Hr. Mand

Et halvt år senere …

For næsten lige præcis et halvt år siden flyttede jeg fra Hr. Mand, hundene, Lolland og den gamle gård. Det var en mega svær beslutning, men vi havde gået skævt af hinanden så længe, at livet sammen ærligt talt ikke var særligt hyggeligt mere. Nu siger jeg ‘gået skævt af hinanden’ – for som den dame jeg er, så har jeg også måtte sande, at hvis jeg nu engang imellem åbnede munden og sagde hvordan jeg rent faktisk havde det, i stedet for bare at påtage mig mere og mere og sætte en dyd i ikke at beklage mig over det, så kunne det være man rent faktisk ikke endte med at føle at man nærmest eksploderede hver eneste gang man så på den anden.

Jeg var helt sikker på, at jeg havde truffet den rigtige beslutning og var helt sikker på, at jeg nu skulle videre med mit liv, selvom savnet gjorde mega nas når jeg tænkte for meget over det. Indtil jeg en aften trissede rundt med den lille hund på aftentur i Nykøbing. Pludselig slog det mig, at Hr. Mand kunne være forsvundet, helt uden jeg vidste det. Altså, ikke sådan bortført-af-aliens-forsvundet, men manden er jo hverken på Facebook eller noget som helst og er fuldstændig u-googlelig (hvilket i øvrigt var SÅ belastende da jeg lige lærte ham at kende og jo gerne ville stalke ham for fuld smadder), så han kunne i princippet havde pakket de 4 hunde og være flyttet et andet sted hen, og jeg ville ikke ane hvor han var. Tanken gjorde mig nærmest helt panisk, og det endte med at det ene førte til det andet og på min fødselsdag landede der en stor flot buket med lyserøde blomster, og for at gøre en lang historie kort, så er min lejlighed i Nykøbing nu opsagt, for da Hr. Mand og jeg rent faktisk satte os ned og snakkede sammen, så viste det sig, at alle de åndssvage problemer i virkeligheden mest af alt skyldes en masse unødvendig hensynstagen til hinanden. Og således gik det til, at der nu bor både Hr. Mand og en dame (som er mig) og en flok der nu tæller hele 5 hunde på den gamle gård. Og det er fantastisk. Jeg er glad. Sådan helt inde i hjertet glad. Hundene er glade, og er faldet fint til med hinanden (den lille har det dog med at forsvinde i et hav af haler når der uddeles kiks) og Hr. Mand er glad.

facebook-tegning-1

Er du ny her på bloggen og ikke rigtigt ved hvem Hr. Mand er, så kan du her læse nogle af de historier om ham som folk har været mest glade for. Blandt andet er Hr. Mand en rigtig dårlig fotograf, og så var der også dengang jeg ikke gad at lave pandekager til ham – og nu nærmer julen sig, så må vi håbe at Hr. Mand ikke får en lige så kort juleferie som sidste år

Jeg glæder mig til igen at kunne tegne min lille blog som den hele tiden var tænkt, om vores liv her på gården, og mest af alt sammen.

61 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *