Det gælder om at vælge sine kampe!!

DJ 1 DJ 2 DJ 3 DJ 4_edited-1 DJ 5

 

 

(.. inden I kimer mig ned og siger, at jeg skal få mine prioriteringer i orden, så skal jeg lige sige, at Dan Jørgensen er the shit i min bog. Fordi han jo tydeligvis gerne vil have at vi og dyrene skal have nogle lidt bedre liv, ikke. Jeg blev bare så træt af at læse om at det var forkert at han blandede sig i om vi spiste Snøfler, når der nu er SÅ mange vigtigere ting i livet, ikk. Selvom Snøfler bestemt også står mit hjerte nært)

Jeg troede jo bare, at vi måske kunne blive venner

I torsdags var vi ude og handle i Netto. Ikke fordi vi som sådan manglede noget, men jeg kan godt lide at stå og kigge lidt ved kassen og se om der tilfældigvis er nogen der køber Femina og læser Betty-striben og er ved at dø af grin, og så kan jeg lige bryde ind og sige sådan noget helt casual som “Nårh ja, det er den der er i i dag. Ja, det er mig der laver den, du ved” og så kunne vi snakke om hvor sjov jeg var, og var der måske andre der hørte det, og måske var der også nogle der klappede fordi de syntes, at jeg var rigtig sjov.
Det er ikke sket endnu.

Men jeg skulle naturligvis også selv købe bladet, for selvom jeg jo kender striberne ud og ind, så føler jeg mig temmelig awesome når jeg klipper dem ud og hænger dem op på min opslagstavle. Mens jeg gør det, så forestiller jeg mig, at der en dag kommer nogen på besøg på gården, og så ser de dem, og så fortæller jeg, at det er mig der har tegnet dem, og måske er der så også nogen der klapper fordi de syntes, at jeg er rigtig sjov.

Nå, men Hr. Mand og jeg stod i køen og kiggede i bladet, mens vi ventede på, at det blev vores tur til at betale ..
venner 1.. da jeg pludselig fik øje på pigen i køen foran os. Hun så rigtig sej ud. Sådan rigtig artsy, som om hun røg cigaretter, hørte Leonard Cohen og måske skrev hun også bøger ..
venner 3Sådan en ville jeg gerne være venner med, tænkte jeg. Men hun kiggede ikke rigtigt på mig. Nok fordi jeg lignede lidt for meget en lokale til hvordan hun rigtig kunne se hvordan vores kunstersjæle kunne mødes og snakke om seje ting, mens vi drak vin og læste digte. Så jeg gik i gang med at overveje hvordan jeg kunne nå at fange hendes opmærksomhed ..
venner 4… og så gik det op for mig, at jeg jo sådan set stod med svaret lige i hånden. SELVFØLGELIG! Hvis hun vidste, at jeg var tegner, så gad hun helt sikkert godt drikke vin og læse digte sammen med mig. Men hvordan kunne jeg gøre opmærksom på det? Jeg hævede stemmen til niveauet lige under ‘skinger’ og sagde ..
venner 5… og ventede spændt på hendes reaktion ..
venner 6
.. men den kom ligesom ikke rigtigt ..
venner 3… da hun var færdig med at betale, opdagede jeg hvorfor hun ikke rigtigt havde reageret på hvad jeg sagde
venner 7… og selvfølgelig skulle Hr. Mand også lige ødelægge det helt ved at spørge ..
venner 8Selvom det selvfølgelig var ærgerligt, at vi ikke kunne være kunstnersjæle sammen, så undrede det mig egentlig endnu mere, at der ikke var andre der overhovedet havde reageret på det jeg sagde. De klappede heller ikke engang.

Skal have nyt pas

Jeg skal til at have lavet et nyt pas, for selvom jeg ved, at det gamle et sted på gården, så er “et sted på gården” et meget vidt begreb.

Heldigvis er jeg ikke sådan en type der er dårlig til at få taget pasbilleder. Det er ellers noget, som mange frygter. Det gjorde jeg også engang, men sidst jeg skulle have lavet pas, der lærte jeg præcis hvad man skal gøre for at få det perfekte billede.

