);
  • Tegninger,  Uheld

    Der er mange gode ting ved at have kørekort. Også nogle dårlige.

    Jeg er rigtigt glad for at jeg har taget kørekort. Det er jeg virkelig. Specielt nu, hvor der er gået nogle måneder, og jeg er blevet sådan lidt mere sikker på 4 dæk.

    Jeg følte mig faktisk allerede ret sikker, allerede den dag jeg fik mit kørekort. Så sikker, at jeg aftalte med mine forældre, at jeg ville køre de 125 km. hjem til dem næste dag i den store varevogn, for at hente nogle stole. Faktisk, så kunne jeg næsten ikke vente, heller ikke selvom jeg var lidt nervøs for at skulle køre ude på motorvejen.
    Så dagen efter jeg havde fået mit kørekort, så futtede mig og den røde Betty (det har Hr. Mand døbt varevognen) af sted nordpå af motorvejen.

    Jeg synes selv det gik rigtigt godt. Jeg kunne ikke lade være med at smile til alle de andre billister …bil 1…altså, de milisekunder jeg turde at kigge væk fra vejen. I dag elsker jeg f.eks. at høre musik når jeg kører bil, men det kunne jeg slet ikke lide, lige da jeg havde fået mit kørekort.
    køre 2

    Jeg havde allerede kørt rigtigt langt da jeg kunne se, at jeg snart skulle dreje af motorvejen. Jeg havde kørt i det inderste spor hele vejen, så jeg ikke skulle gå i panik når jeg skulle køre fra motorvejen.
    Jeg kørte rigtigt stærkt, 110 kilometer i timen, havde jeg fået den bumlende varevogn op på, og jeg var faktisk ret stolt over, at jeg turde at køre så hurtigt. Lige indtil det snart var tid til at jeg skulle dreje af, så begyndte jeg at høre min kørelærers stemme i hovedet. “Du må ikke tage farten af, mens du stadig er på motorvejen”, sagde stemmen …
    køre 3…og jeg blev mere og mere nervøs for om jeg kunne få farten nok af, inden jeg lige om lidt skulle svinge ret skarpt til højre …
    køre 4…nu var der ingen vej tilbage! Jeg var drejet ind på afkørslen, men jeg kunne godt mærke, at jeg slet ikke havde fået farten af, inden jeg var meget, meget tæt på det skarpe sving. Faktisk, så havde jeg slet ikke fået taget noget som helst fart af, for speedometeret stod stadig på et godt stykke over 100, da jeg skulle forsøge, at dreje rundt i det skarpe sving …
    køre 5..og så drønede den bumlende varevogn og jeg med 100 km. i timen ud over afkørslen, ned af noget der mindede lidt om en mark med noget meget høj beplantning. Jeg kan stadig huske fornemmelsen af at miste kontrollen fuldstændig, og jeg kan også huske hvad jeg skreg mens vi drønede ud over afkørslen …
    køre 6…og BUM! så stoppede bilen … den var kørt ind i hvad der næsten må være verdens mindste træ …
    køre 7Da det gik op for mig, at bilen var standset, sprang jeg ud af bilen. En flink mand havde set hele optrinnet og havde parkeret sin bil i nødsporet og var på vej over til mig og råbte om jeg var okay. Til det svarede jeg naturligvis:

    køre 8Og bagefter:

    køre 9…og så igen:

    køre 8

    …og så kørte jeg lidt i ring:

    køre 10
    køre 9

    køre 10

    køre 11

    Da jeg havde konstateret at jeg var okay, at han var okay (hvilket han forståeligt nok var, eftersom det ikke var ham der var kørt galt), så gik vi igang med at kigge om bilen var okay. Det var den. Vi kunne slet ikke se noget der var galt med den, og vi fandt ud af hvordan jeg skulle komme op på motorvejsafkørslen igen, for jeg kunne jo ikke rigtigt blive holdende der hvor jeg havde parkeret, lige midt i et træ og sådan.
    Der var en lille bakke op til afkørslen, så jeg måtte holde meget øje med at der ikke kom nogle biler, og så måtte jeg fuld fart frem. Den bumlende varevogn lavede et stort hop, og så var den oppe på afkørslen igen, og jeg kunne køre op og holde ved lyskrydset for enden af afkørslen, og begyndte derefter at køre de sidste 40 km. hjem til mine forældre.

