Diskuterede med mig selv

…prøvede at overbevise mig selv om, at jeg skulle blive bedre til at forhandle honorar og ikke sælge mine tegninger til 1/10 af de andre tegneres vejledende priser …

Jeg tabte diskussionen..

Hr. Mand er meget uselvisk …

Jeg vidste slet ikke endda hvor meget uselvisk han var, før en dag vi var ude og køre i bilen, og jeg sang højt med på musikken …
synge 1

synge 2

 

synge 3

 

…pludselig sagde Hr. Mand at han syntes, at jeg sang så mega godt, at han syntes at jeg skulle stoppe med at synge og gemme stemmen, så andre også kunne høre det.

Først syntes jeg at det lød lidt underligt, for der er aldrig nogensinde nogen der før har sagt til mig at var dygtig til sang …
synge 4

…men så tænkte jeg, at det nok bare var fordi de havde nydt det så meget, at de ikke ville afbryde det med kommentarer.
Det var vel nok sødt af Hr. Mand sådan et gå glip af resten af min sang, bare så andre også kunne få fornøjelsen af det!

Resten af vejen hjem var jeg rigtig glad. Både fordi jeg nu havde fundet ud af at jeg var mega dygtig til sang, men også for at have en kæreste der tænker så lidt på sig selv.
Synge 5

Jeg giver op …

Fordi strømmen af mails om uberettiget brug af mine tegninger bliver mere og mere voldsom, så prøvede jeg i dag at Google en af de tegninger der oftest har været anvendt til alt muligt andet end det den er beregnet til, og det gav mig lidt af et chok. Resten af dagen er gået med at skrive erstatningskrav da den optrådte i kommerciel sammenhæng 6 (!!!!!) gange. Og ved I hvad? Jeg gider ikke finde mig i det mere. Jeg gider ikke høre på undskyldninger mere om at I bare er et lille firma. Tough luck, det er jeg også. Og jeres ulovlige brug af mine tegninger gør det sværere for mit lille firma at overleve.

Bare den ene pågældende tegning var også at finde på 11 private blogs, uden nogle former for kreditering til Live fra Lolland. Det holder altså ikke 🙁

Jeg bliver nødt til at skal have ryddet op. Du må aldrig bruge mine tegninger i en sammenhæng hvor jeg ikke er angivet som ejer af tegningen. Uanset om du sælger eller ikke sælger noget. Det gælder også for helt private blogs med 10 læsere om måneden.

Det er heller aldrig ok at sakse ting fra mine indlæg og sætte dem sammen på din blog! Der er en tanke bag indlæggene og den måde de hænger sammen på!

Selvom du linker til mig, så må tegningerne ALDRIG anvendes på en side som på nogen måde kan være en side du bruger til at promovere din virksomhed, produkter, en webshop eller noget som helst på nogen måde kan tjene penge på. Jeg er ikke en gratis ting du kan bruge som reklame, og bliver det heller aldrig.

Så nu giver jeg op. Jeg kan ikke være flinke-Kristina mere overfor nogen der bruger mine tegninger på private blogs uden at linke til mig, og i særdeleshed de steder hvor mine tegninger er sakset all over the place, nogle former for virksomheder, uanset størrelse og omsætning. For jeg er nødt til at sætte mig og min egen virksomhed først. Jeg kan ikke have at mine tegninger blivet helt usælgelige fordi de ligger overalt på nettet og ingen har betalt mig for dem. Så går min virksomhed nedenom og hjem. Og I er sikkert nogle vildt søde mennesker ellers, men det kommer jeg aldrig til at vægte højere end min egen virksomheds overlevelse. Det har jeg simpelthen arbejdet for hårdt for det til.

Copenhagen Comics

Det var ret awesome at være gæst på Copenhagen Comics. Både fordi jeg kunne bruge min lørdag på at hænge ud med de to fine damer, Den lille Sorte og Henkogt Hverdag, men også fordi man fik sådan et fint navneskilt om halsen. Det skulle vise sig at være meget handy da jeg skulle bede om John Kenn Mortensens autograf i hans seje bog, De Utilpassede.