Det krævede dog en del arbejde fra min side, inden jeg fik taget det perfekte billede. Først gik jeg bare hen i sådan en fotoautomat. Det gik faktisk ok, hvis jeg selv skal sige det …
pas 2.. men damen henne på Borgerservice havde en helt anden mening. Hun sagde nemlig, at begge øjne skulle være åbne. Det var åbenbart ikke kun nok, at det ene øje var åbent. Selv havde jeg tænkt, at det da ellers virkede som en fin idé, for hvis man så var en terrorist, så kunne de kende en, også selvom man gik gennem paskontrollen med lukkede øjne for at prøve at snyde.
Det gik ikke, sagde Borgerservice-damen, så jeg gik tilbage til fotoautomaten, og efter et par gange lykkedes det mig at have begge øjne åbne når blitzen kom.
pas 1“De er altså slet ikke helt åbne!”, sagde damen på Borgerservice, da jeg kom tilbage til billedet. Det var næsten som om hun var lidt træt af mig, og det kan jeg ikke lide hvis folk er. Jeg vil jo virkelig gerne leve op til hendes krav til billedet, men problemet er bare, at når der er nogen eller noget der peger en blitz lige ind i hovedet på mig, så ruller mine øjne nærmest tilbage i hovedet, mens de prøver at lukke sig.

Men jeg var godt klar over, at der kun var en der kunne gøre det godt, så Borgerservice-damen ikke var træt af mig mere. Det var mig selv. Jeg måtte kæmpe mod alle mine reflekser, tænkte jeg, mens jeg gik ind i en fotoforretning, for jeg stolede ikke længere på den dumme fotoautomat der virkede som om at dens eneste mål i livet var at forhindre mig i at få et nyt pas.

Jeg forklarede fotomanden om problematikken, og han lovede mig, at han ikke ville stoppe før vi havde et billede med helt åbne øjne. Det var jeg glad for. Han virkede slet ikke så træt af mig, som hende damen henne i Borgerservice.

Og sikke en succes, det blev. Fotomandens hårde arbejde og konstante “SMIIIIIIIIL” og den anden variation, “SMIIIIIIIL MED ÅBNE ØJE” worked like a charm …
pas 3
… og jeg skyndte mig hen til Borgerservice, hvor jeg stolt viste billedet til Borgerservice-damen. Hendes blik var ikke til at tage fejl af! Hvor blev hun glad!! Hun kunne slet ikke skjule det! Og hvis jeg ikke tager fejl, så er jeg sikker på, at jeg så et lille glimt af stolthed i hendes øjne …
pas 6

Så derfor er jeg slet ikke bange for at skal have lavet et nyt pas. Jeg glæder mig rigtigt meget til at se, om jeg kan gøre Borgerservice-damen lige så glad og stolt af mig denne gang. Jeg er sikker på, at det nok skal lykkedes.

 

Min første helikopter

Hr. Mand er vældig glad for sådan noget legetøj. Han har alle mulige elektriske ting som han kan flyve og køre med. Det er meget sejt, synes jeg.
Han har f.eks. sådan nogle store flyvemaskiner, som man kan styre med sådan en fjernbetjening. Nogle gange, så står vi udenfor, og så flyver han dem ud over marken. Så kan han både få den til at flyve langt væk og komme tilbage igen og alt muligt. .
Jeg ved ikke hvorfor, men hver gang jeg spørger om jeg må prøve, så ser han så nervøs ud og mumler noget om at de koster en masse penge. Jeg ved faktisk ikke helt hvad det har med noget at gøre, men det er næsten som om han tror at jeg ikke ville kunne finde ud af det. Det er heller ikke særligt tit, at jeg kan komme med ud og kigge når han flyver rundt med dem. Det er fordi Hr. Mand er bange for, at jeg måske skal komme til skade, siger han

Den anden dag var vi inde i Jem & Fix, og så havde de sådan en lille fjernstyret helikopter, og den kostede ikke engang 100 kr. “Det var da ikke så dyrt som alle dem han har derhjemme”, tænkte jeg, så jeg spurgte Hr. Mand om jeg ikke skulle købe den. Først fik han igen sådan et nervøst udtryk i ansigtet, men så sagde han alligevel ja.