    Da jeg nåede til en rasteplads kørte jeg ind for at holde en lille pause og lige sunde mig. Og så ville jeg ringe til min mor for at fortælle hende, at jeg var kørt galt, og at jeg derfor blev lidt forsinket …

     

     

     

     

    køre 12…men hun syntes åbenbart bare at det var sjovt!
    køre 13Jeg var lidt i tvivl, for jeg havde jo ikke så meget forstand på sådan noget, og man kunne vel godt kalde det at ‘køre forkert’, men jeg blev helt forvirret …
    køre 15Ej, jeg var ret sikker på, at det ikke var forkert jeg var kørt. Jeg var ret overbevist om, at man nok ikke troede, at nu skulle man dø, hvis man bare var kørt forkert …
    køre 16
    Og så lød hun SLET ikke som om hun syntes, at det var sjovt mere!
    køre 17Hun tilbød selvfølgelig, at de kunne komme og hente mig, men jeg havde det egentlig sådan nogenlunde, så jeg fortsatte selv turen hjem til dem. På vejen var der rigtigt mange mennesker der kiggede rigtigt underligt på mig, det var næsten som om de kunne se, at jeg var kørt galt. Jeg forstod det slet ikke. Ikke før jeg kom hjem til mine forældre og åbnede min bildør, og kunne se, at varevognen havde besluttet sig for at tage en stor souvenir med fra da vi kørte galt, for der hang en hel mark nede under bilen …

    køre12Så forstod jeg lidt bedre hvorfor det var, at alle mulige havde kigget så mærkeligt efter mig.

    Da jeg så kom ind og fik en tår kaffe kunne jeg godt mærke, at jeg nok var mere rystet end jeg først lige havde troet, men jeg besluttede alligevel selv at tage turen hjem dagen efter. Det var nok meget godt, for hvis jeg ikke havde sat mig tilbage i bilen dér, så tror jeg faktisk aldrig at jeg var kommet til at køre bil igen.

    Hr. Mand og jeg kører nogle gange forbi den afkørslen hvor jeg kørte galt, og af en eller anden grund, så holder jeg altid helt fast i alting når vi kører forbi.
    Jeg selv har fundet en anden rute jeg kan køre når jeg skal besøge mine forældre. En rute, helt uden motorvej. Det er vist bedst sådan.

  • Hr. Mand,  Ting jeg ikke har haft tid til at tegne

    Ting jeg ikke har haft tid til at tegne #3

    Jeg har travlt, er præmenstruel og har konstant dårlig samvittighed over noget arbejde jeg ikke når eller nogle fejl jeg laver i det arbejde jeg når, så julestemningen har ikke rigtigt ramt mig sådan rigtigt endnu. Selvom jeg forsøger gevaldigt at spise mig til den i form af en masse Ris a la mande og brun sovs (ikke sammmen, vel). Men altså, her er en liste over ting jeg havde skriblet ned at jeg ville tegne, men som jeg ikke fik tiden til.