Jeg var ret nervøs over at skulle bede om det, for jeg synes at han er meget, meget sej …
1

Det gik faktisk meget godt, indtil han stillede mig et spørgsmål som jeg var helt uforberedt på at få …
2

…og så var det at navneskiltet var vældig praktisk, for så når man glemte hvad man selv hed, så kunne man bare kigge på skiltet!
3

Så jeg kom glad derfra med både autograf, doodle og en rigtig fin plakat som han har lavet og som er fyldt med monstre og er kæmpestor. Jeg er ikke sikker på, at jeg havde fået lov til at købe det, hvis jeg var blevet ved med ikke at vide hvad jeg selv hedder, så det var dejligt at jeg havde navneskiltet.

Er begyndt at gå meget på trapper …

…det skulle nemlig være helt vildt god motion, har jeg læst.

Heldigvis er der trapper fra gårdspladsen op til vores hoveddør. Jeg tror, at der i hvert fald er 4 trin, altså to op og to ned.

Jeg synes selv det er meget sejt. Nogle gange, så spurter jeg bare op af dem, selvom der ikke er noget jeg skal nå. Når jeg så kommer op til døren, så føler jeg det som om jeg har været helt vildt sej …
trapper…nogle gange kan jeg også finde på at tage en ekstra tur, også selvom jeg slet ikke skal ud efter noget, men bare sådan helt spontant! Jeg er nok ved at blive lidt af et motionsfreak.

Det var rigtig ærgerligt …

…det der skete med den grønne pude der plejede at stå inde i sofaen. Puden, som jeg købte for 2 år siden for 50,- i Netto, efter at have overbevist Hr. Mand om at den ikke alene ville forandre vores sofa, men faktisk også vores liv, lidt i hvert fald.

Problemet var bare, at jeg ikke er særligt glad for grøn. Det havde jeg bare glemt, da den lå blandt en hel masse lyserøde og gule puder nede i Netto den dag.
Jeg blev aldrig rigtig glad for puden. Faktisk, så irriterede den mig lidt med dens grønne grimhed. Men jeg kunne jo ikke bare smide den ud, Hr. Mand har i forvejen svært ved at forstå hvorfor jeg køber så mange puder og tæpper, og han virkede også som om han faktisk var blevet helt glad for puden. Så selvom jeg hellere ville have en ny pude jeg havde set i Netto, så ville det jo aldrig kunne gå an
Derfor var det jo en frygtelig ting der skete den anden dag ude på vores gårdsplads.

Hundene synes tit det er sjovt at bære rundt på puderne. De kan også godt lide at tage dem med ud på gårdspladsen. Men da døren til mit kontor ligger lige inden hoveddøren, så når jeg altid at få stoppet dem inden de kommer udenfor med puderne. Derfor har jeg simpelthen ingen anelse om hvordan de både kunne nå at bære den grønne pude ud OG splitte den i atomer, helt uden jeg lod mærke til det. Det der er rigtig, rigtig mærkeligt er, at jeg sidder lige foran et vindue der kigger ud over gårdspladsen, så jeg burde jo have set at det skete. Men desværre må jeg have arbejdet meget fokuseret mens det stod på.

Da Hr. Mand kom hjem så han lidt mistænksom ud …
Untitled-1

2

3

 

…det var meget mærkeligt. Næsten som om han indirekte beskyldte mig for måske bare at have siddet og smågrinet mens hundene havde ødelagt puden, og måske endda også stille at have hvisket “Tag den så!!” mens de legede, eller måske have sagt “Dyyyyygtig” mens de gik amok på puden.

Det er altså lidt irriterende at han er så mistænksom af natur, at han inde i sit hoved kan tænke sådan om mig.