Hele vejen hjem tænkte jeg, at det var godt, at jeg købte den. Nu kunne vi have en fælles interesse. Så kunne vi flyve med helikopteren sammen …
1Så kom jeg til at tænke på, at nogle gange, så er der ting man ikke har prøvet før, som det viser sig, at man virkelig har talent for. “Måske er det sådan med mig og helikopteren”, tænkte jeg, mens vi susede hjemad i bilen. “Måske behøver jeg slet ikke hjælp til at lære det”, tænkte jeg videre. Inden vi var nået hjem var jeg kommet frem til, at jeg nok var sådan en slags naturtalent. Som bare havde det i kroppen. Det var nok noget med at være god til at koordinere sine bevægelser med sit syn, og det er jeg sikker på at jeg ville være helt vildt god til, hvis det altså ikke var fordi jeg trængte til briller og næsten er helt blind på det ene øje.
Jeg var sikker på, at Hr. Mand ville blive imponeret, når jeg tog min første tur med helikopteren …
2Først ville jeg nok se meget koncentreret ud, men snart ville jeg kunne få den til at lave alle mulig tricks.
3… og Hr. Mand ville synes, at jeg var herresej og den mest awesome kæreste ever. Og så slap han også for at skulle stå ude bagved helt alene når han skulle flyve med sine flyvere.

Da jeg var færdig med at planlægge første del af mit enorme naturtalent, så kom den næste fase. Det er jo ikke lykkedes mig at vinde noget når det kommer til tegninger, men måske ville jeg stille op i store fjernstyrede-helikopter-flyvningskonkurrencer …
4Måske kunne man bare have det der med helikopteren som sådan en side-geschäft, for jeg er jo stadig meget glad for at tegne.

Da vi kom hjem skulle helikopteren først lades op inden man kunne bruge den. Mens den gjorde det gik jeg ud og satte hår og rettede min makeup, for jeg tænkte, at nu kom øjeblikket som Hr. Mand for evigt ville huske, øjeblikket hvor han opdagede, at jeg kan meget mere end at tegne og slå græs, og i dét øjeblik ville jeg jo gerne være pæn, ikke.

Da helikopteren var ladet op, var det tid til min første tur. Men turen gik slet ikke som forventet. Helikopteren lettede aldrig rigtigt, men bumpede bare ligesom hen af jorden inden den med et brag hamrede ind i væggen ..
5“Hvad sker der dog?!”, tænkte jeg. Jeg var helt forfærdet. Var jeg så slet ikke et naturtalent alligevel?!?
6Men så gik sandheden op for mig. Helikopteren var naturligvis defekt. Naturligvis, tænkte jeg. Det gjorde mig faktisk ret sur, at de sådan havde solgt mig en defekt helikopter!
7Hvis det ikke var fordi det var helt vildt varmt udenfor og jeg også havde købt en kage som jeg gerne ville spise, så havde jeg helt sikkert taget ind til Jem & Fix og skældt dem ud. Hvor var det strengt, at jeg nu skulle stå der og se dum ud foran Hr. Mand, bare fordi de ikke testede alle deres varer inden de solgte dem!

Hr. Mand kom ind for at høre, hvordan det gik med flyvningen, og jeg måtte jo så fortælle ham den grusomme sandhed …
8Hr. Mand virkede som om han også var rigtigt ked af at vi nu ikke kunne have den fælles interesse, og han igen bare var nødt til at stå alene ude i stilheden og flyve med sine flyvere. Det gjorde mig faktisk endnu mere sur, nu havde de også gjort Hr. Mand ked af det. Det var tydeligt at se, at han var berørt, selvom han modigt prøvede at gemme det bag et smil …
9Det sjove var, at normalt når jeg siger, at noget er gået i stykker, så skal han straks undersøge det. Men det syntes han slet ikke var nødvendigt denne gang. Han stolede nok på, at jeg havde så meget forstand på det, at jeg vidste hvad jeg snakkede om. Måske havde han også allerede tænkt, at jeg var sådan en slags naturtalent.

Nu håber vi begge to helt vildt meget, at vi når at komme fordi Jem & Fix inden garantien udløber på helikopteren, så ikke alt det naturtalent går til spilde.