Faktisk, så gjorde jeg det jo bare for hans skyld!

Den anden dag var jeg ude og handle.
Når jeg handler ind, så kan jeg godt lide at købe sådan nogle små, hyggelige ting. Som f.eks. 8 kg. Marabou og sådan.
Hr. Mand spiser ikke chokolade, men han eeeelsker chips. Derfor købte jeg en pose chips med hjem til ham …
chips 1

Da jeg kom hjem, så pakkede jeg alle varerne ud og stillede dem på plads. Men da jeg så skulle lægge Hr. Mands chips på plads, så skete der noget underligt …
chips 2
Men det kunne jeg da ikke. Den pose chips var jo ikke en pose til mig, men en pose til Hr. Mand. Som et bevis på hvor god og sød og betænksom en kæreste jeg er.
Jeg prøvede at ignorere deres hvisken, men de blev bare ved og ved, og da jeg så bare tog en lille chips og så en til lille chips, så begyndte de at hviske, at jeg skulle spise dem alle sammen!
chips 3
Det var noget værre noget! Hvordan skulle Hr. Mand nu se hvor sød og god og betænksom kæreste jeg er?
Men så gik det op for mig. Det gjorde faktisk ikke noget. For Hr. Mand siger, at han gerne vil tabe sig lidt. Så jeg havde faktisk HJULPET ham ved at spise alle chipsene. Ja, i virkeligheden var det nok slet ikke chipsene der havde hvisket, det var nok en stemme inden i mig selv der tænkte at hvis jeg nu var en rigtig sød og god og betænksom kæreste, så sørgede jeg for at spise alle chipsene selv, så han ikke ville tage på af dem.

Så gav det hele meget mere mening. Og jeg var faktisk stolt af at jeg faktisk er SÅ god og sød og betænksom en kæreste. Det vidste jeg slet ikke, at jeg var.

Var blevet forvirret over flygtningedebatten …

…da der for nogle uger siden var en masse flygtninge her i området, så var jeg gået i gang med at finde ud af hvilke ting vi kunne undvære, så jeg kunne køre hen til dem og give dem det. Men så læste jeg på nettet, at der allerede var så mange der havde gjort det, at der ikke længere var brug for det, så jeg lod det blive herhjemme …
flygtning

Bliv bikini-klar på 2 minutter! (eller, måske endda under 2 minutter!)

Jeg havde i sommers set en hel masse blade reklamere for, at man kunne blive bikini-klar på kun 4 uger. 4 UGER!! Er I klar over hvor lang tid det er? Og man skulle gøre alle mulige besværlige ting, og spise helt vildt kedelige ting i de 4 uger.
Jeg forstod det ikke rigtigt. For det tager faktisk aldrig mig mere end 2 minutter at blive bikini-klar.

Derfor har jeg her lavet en helt enkel guide, så i trin-for-trin kan se hvor nemt det er, at blive bikini-klar på max 2 minutter. Hold godt fast, for nu begynder guiden!

bikini 1

TRIN 1: TAG DIT TØJ AF!

bikini 2

TRIN 2: VÆR NØGEN!

bikini3

TRIN 3: TRIN 3 FINDES IKKE! FOR NU ER DU ALLEREDE KLAR TIL AT TAGE DIN BIKINI PÅ! 

Jeg kan altså ikke forstå, hvorfor alle de der blade skal gøre det så besværligt, og få det til at tage så lang tid. Jeg synes faktisk, at denne her guide er meget, meget nemmere!

Nye tider

nye tider

Der sker en masse nyt, her på det lille kontor på Lolland for tiden.
Forleden afleverede jeg min sidste Betty-stribe til Femina. Efter næsten halvandet år er det slut, og det var selvfølgelig ikke mig der tog beslutningen. Femina har været fantastiske at arbejde sammen med, og det har været sjovt at prøve at sætte sig ind i hvordan livet må være som en 40ish fraskilt kvinde med to teenagebørn, og jeg kommer til at savne Betty helt vildt.

Til nytår flytter bloggen igen væk fra Bloggers Delight og over til sig selv igen. Det har været sjovt at være her, jeg har fået mange nye læsere og BD har nogle af de sødeste medarbejdere og det har også været rart at kunne tjene bare en lille skilling på bloggen. Men jeg kom frem til den konklusion, at Live fra Lolland står bedst på egne ben.

Jeg har hele tiden lavet andre, ikke-tegne relaterede opgaver mens jeg har været selvstændig, men de er nu også skåret ned til et minimum, da jeg fik mange tegneopgaver ind og det endte med at blive en kombination af aaaalt for mange ting, og jeg måtte indse, at selvom variation i arbejdsdagen som regel er fedt, så kan det også blive for meget af det gode. Og så havde jeg nok lidt glemt, at drømmen om det her selvstændige liv jo var, i hvert fald hovedsageligt, at leve af at tegne, og pludselig var det noget af det allersværeste at finde tiden til.

På en måde føles det lidt som at begynde forfra. Og så alligevel overhovedet ikke.
Fremover vil jeg prøve at fokusere mere på tegneopgaver – både mine egne og andres ting – og så ville jeg vildt, helt vildt, gerne have et stribejob igen i fremtiden. Men jeg er også meget bevidst om, at den slags ikke lige hænger på træerne, og jeg er heldig at jeg fik et hos sådan et fint blad til at begynde med.

Samtidig vil jeg lave flere bøger – nogle måske kun som e-bøger – fordi det er skidesjovt at lave bøger. Og så vil jeg vildt gerne ud og læse mere op og vise tegninger, fordi det er mega sjovt at komme rundt og hilse på nye og gamle læsere, og fordi jeg faktisk selv synes, at historierne er sjovest når de bliver fortalt. På grund af de nu lidt faldende indtægter, så har jeg dog desværre ikke selv mulighed for at arrangere dem. Lokaleleje, osv. er temmeligt pricy, og der er kun én til at tage faldet hvis der kun kommer fem mennesker, og det er mig selv. Men jeg vil mega gerne hyres til at komme ud, og jeg er virkelig billig (altså, på sådan en god måde, ikk), og jeg kommer gerne til både virksomheder, fredagscafeer, osv. Så send mig en mail, hvis det er noget du/I har interesse i

På en måde er det ret nervepirrende, at stå i denne her situation igen, næsten som helt nystartet selvstændig. Men jeg tror også på, at det er den rigtige løsning i det lange løb, selvom det hver tiende minut føltes helt vildt åndssvagt ikke bare at arbejde 20 timer om dagen, i stedet for at sige nej til jobs der ikke har noget med at tegne at gøre, og fungerer det ikke, så må jeg ud og finde et job. Altså sådan, et rigtigt job. Men jeg håber, håber, håber sådan at det kan komme til at fungere. For det bedste job i verden er nu alligevel, at lave ting som gør folk glade og får dem til at grine, og jeg håber aldrig, at det holder op igen.

PS: Når du fremover ser mig reklamere skamløst og igen og igen for de ting jeg har i shoppen (<– bemærk snedigt indsat link til shop!), og de billetter jeg sælger til oplæsninger/foredrag, så er ovenstående altså grunden. Det er ikke bare fordi jeg vil købe helt crazy mange chokoladeskildpadder. Eller, det er i hvert fald ikke hele grunden, vel.