i dag er ikke en dag til fjollede tegninger

Glæder mig helt vanvittigt til næste uge!

På tirsdag drager jeg til Kolding for at holde foredrag på biblioteket om aftenen. Der er ikke solgt vanvittigt mange billetter endnu, så hvis du har lyst til at komme med og høre mig snakke om tegninger og mænd og forelskelse og alt muligt, så bliver jeg simpelthen så glad. Jeg læser også op af både den gamle og den nye bog, og der er selvfølgelig tegninger med til 🙂 Du kan købe billetter til arrangementet lige her 🙂

På onsdag holder jeg foredrag for Kommunikation og Sprog i Aalborg, og hvis du er medlem af Kommunikation og Sprog , så kan du komme helt gratis med! Kommunikation og Sprog har lovet, at der også kommer til at være chokoladeskildpadder, og der taler jeg også en hel masse om at være selvstændig tegner og hvordan det er 🙂 Hvis du er medlem af Kommunikation og Sprog , så kan du melde dig til arrangementet lige her 🙂

Torsdag er jeg igen i Aalborg, og taler om alt hvad der nu lige falder mig ind (det ryger altså ind imellem helt ud på et sidespor!) og læser op og viser tegninger fra mine to bøger! Der er godt nok solgt mange billetter allerede (YAY! GO Aalborg!), men der er stadig flere tilbage, og de er til salg lige her!

På fredag holder vi åbent på vores kontor i Nykøbing Falster i forbindelse med at der er Late Night. ‘Vi’ er awesomme Mette Glyholt og jeg, der pt. plotter store planer om hvordan vi dog skal gøre folk opmærksomme på at de skal komme ned og hilse på os, for vi ligger nemlig sådan en 30 meters penge fra gågaden. Kom endelig forbi! Vi bor på Tværgade 16 (næsten lige ved siden af den butik der hedder Helt Lokalt) og vi har alle mulige ting til salg, blandt andet Mettes awesomme Lolland & Falster-plakater og så mine bøger og postkort, osv. Der er bestemt ingen købetvang, vi synes bare det kunne være hyggeligt hvis folk kiggede forbi. Vi holder åbent fra kl. 17!

Med rundt i Jylland har jeg mine awesomme forældre som agerer henholdsvis chauffør og shopmanager. Min mor har i disse dage siddet og pakket fine pakker med krus, postkort og gjort alt muligt hyggeligt, så mine ting kommer til at stå og se fine ud når jeg er ude og snakke løs. Det er fandeme så sødt af dem, altså. Det er lige præcis sådan noget jeg aldrig selv får gjort når jeg er alene, så er det mere noget med at finde en kasse frem med ting og så bare kaste dem ud over et bord. Så kan I også hilse på min mor og min papfar. De er virkelig søde.

Øj, hvor jeg håber at få hilst på rigtigt mange af jer i sidste uge. Det bliver umiddelbart den sidste tur i denne omgang, så det kunne simpelthen være så rart at få sagt hej til så mange af jer som så muligt. Jeg doodler gerne i bøger, på postkort og hvad I ellers ønsker. Eller spiser chokoladeskildpadder på tid!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

i dag er ikke en dag til fjollede tegninger