Ny butik, nyt arrangement og snart en bog!

Jeg har droppet det der søvn. Hele min verden drejer sig pt. om Live fra Lolland.
Mest om min bog, som jeg pt. skriver og tegner på ALT for mange timer om dagen.
Jeg bliver 35 år den 18. oktober, og jeg ville så gerne være færdig med min del af bogen til den dag.
Når jeg siger ‘min del’, så er det jo fordi der er en meget awesome dame som både læser korrektur på den og kommer med kommentarer, osv. (Jeg kalder hende for min redaktør, selvom jeg jo selv udgiver den. Bare fordi det lyder awesome at have en redaktør).

Men MIN del af bogen skal være færdig den 18. oktober. Jeg VIL have skrevet en bog inden jeg bliver 35!

Samtidig sidder jeg jo og prøver at booke en hulens masse lokaler rundt omkring, så jeg kan komme ud til jer, og læse op fra den der bog. Og møde jer! For fanden! Jeg både glæder mig helt sindssygt, og er samtidig også ved at gå under af nervøsitet!

I både forbindelse med bogen, og i forbindelse med at skulle sælge billetter til de dersens arrangementer, så har jeg lavet min egen webshop gennem Tictail. Her kan man både forudbestille bogen og købe billetter til arrangementerne.

Allerede nu kan jeg godt afsløre, at jeg har fået et arrangement mere i hus!
live på lolland … og billetterne til det kan købes gennem shoppen!

Samtidig med at shoppen nu åbner, så åbner jeg også igen op for forudbestilling af bogen, så jeg kan få trykt så mange eksemplar som så muligt allerede i første omgang.

I shoppen kan man betale med sin Paypal-konto. Hvis man ikke allerede har en konto, så kan man vælge at betale med kreditkort, og bliver så samtidig bedt om at lave et password, så man får en Paypal-konto.

Ønsker du at betale med almindelig bankoverførelse, så send mig en mail på butik@livefralolland.dk

Vær opmærksom på, at billetter sendes på mail, også selvom du bliver bedt om at taste din almindelige adresse ind. Den kvittering du modtager som bekræftelse på dit køb af billet, det er din billet, og skal blot medbringes til arrangementet.

Både med hensyn til bogen og fremtidige varer, så er fragten indregnet i priserne.

Nu vil jeg skrive videre! Glæder mig alt for vildt til at blive færdig og komme ud og vise jer det jeg har arbejdet på i 8 måneder nu. Jeg synes selv, at det er blevet sjovt. Det håber jeg også, at I kommer til!

 

Spørgerunde #1 – præsentation af hundene!

Nå, men vi skulle jo have sådan en slags illustreret spørgerunde. Et par stykker ville gerne have en præsentationsrunde af hundene, så den kommer her. Da jeg på ingen måde kan tegne dem ligeså søde, sjove, nuttede, dejlige og fjollede som de er i virkeligheden, så bliver dette indlæg med rigtige billeder. Men det er jo også illustreret, ikke 😉

Fotor0919141543

Hundene er én stor familie. Den består af mor, far og 2 børn. Først kom Kiki, så kom Santhos, og så kom der hvalpe. Det her var inden min tid, så historien har jeg kun fra Hr. Mand. Det blev besluttet at den ene hvalp, Molly, skulle blive, og de andre blev solgt. Noget tid efter kom Ziggy dog tilbage, da hans nye familie vist ikke magtede en hvalp alligevel. Og så var der 4! Kiki er ca. 10 år, Santhos er 6 og Molly og Ziggy er 4.

 

Fotor0919134353

Kiki er den ældste af hundene, og selvfølgelig mor til Molly og Ziggy. Kiki er sådan lidt småtrist det meste af tiden, i hvert fald hvis man skal tro hendes konstante småpiberi. Men ind imellem, så gider hun også lege, men ellers bruger hun mest tiden på at skælde de andre ud når de leger. Vi er ret så privilegerede når det kommer til plads som hundene kan boltre sig på, og hele vores baghave er indrettet som en mindre park. Derfor kommer vi ikke ud og så tur hver eneste dag, men kører i stedet nogle gange om ugen til stranden, hundeskove, osv. med dem alle 4. Kiki får dog jævnligt en aftentur alene. Nogle privilegier må der jo være ved at være den ældste.

 

Fotor0919140552_edited-1Efter Kiki kom Santhos. Santhos er Golden Retriever med alt hvad det indebærer af konstant sult, evig henten tøj og sko til os (som regel når vi sidder og arbejder eller vi sover – vågner jævnligt op med to forskellige sko i fodenden af sengen). Santhos har 2 gear. Det første er ‘Crazy’ og det andet er ‘Sove’. Der findes ikke noget midt i mellem. Selvom han ikke ligefrem er en unghund længere, så leger og fiser han rundt, lige indtil han segner.

 
Fotor091914101Åh, lille Molly. Molly er en meget speciel lille hund. På den gode måde. Hvor de 3 andre helst vil putte sammen med os inde i sengen om natten, så går Molly patruljer. Om sommeren når døren står åben ud til gårdspladsen om natten, så kan man jævnlig høre hende forsøge at skræmme mus, osv. ud af stalden.
For et år siden fik Molly revet et korsbånd over i sit ene bagben, og er først rigtigt blevet sig selv igen nu. Det var et helvede. Hun måtte selvfølgelig ikke rende rundt med de andre hunde, så hun boede for sig selv inde på vores kontor, mens de andre hunde var i resten af huset. Hr. Mand og jeg skiftedes til at sove sammen med hende inde på kontoret, så hun ikke skulle være helt alene. Hun måtte ikke komme ud sammen med de andre, men blev luftet for sig selv 3-4 gange 5-10 minutter det første lange stykke tid efter operationen, og hvis en hund kan blive deprimeret, så blev Molly det. Men nu virker det som om hun er blevet den lille selvstændige hund igen, der patruljerer gården tynd for at holde sikkerheden i top.

 

 

Fotor0919141236Smukke, søde, dejlige og altid glade Ziggy. Totalt akavet og stadig meget usikker på mange punkter. F.eks. letter han aldrig ben når han skal tisse. Og han piber som en lille pige når han bliver glad. Han har verdens længste ben og kan løbe 500 km. i timen, og lægger slet ikke mærke til hvad han støder ind i når han er oppe i fart, hvilket var medvirkede til Mollys skade med benet sidste år. Selvom Ziggy hurtigt kan blive nervøs, så er han altid glad. Han ligger helst oven på en i sofaen og sengen