt muligt underligt, og fordi det bare er korte striber og ikke sådan direkte blog-materiale, så synes jeg heller ikke de egnede sig til at komme med i min rigtige bog der kommer senere på sommeren.

De har aldrig været på bloggen, men nu har jeg samlet dem i pdf-format og sat dem til salg ovre hos saxo, til den nette sum af 25 kroner. Jeg har endda puttet det gamle ‘Forkerte typer man har datet’ med, bare fordi jeg tror at 95% af bloggens læsere ikke kender det, og fordi jeg selv syntes det var sjovt at vise jer noget fra dengang hvor jeg stadig tegnede i Paint med en helt almindelig mus (halleluljah for at der engang var en der tvang mig til at bruge 1600 kroner på et tegnebræt og medfølgende Photoshop).

Nå, men I kan købe den lille e-bog HER

4 kommentarer

  • Har lige købt og morgenlæst den :)! Glæder mig til den rigtige bog kommer! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • admin

      Åh, ja. Det gør jeg også. Den virker så tæt på, men så alligevel så langt fra. Der er sket nogle ret vilde ting det sidste stykke tid der har gjort at jeg har måtte tegne en masse ting der ikke er til mig selv, og samtidig er det også eksamensperiode. Men den 27/6 er alt det andet færdigt, og så håber jeg på at kunne bruge hele sommerferien på at tegne bogen færdig, så den kommer i juli/august. Tænk, at jeg troede at det bare lige var noget der ville tage et par måneder at lave. Jeg blev klogere 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hurra! Så er den købt! Glæder mig til at læse den senere. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • admin

      Årh, hvor er du sød, Tine. Håber ikke du bliver helt vildt skuffet, det er jo ikke et stort litterært værk 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *