Hvordan jeg havde det, da jeg havde fået kørekort …

På den første dag:

KORT 1

 

…og så på dag 3, hvor jeg havde fået fingeren ca. 400, som stemmer meget fint overens med antallet af gange hvor jeg var gået i stå, eller kørte 3 km. i timen langsommere end fartgrænsen …
kort 2

Men jeg hænger i og bliver ved med at køre. For jeg vil lære det.
Men ind imellem, så ville jeg ønske, at når folk ser en helt panikslagen dame i en gammel bil der er gået i stå og holder i vejen i de 8 sekunder inden bilen kommer i gang igen, så ville de huske, at der også var engang hvor de selv lige havde taget kørekort og havde holdt der og været helt i vejen.

Det var jo kun for hans egen skyld …

Hr. mand kan godt lide at drille mig. Altså, ikke på sådan en rigtig ond måde, men bare drille mig lidt med mine ‘dårlige’ vaner.
En af de ting han godt kan lide at drille mig med, det er, at jeg ikke er særlig god til at gå ind i et indkøbscenter, uden at komme ud igen med en hel masse poser.
Jeg synes faktisk, at han overdriver helt vildt når han driller mig med det. Det er som om, at han ikke helt kan forstå, at sådan noget som cremer, sko, tøj og bøger, det altså er en meget stor del af mig, som han jo elsker og har valgt at være kærester og bo sammen med.

Fordi jeg syntes, at han var lidt streng, så ville jeg prøve at vise ham, at jeg sagtens kunne gå ind i et indkøbscenter og kun købe én ting, og det skulle være en bog, som jeg i forvejen havde snakket om, at jeg gerne ville læse. Jeg ville kun købe den bog, og ikke noget som helst andet.

For at understrege hvor god jeg var til det, så gik jeg længe rundt i boghandlen med den bog jeg skulle have, og kiggede på andre bøger, og gik så hen til Hr. Mand og sagde …
bog 1Hr. Mand så meget overrasket ud og sagde …
bog 2…men det skulle jeg ikke. Så jeg købte bogen, og vi gik igen ud fra bogforretningen.
Så ville Hr. Mand gerne hente en kop kaffe til os, og fordi jeg var så stolt af mig selv, så ville jeg lige sætte en ekstra streg under hvor dygtig jeg var, ved at gå en tur i H&M og slet ikke købe noget som helst. Så kunne han i hvert fald godt se, at jeg var sådan en som slet ikke bare købte alle mulige ting.

Men da jeg kom ind i H&M, så var der alle mulige nye ting, som jeg slet aldrig havde set før i mit liv! Det var lige som om, at jeg var kommet ind i en tøj-himmel!
Bog 3
…jeg kunne næsten ikke forstå, hvordan de kunne have fået så mange nye, flotte ting!
bog 4…og så kom jeg nok til at købe nogle mange ting.

Da jeg gik ud af H&M, så glædede jeg mig helt vildt meget til at vise Hr. Mand alle de fine ting jeg havde fundet.
Men så kom jeg i tanke om, at jeg jo ikke mere var sådan en der købte en masse ting i H&M, men mere sådan en som gik ind i et indkøbscenter og kun kom ud med en bog der koster 50 kroner. …
bog 5…så jeg besluttede mig for at gemme poserne fra H&M i min taske, så Hr. Mand ikke kunne se dem. Det var jo for Hr. Mands egen skyld jeg gjorde det, så han kunne blive ved af at være stolt over at have sådan en dygtig kæreste, det havde altså slet ikke noget at gøre med, at jeg ikke gad at han skulle drille mig.

Overhovedet ikke.

 

Hr. Mand syntes også, at det var godt …

I dag kom endelig dagen, hvor jeg skulle til køreprøve. Jeg havde ventet længe, syntes jeg, og jeg var meget, meget, meget nervøs. Jeg sov næsten ikke i nat, og hver gang jeg vågnede, så tænkte jeg sådan noget med, at nu måtte jeg endelig huske, at se ikke jeg kørte nogen ned og alt muligt.

Hr. Mand havde taget fri fra arbejde, så han kunne tage med, så han holdte henne ved politistationen og ventede, mens jeg kørte rundt med køreprøvemanden.

Da vi kom tilbage til politistationen, så sagde køreprøvemanden, at det var sådan, at jeg havde bestået min køreprøve. Jeg blev simpelthen SÅ glad, jeg begyndte næsten at græde!
Så gav køreprøvemanden mig et stykke papir, hvor der stod ‘midlertidigt kørekort’ og så sagde han, at så måtte jeg gerne køre bil! Jeg kunne næsten ikke vente med at fortælle det til Hr. Mand, så jeg skyndte mig hen til ham …
Kørekort 1

…og SÅ skulle jeg godt nok ud og køre bil, og nu var det Hr. Mands tur til at sidde ved siden af. Jeg er helt sikker på, at han nød bare at kunne sidde og slappe af på den måde! Og tju hej, hvor det gik over stok og sten, da jeg først kom bag rettet. Jeg tror, at noget af det Hr. Mand var mest imponeret over ved min kørsel var, hvor langt ud på marken jeg kunne komme til at køre når jeg skulle køre ude i siden af vejen, helt uden at bilen væltede eller noget!
Han var nok også meget imponeret over at bilen ikke gik mere i stå når jeg havde glemt at sætte den i et lavere gear da jeg standsede og var nødt til at sætte i gang i fjerde eller femte gear! Jeg var i hvert fald selv meget stolt.

Da vi kom hjem efter at have kørt en rigtig lang tur, så kiggede jeg på mit midlertidige kørekort, og sagde til Hr. Mand, at det var godt at det stykke papir kun var midlertidigt, for det var allerede blevet helt nusset nede i min taske. Så sagde Hr. Mand …

Untitled-2
…jeg syntes godt nok, at han sagde det på en lidt underlig måde, men jeg tænker, at det bare var fordi, at han var blevet helt træt efter endelig at kunne sidde og slappe af og nyde køreturen, i stedet for at skulle køre bilen selv.