Året der gik

2

Jeg sad her og ville lave sådan en lille slags liste over hvad der sådan er set og sket i 2014, og det var en ret vild oplevelse. For fanden, hvor er der dog sket meget, sådan med alting. For et års tid siden lå jeg og svømmede rundt i overfladen af en latterlig, sort depression (for et år siden var jeg dog ikke helt klar over at det var det der var ved at ske). Jeg følte mig helt alene hernede på Lolland, kendte ingen og anede ikke hvad fanden jeg skulle med mit liv. Det har godt nok været et af de vildeste år i hele mit liv. Det startede så skidt, men året slutter heldigvis på toppen, og jeg er skide glad og ovenpå og har det bare så dejligt i mit liv.

De første to måneder af 2014 hed min blog noget helt andet. Live fra Lolland kom først et stykke inde i 2014. Jeg havde tegnet på bloggen i et halvt års tid, men havde blogget i noget der efterhånden ligner 12-13 år. Da jeg begyndte at lave en slags online dagbog for mange, mange år var der ikke rigtig noget der hed blogs. I stedet sad jeg og rodede rundt i en masse html-koder og skrev om stort og småt i mit liv. Jeg ville ønske at jeg havde gemt noget af det, men jeg er sådan meget kaste-mig-ud-i-nye-ting-uden-at-se-mig-for-meget-tilbage-ish, så det hele blev kasseret hver gang jeg begyndte på noget nyt. Nå, sidespor. 2014 begyndte som bekendt ikke sådan særligt fedt. Jeg havde ikke rigtig overskud til at passe det HF som jeg læste hjemmefra, og jeg synes i det hele taget at verden var meget sort. Da min depression endelig var overstået, tegnede jeg noget om den. Det indlæg kan du læse HER. Mens jeg var på mit allerlaveste ændrede jeg således bloggens navn. Og jeg er stadig skideglad for navnet. Også selvom jeg ikke skriver eller tegner så meget decideret om Lolland mere.

Af en eller anden grund syntes jeg at det åbenbart var det helt rette tidspunkt at begynde at skrive en bog på. “Startbeløbet” til bogen blev i januar, februar og marts samlet ind via Crowdfunding, og det gik over al forventning. Senere fandt jeg ud af at det der med at skrive en sjov bog mens man selv er psykisk helt ude at skide, det gik ikke særligt godt, så i maj smed jeg stort set hele bogen ud og begyndte forfra. Og her i december landede den i 300-ish eksemplar her på gården, og på en måde føltes det som om at det hele sådan var kommet full circle, eller hvordan man nu skal sige det.

Godt hjulpet på vej af en nogle gode råd og los i røven af specielt Maren, tog jeg mig i april og maj endelig mod til at lave nogle striber og sende rundt til forskellige ugeblade. Først begyndte jeg med dem jeg havde sådan lidt ‘meh’ med, og de sagde alle sammen nej. Eller lod være med at svare. Jeg turde ikke sende dem ind til Femina, for det virkede bare så skide uopnåeligt, selvom det var det jeg allerhelst ville. Men til sidst tog jeg mig sammen. Og de sagde ja. Jeg fatter det stadig ikke helt, men jeg står troligt nede i Netto hver torsdag for at købe bladet (altså, rent praktisk ville det nok være smartere at have et abonnement på det, men nu er det blevet sådan lidt en tradition, og jeg glæder mig stadig hver uge til at slå op på kultursiderne og se Betty.

Sommeren skulle egentlig bruges på endelig at lave bogen færdig, men jeg kom til at holde ferie i stedet for. Det var også i sommers at jeg lavede mit første radiointerview – det kan du høre HER. Det var ret sjovt, men jeg var skide nervøs og sagde en masse vrøvl.

I efteråret gik jeg igen i gang med at læse, men var så småt begyndt at få så mange andre tegneopgaver, at jeg godt kunne se at der var noget der måtte ændres. Jeg læste og arbejdede og sad foran computeren 14-16 timer om dagen, og havde et mentalt overskud der kunne ligge på et frimærke. I oktober bestemte jeg mig derfor, at når mine eksaminer var færdige i december, så ville jeg tage minimum et halvt års pause fra skole og give det her tegneri (og andre ting jeg er glad for at lave) en rigtig chance.
I oktober havde jeg også fødselsdag. 35 blev jeg. Det føles ret vildt at være blevet så gammel og skulle til at dykke på hovedet ud i en helt ny tilværelse.