    1: Hvordan jeg nærmest frøs helt til is, da jeg fik et billede af en signering i en bog jeg havde sendt ud, med det helt forkerte navn i signeringen. For. Hææævlede. Altså.
    2: Hvor awesome street-agtig jeg følte mig da jeg skulle skifte nummer, og valgte et nummer der ender på 4970 (som er Rødbys postnummer). Jojo.
    3: Hr. Mand der er begyndt at lære at spille guitar og nu mener, at jeg skal have et trommesæt (jeg spillede trommer da jeg var yngre). Under mine oplæsninger grinte vi lidt af hvor lidt Hr. Mand gik op i musik i forhold til mig, og den manglende interesse har nu resulteret i, at han lige har beskrevet mig som Jens Ulrich og ham selv som Slas.
    4: Hvordan mine nerver har det med at min nye stribe lige om lidt kommer i Hendes Verden. Det går lige fra helt fantastisk til “Hjææææææælp! Jeg kan jo ikke tegne” på ca. 3 sekunder.
    5: Hvordan det var da jeg fik kørt bilen fast i de 46215 tons mudder der lige nu udgør vores baghave. Og hvordan det tog Hr. Mand 3 dage at få den fri igen. Og hvordan jeg var til så lidt hjælp, at han bedte mig om at gå ind og ikke hjælpe til.
    6: Al den færdiglavede Ris a la mande jeg har spist i forsøg på at komme mere i julestemning. Uden kirsebærsovs, direkte af de der kæmpebøtter fra Netto. Sexet.
    7: Hvordan hundene åbenbart har plottet en mørk plan om at ødelægge én strømpe i alle mine par strømper. Så jeg har nu kun strømpepar der består af halvanden strømpe.
    8: Hvor glad jeg var over at have fået et juletræ.
    9: Hvor meget jeg havde glemt at sådan et fælder helt vildt.
    10: Hvordan jeg i morges gik direkte fra seng, til lang gåtur på stranden, til at køre en tur i Brugsen. Hvilket jeg fortrød lidt da jeg stod i Brugsen med en kombineret hue/morgenhår frisure, blomstrede leggings (der var gået i stykker) beskidt vinterjakke (der var gået i stykker) ingen makeup og gummistøvler (der var gået i stykker).
    11: Hvor rockstar-agtig jeg følte mig da jeg kom hjem fra oplæsningstur i Jylland, hvor alt bare var gået så godt og alle folk bare havde været så søde og havde grint og alt muligt. Og jeg boede på hotel. i 3 dage, manner! Hotel!
    12: Hvor lidt rockstjerne-agtig jeg følte mig da jeg så var hjemme igen og gik rundt og samlede hundelorte op ude i gården.
    13: Hvordan det hjalp på manglende rockstjerne-følelse at se at Facebook-siden havde fået 3300 likes – jeg kan huske hvordan det var dengang den havde fået 600 …og nu må jeg sgu da snart være oppe på 10% af befolkningen!
    14: Hvordan jeg flere gange dagligt overvejer om jeg virkelig skal flytte min blog fra Bloggers Delight når min opsigelsesperiode udløber om et par uger. Men så får jeg en eller anden full size reklamefilm i hovedet, og så glæder jeg mig alligevel ret meget. Ikke et ondt ord om de rare mennesker derinde, men det gør bare ikke noget godt for Live fra Lolland med så mange reklamer.
    15: Hvordan det var at få taget billeder af fotograf til avisen. Men man kan måske bare genlæse denne her og denne her

  • Chokolade,  Tegninger

    ‘Hjem er der hvor Nutellaen bor …’

    Den anden dag blev jeg færdig med at sende bøger ud (men hav tålmodighed, hvis du ikke har modtaget dit eksemplar endnu – jeg har lige erfaret, at Post Danmark pt. sagtens kan være en uge (og mere) om at levere ting der bliver sendt med B-post :/). For at fejre at jeg endelig blev færdig, så har jeg lavet et nyt postkort …

    Nutella 2

    …det er fordi jeg generelt set synes, at man skal fejre ting med Nutella! (og postkort!)

    Du kan få dem i A5 størrelse (det er ret fine i en lille A5 ramme, hvis jeg – beskeden som jeg er – selv skal sige det!) Perfekte som både mandelgave (hvis du hader dem du skal holde jul med), som lille gave til din veninde (hvis du hader din veninde) eller måske bare til at hænge på din egen væg (hvis du hader din væg).

    De koster 25,- pr. stk, eller få 3 for 50,- 

     

  • Hr. Mand,  Jul,  Tegninger

    Hr. Mand er rigtig dårlig til at lave en julekalender

    Altså, jeg VED jo godt, at Hr. Mand hader jul. Men jeg havde set så mange kærestepar på Instagram der lavede julekalendere til hinanden, og jeg tænkte, at det da var mega meget romantisk, så jeg spurgte Hr. Mand om ikke det lige var noget for ham …
    julekalender 1

    julekalender 2

    …fordi Hr. Mand jo hader jul, så kom hans svar også meget bag på mig, og jeg blev meget glad!
    Julekalender 3…men det viste sig, at den slags julekalender som Hr. Mand kunne tænke sig at lave til mig, det var slet ikke den samme slags julekalender som jeg havde set alle de der kærester lave til hinanden på Instagram …
    Julekalender 4…Det var i hvert fald slet ikke sådan en julekalender som jeg havde lyst til at vise alle mulige mennesker billeder af og sådan noget.

  • I avisen,  Tegninger

    I går blev jeg interviewet til Folketidende …

    …og da den rare journalist-mand spurgte, om min bog havde en slags pointe, så kom jeg til at sige noget værre vrøvl med, at jeg ind imellem syntes, at mænd havde det hårdt og at vi kvinder var for
    strenge ved dem. Det fortrød jeg bittert i dag, da jeg tabte en hel flaske soya ud over hele køkkenet og hurtigt indså, at det naturligvis var Hr. Mands skyld …
    SOYA

    Det er fandeme sidste gang jeg siger sådan noget åndssvagt noget i avisen.