Søstærk

Jeg har altid været glad for at sejle. Jeg har mest sejlet med færger, men dem har jeg nok også sejlet mere med end de fleste, da min far var langturschauffør, og de fleste af mine ferier som barn gik med at køre Europa tyndt sammen med ham.
Jeg har sejlet med nogle store, kæmpe færger, og jeg er aldrig blevet søsyg, selvom om har regnet og blæst og færgen har vippet mere end man troede var muligt. Tværtimod, så har jeg altid syntes, at det var skønt at sejle. Derfor har jeg nok altid lidt set mig selv som sådan en der lidt hørte til ude på havet. Sådan en, der elsker at sejle.

For noget tid siden købte Hr. Mands far en båd, og vi var med ude og sejle et par gange, og det var fantastisk. Hr. Mand var også rigtigt glad for det, og begyndte at tale om at sælge den ene af hans biler og købe en båd i stedet. Og vi begyndte at kigge på både. Og på havnepladser. Sammenlignede priser og overvejede om man skulle starte med en mindre båd, hvis nu det, mod al forventning, viste sig, at vi ikke var de helt store sådan bådentusiaster.
5Samtidig så jeg en film om en meget ung hollandsk pige, der sejlede jorden rundt da hun var 14-15 år. Helt alene. Kun hende, hendes båd og et kamera. Det var virkeligt awesome, tænkte jeg. Jeg er jo godt nok noget ældre, men filmen var så inspirerende, at jeg blev mere og mere glad for ideen, og jeg kunne lige se for mig, hvordan Hr. Mand og jeg skulle turnere rundt på verdenshavene.
Samtidig gik det også mere og mere op for mig, hvor awesome folk synes man er, hvis man nu er sådan en der sejler. Når man kommer gående på sådan en fin havn, og stiger ned i en båd, så er det sådan ligesom om man kommer backstage til en koncert. Sådan lidt “Jeg er med bandet”-ish. Og den slags kan jeg godt lide.
1
Jeg forestillede mig også, at sådan noget med at sejle kunne være noget jeg kunne snakke om når jeg engang bliver rigtigt kendt og kommer med i mange blade ..
4… og jeg glædede mig til at tage en masse selfier af mig på vores båd. Ja, vores fremtidige hjem, kunne man vel nærmest kalde det ..
3Jeg var meget ivrig for at komme ud og sejle mere. Det varede jo stadig længe inden vi selv ville få en båd, så i weekenden fik jeg Hr. Mand til at ringe til sin far og arrangere, at vi kunne komme ud og sejle. Og jeg glædede mig.

Der var en hel del bølger. Men Hr. Mands fars båd er en sejlbåd, så der er det jo bare dejligt med en masse blæst, så sejlene kan komme op og man kan suse ud over havet. Desuden synes jeg, at det egentlig var meget rart, og jeg synes nemt man kunne sammenligne bølgerne udenfor Hundige Havn med den slags bølger jeg havde set hende den unge hollandsk pige sejle på i den der film. Det gyngede op og ned, og selvom jeg også var lidt usikker, så viste jeg det ikke. Jeg grinede bare, og tænkte at det jo er en del af oplevelsen.

Indtil vi efter en times sejlads vendte om for at sejle ind igen. Pludselig gad jeg egentlig ikke snakke. Og begyndte at få kvalme. “Jeg kaster fandeme ikke op”, tænkte jeg ved mig selv. Men endte alligevel om at bede Hr. Mands søde far om en spand.
Når jeg kiggede ned i spanden, kunne jeg se alle sejlerdrømmene gå helt i smadder ..
7Hvad skulle jeg nu sige, når jeg engang blev interviewet? Jeg har jo ikke sådan lige andre seje hobbyer? Og hvor skulle jeg tage de fede selfies, hvis jeg ikke kunne tage dem ude på havet?
Jeg prøvede virkelig, virkelig, virkelig at tage mig sammen, men lige lidt hjalp det. Kvalmen og den generelle utilpashed var fuldstændigt overmandende, og jeg må indrømme, at jeg ville skide hul i at lyde smart i et blad eller bare være sådan en sej en der havde en båd. Jeg skulle fandeme ikke ud og sejle nogensinde igen ..
6Søsygen gik heldigvis hurtigt over igen, lige så snart vi havde lagt til i havnen igen. Og jeg begyndte at kigge på sådan søsygepiller og seabands, så jeg kunne komme med ud og sejle igen, og jeg igen kunne sige sådan nogle smarte ting til et blad når jeg engang bliver interviewet. Man kan vel stadig godt være sej og vild med at sejle, selvom man er helt dopet af drugs mens man gør det. Så føles det vel næsten bare endnu mere afslappende at sejle. Og så kan man stadig tage de fedeste selfier.

8 kommentarer

  • Pyyha, jeg er typen der bliver søssyg bare af, at læse indlæg som dette.
    Er slet ikke sej i den retning.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Altså, jeg er mega meget født det forkerte sted (på land), når jeg nu i virkeligheden er en havfrue. På trods af det, har jeg alligevel været søsyg mere end én gang i mit liv. Blandt andet på en sejlerferie. Det behøver ikke at stoppe de våde drømme! (høhø)
    Glæder mig til at se alle de mange sejler-selfies, så jeg selv kan få lov at drømme lidt 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Husk at tjekke om søsygepillerne er sådan nogle der gør en søvnig for det jo ikke så awsomt hvis man sover under interviewet 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Merete

    Du skriver – og beskriver – SÅ sejt og så godt og så sjovt!! Virkelig morsomt indlæg og igen – igen: SKØNNE tegninger!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lika

    Hahahahaha kæft det er sjovt det her indlæg. Kan så meget genkende det – dog er jeg ikke og har ikke været ude i overvejelserne om at anskaffe en båd. Dine tegninger får mig til at grine – hver eneste gang 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Havde PMS ..