Efteråret bød på en masse spændende ting. Jeg livetegnede med Henkogt Hverdag og Den Lille Sorte, fik flere spændende tegneopgaver, tegnede til Kulturnatten hos Dansk Forfatterforening, fandt et nyt kontor i Nykøbing som jeg skal til at dele med møgsøde og sjove damer (blandt andet hende HER og hende HER – sidstnævnte har i øvrigt taget billederne til denne her bog – det er SÅ sejt og jeg synes, at I alle sammen skal købe den!), jeg lavede avisinterviews, lavede radiointerviews, var til møde hos mega stort forlag – helt uden at have sendt dem alt muligt først (den del af det går jeg MEGET op i 😉 – om/hvad der kommer ud af det er ikke til at sige endnu. Men det var fandeme en vild ting at prøve). Det viste sig i øvrigt at jeg var rigtig dårlig til at være til sådan et møde, for lige inden mødet var de så søde at give mig en gratis bog, og efter det holdte jeg næsten op med at høre efter og tænkte bare “GRATIS TING!!! DE HAR GIVET MIG GRATIS TING!!!”, spiste mange chokoladeskildpadder, lavede mine sidste skoleting færdige og tog for første gang ud og snakkede helt vildt højt om alle de her drejninger mit liv har taget og læste op fra min bog. Når jeg tænker tilbage på begyndelsen af 2014, så var det som at have overvundet en helt enorm udfordring at stå der foran en hel masse mennesker, når jeg nu ellers havde brugt så lang tid på at prøve at gemme mig fra dem.

I december havde jeg mine sidste eksaminer (og sluttede med et 12-tal – hurraaaah) og min bog ankom og 3/4-dele af den er allerede solgt. Og livet føles pænt awesome, og det føles ret dejligt at være mig lige i skrivende stund. Så jeg er SÅ klar til at se hvad 2015 kaster min vej.

Bloggen har siden marts (har ikke tallene før det pga. nyt blognavn og alt det der) haft 258.000-ish visninger. (C-R-A-Z-Y!)

Det mest læste indlæg har været indlægget om Hvordan man får mænd til at lytte efter der nu har været læst mange tusinde gange. Skarpt efterfulgt at indlægget om Mine brede skuldre.

Jeg må dog indrømme, at det indlæg jeg selv grinte mest over da jeg lavede var det her.
Også selvom den flinke Jacob Rosendahl nok troede at jeg sådan var rigtig sur over det, og skrev en rigtig pæn kommentar. Selvom det han sagde i hans interview måske godt kunne opfattes negativt, så var det eneste jeg tænkte bare “Han kender min blog, han kender min blog, han kender min blog!”. Jeg er ikke så svær at gøre glad på den måde.

Så. Om lidt begynder 2015. Jeg skal fejre nytår med Hr. Mand & Hr. Fætter her på gården. I en overflod af fondue. (læs i øvrigt mere om Hr. Mand og Hr. Fætter vs. Mig HER). På mandag begynder det nye liv sådan rigtigt (læs mere om hvad jeg ellers skal lave – udover min næste bog som jeg allerede er godt i gang med – HER)

Mange tak til alle jer der har læst med i 2014 – jeg glæder mig til at tegne meget mere for jer i 2015. Håber I alle får et helt fantastisk nytår!

Mange glade hilsner

Kristina

 

Det er jo bare fordi vi bliver så pissebange…

 

…når Tysken taler på os, f.eks. oppe på færgen. Men vi har fundet ud af, at ved at løfte vores kaffekopper op mod tjeneren og takke mange gange, så er udfaldet som regel, at der kommer kaffe i vores kopper.
tyskI det mindste virker vi da høflige når vi står der og stråler af dumhed med vores tyske ordforråd der består af et korrekt og et nogenlunde korrekt ord.

I det mindste er det da bedre end i begyndelsen, hvor vi bare pegede på kaffekanden og sagde en mnnnn-aarrh-lyd.

Er kommet i kaffehimlen!

Alle jer der har fulgt bloggen længe ved godt, at noget af det jeg har savnet allermest ved at bo hernede på landet, det er en ordentlig kaffe. Og et hyggeligt sted at drikke den. Både Hr. Mand og jeg er sådan nogle rigtige kaffedyr, og selvom vi ikke er sådan nogen der køber dyre ting til os selv, så hoster vi gerne slanter op for at få noget ordenligt kaffe.
Men det var ikke til at opdrive hernede. De første to år jeg boede her, så havde jeg det sådan her hver morgen …

1 2 3 4… og tro mig, det er ikke fordi vi ikke har ledt efter steder hernede der kunne lave vores kaffe som vi ville have den. Vi har kørt og kørt og kørt rundt, uden held.
En dag gik vi rundt i Nykøbing Falster. Uden andet end Nescafé i blodet …
5… da vi pludselig fik øje på noget vi ikke havde set før …
8

Fordi vi ikke havde fået ordentlig kaffe i mange uger, kunne vi næsten ikke tro vores egne øjne da vi så skiltet.

6Men hvad så nu? Turde man prøve? Og blive skuffet på ny helt forfra?
7 9…vi blev enige om at tage chancen, og gik op af trappen i det lille center. Der duftede mere og mere vidunderligt, jo længere vi kom op …
10Da vi kom op bestilte vi vores kaffe. Jeg ved af erfaring at min latte som regel kræver lidt mere espresso end normale cafeer kommer i deres, så jeg bad den søde servitrice om at få et ekstra skud i min. Da hun sagde, at det mente hun slet ikke var nødvendigt, og hun mente at jeg skulle prøve den uden, må jeg indrømme at jeg blev lidt mistænksom. Men vi fik serveret vores kaffe, og tøvende tog vi den første tår …
11 12

Vi kiggede på hinanden, ingen af os forstod helt hvad det var der skete? Hvad var det her for et sted? Kaffen smagte bedre end noget andet vi nogensinde havde prøvet før? Selv min latte var så stærk som jeg kunne lide den?

13Bagefter var vi helt på den anden ende begge to. ENDELIG havde vi fundet et sted som tydeligvis gik op i deres kaffe med liv og sjæl og lavede den helt perfekt. Vi kunne slet ikke fatte hvor heldige vi havde været!
14Efterfølgende fandt vi også ud af at de selv laver deres kaffe. Rister den, og hele molevitten!
Det eneste problem var, at selvom vi gerne kørte de 35 kilometer til Nykøbing for at få fingre i en kop af det brune guld, så ville det jo være det bedste hvis man også kunne drikke det herhjemme. Så Hr. Mand kom en dag hjem med et vidunder af en kaffemaskine (ikke noget kapsel-hejs!) der maler bønnerne og det hele frisk hver gang man laver en kop kaffe. Og med en fin mælkekande der enten kan varme mælken eller skumme den, så man kan lave den helt perfekte latte. Og så støvsugede vi Kaffehuset Møn for vores nye yndlingskaffe, Møn Blend, og nu ser mine morgener sådan her ud i stedet for…
15

Efter at have delt min begejstring på Facebook (og mailet til dem om hvor awesomme de er), så kom jeg i snak med Kaffehuset Møn og aftalte med dem, at jeg skulle komme derop til dem i Nykøbing den 2. januar 2015 kl. 16 og læse op af min bog og vise tegninger derfra. Alle er velkommen, og jeg synes I skal prøve noget af deres helt fantastiske kaffe mens I er der.
Og et tip til alle der ikke bor i nærheden af Møn eller Nykøbing, så har de også en webshop hvor man kan købe deres kaffer.

Ps: I følge sådan noget markedsføringslov, så skal jeg her skrive hvis jeg på nogen måde har fået penge eller produkter eller noget som helst for at lave sådan et indlæg her. Så derfor står der ikke sådan noget. Jeg synes gudhjælpemig bare at det er vigtigt at bakke op om sådanne steder, der tydeligvis har både hjerte og sjæl med i det de laver, og så gør det så godt som de gør.

Det er jul!!

I al min eksamens og bogrus havde jeg faktisk helt glemt at komme i julestemning, det ligner faktisk overhovedet ikke mig. Jeg elsker jul og nu hvor der er én arbejdsopgave tilbage i stedet for 7 arbejdsopgaver, 4 eksaminer og alt det der bogstress, så kom jeg endelig i tanke om at det var jul.

Nå, men jeg kan se andre steder at det er meget populært med sådan nogle tilbud i butikkerne. Derfor har jeg også lavet tre tilbud i min butik. Alle tre tilbud gælder indtil på søndag den 21. december (for så er det ved at være tid til juleferie og ikke sende pakker ud 🙂

Jeg har lavet sådan en Live fra Lolland pakke bestående af en bog, 8 postkort (2 af hver) og en billet til mit foredrag + oplæsning af bog på Nørrebro i København den 23. januar. Pakken koster 175 kroner og inkluderer A post i Danmark, så den kan nå at være fremme inden jul. Faktisk kan man sige, at man får de 8 postkort og billetten gratis, da de 6 ekstra kroner for bogen blot opgraderer fra den normale B post til A post. Der er et meget begrænset antal af pakkerne.

Pakken kan købes HER (Hvis I ikke selv kan bruge billetten, så kan I sagtens give den væk til en anden, bare de har en kopi af jeres ordrebekræftelse med 🙂
Husk at skrive i kommentarfeltet under bestillingen hvis der skal tegnes eller skrives i bogen 🙂

Det andet tilbud gælder e-bogen der frem til på søndag kun koster 50 kr. Den kan købes HER

Det sidste tilbud gælder den 9. januar. Her læser jeg HELE bogen op på Nørrebro i København kl. 19. Billetterne koster normalt 110 kr. men indtil på søndag koster de 75 kr. og kan købes HER

I øvrigt skal jeg også lige huske at sige, at jeg læser en del af bogen op hos Kaffehuset Møn i Nykøbing Falster den 2. januar kl. 16 – arrangementet er gratis og åbent for alle, men I skal virkelig unde jer selv at købe en kop af deres helt fantastiske kaffe, og så er det ikke engang særlig dyrt, men til gengæld sparker det alt andet kaffes røv.

Derudover holder jeg foredrag og læser op fra bogen på Hovedbiblioteket i Nykøbing Falster den 4. februar kl. 19. Se mere HER

 

 

 

Jeg glemte at spørge hende hvor hun havde købt sine støvler …

Den anden dag var jeg ude og køre i bus. Jeg var rigtig glad. Jeg tænkte på at det snart var jul, og selvom det var koldt, så varmede tanken om julen mig helt inde i hjertet …

1… der var mange børn med bussen den dag. De havde nok lige fået fri fra skole. Børnene larmede lidt, men det ødelagde ikke mit humør. Nogle af børnene havde deres forældre med. Pludselig kunne jeg høre, at der var en lille pige der var blevet lidt vred …
2… og lige der må jeg indrømme, der blev jeg lidt sur …
3… jeg mener, hvorfor er der bare nogle mennesker der ikke kan klæde sig efter sin alder? Jeg synes det ser så dumt ud når gamle damer prøver at efterligne de unges tøjstil, men ligefrem et lille barns?!? Det synes jeg var ret strengt. Jeg var lidt nysgerrig, så jeg vendte mig diskret om for at se om jeg kunne se den gamle dame …
5… men jeg kunne ikke se hende. Jeg kunne kun se en lille pige og hendes far…
6… så jeg vendte mig hurtigt om igen, jeg ville jo ikke virke alt for nysgerrig.

Jeg fandt aldrig ud af hvem den dumme gamle dame var. Men jeg kunne virkelig godt lide den lille piges støvler.

Jeg skulle have spurgt dem hvor hun havde købt dem henne.

Så kunne hun jo bare lade være med at svine mig til og spille så smart …

Jeg er tit sådan lidt beskidt og gusten i det. Det var jeg ikke før i tiden, og det er egentlig heller ikke noget jeg kan gøre for, det er bare fordi jeg er holdt op med at gå så meget i bad. Og vaske tøj.

Jeg har fundet ud af, at mange mener at det hører med til at bo på en gård, at man altid er sådan lidt beskidt. Derfor, når jeg møder nogle nye mennesker, så siger jeg altid:
1… og som regel, så virker det som om at folk forstår, at det er derfor jeg ser ud og lugter som jeg gør. Men så en dag, hvor jeg mødte en meget fin dame, så svarede hun:
2Jeg ved ærligt talt ikke hvad hun fik ud af det svar. Var det for at hævde sig selv for at være ren og nydelig, selvom hun også boede på en gård? Havde hun det virkelig så dårligt med sig selv, at hun var nødt til at svine mig til på den måde?

Der var ikke andet for, end at jeg var nødt til at sætte hende på plads. Så jeg gav hende sådan et rigtigt comeback, sådan et man ellers altid senere ville have ønsket at man kunne finde på mens man var i situationen…

3 4… jeg tror nok lige, at hun tænker sig om en anden gang, nu hvor jeg fik hende til at føle sig rigtig dum.