Året der gik

Det er blevet årets sidste dag, og jeg sidder her med kaffen foran brændeovnen og prøver at gøre en eller anden form for status over året der er gået. I dag og i aften skal vi bare være os. 2 mennesker og 5 hunde. De to af de sidstnævnte er rædselsslagne for fyrværkeri, og derfor er vi hjemme med dem. Vi skal have lækker mad og hygge os, men vi har ingen planer overhovedet. Og det giver mig den roligste følelse i kroppen, og selvom det allerede er langt oppe af formiddagen, så er der helt ro på hele huset. Hr. Mand spiller computer, hundene ligger rundt omkring i stuen og sover og jeg sidder her med dagens anden kop kaffe, og kunne ikke forestille mig noget bedre sted at være.

2016 har været et vildt år, både på det private plan og på arbejdsfronten.

På det mere private plan nåede Hr. Mand og jeg at flytte fra hinanden, og flytte sammen igen et halvt år efter, og det er så fantastisk at være hjemme igen. Og at man kan se, at selvom man allerede har kendt hinanden i 4 år, så kan man sagtens finde en ny måde at skrue sit forhold sammen på og findes kompromisser, og ikke bare køre rundt i samme rille som ikke fungerede. Vores lille familie blev i den forbindelse udvidet med en ekstra hund, lille Chili som jeg fik mens jeg boede alene.
a
Hun er faldet fint ind i flokken, og er ærligt talt blevet meget mere Hr. Mands hund end hun er min hund. Hun sover i fodenden af hans seng hver nat, og når klokken bliver omkring 21 går hun bare og venter på at de to skal gå i seng. Det har været vildt at se den udvikling hun er gået igennem de sidste par måneder, fra mest egentlig at være sådan en lille hyggetrold der ligger i sofaen (det er hun stadig meget af dagen) til at være sådan en hund-hund der render rundt og graver i alt og gør sammen med de andre 4 hunde.

Arbejdsmæssigt er der også sket en masse ting. I januar begyndte jeg på mit nye stribejob hos Hendes Verden, hvor jeg elsker at have mine tegninger. De er de rareste, sødeste damer at arbejde sammen med.

I år lavede jeg også en kampagne for Region Sjælland der (forhåbentlig) skal hjælpe med at få flere kvinder til at tage imod tilbuddet om screening for livmoderhalskræft.

11949-20

Det er fandeme fuldstændig vanvittigt at mine tegninger hænger i lægehuse, på apoteker, i sportshaller og biblioteker i hele regionen.

Jeg blev også spurgt, om jeg havde lyst til at tegne plakaten til Maribo Jazz Festival, og det sagde jeg selvfølgelig ja til …
img_0678…det var et af de hyggeligste projekter jeg længe har lavet. Jeg lærte både nogle helt vildt søde mennesker at kende, og så fik jeg også kaffe og kage i lange baner hjemme hos de søde jazz-mennesker da vi planlagde projektet.

I foråret var mine tegninger for første gang også med på en lille udstilling, som blev holdt i Huset i Parken, sammen med 2 af de søde damer jeg deler kontor med, nemlig Ingrid der er fotograf og Mette der er grafisk designer og kunstner. Vi havde en skøn dag til ferniseringen hvor der simpelthen kom SÅ mange mennesker, det var SÅ hyggeligt, og jeg kunne ikke forestille mig andre jeg hellere ville lave den slags med …
img_1050
img_1053

img_1055

I sommers brugte Mette og jeg også en del af tiden på Marielyst Kunsthåndværkermarked, hvor jeg også mødte Rikke som laver virkelig, virkelig fin keramik, og som havde plads lige mellem Mette og jeg …
img_1635

…det krævede virkelig meget selvkontrol ikke at bruge hele dagens indtjening fra min egen stand ovre hos Rikke.

I efteråret var jeg inviteret med som gæst på Art Bubble i Horsens, og for at være ærlig, så var det virkelig svært at holde grimassen i de to dage det varede og lade som om, at det der med at være gæst på sådan en fancy tegneseriefestival og spise fin middag med sindssygt dygtige tegnere, det var noget jeg bare var helt vant til …
fullsizerender-10…men det viste sig, at sindssygt dygtige tegnere også er virkelig søde mennesker, og lige så meget som jeg sad og undskyldte for min eksistens (SÅ charmerende karaktertræk, jeg ved det!), lige så meget fik de mig til at føle, at jeg selvfølgelig hørte til sådan et sted. Jeg delte signeringsbord med Ida Gantriis det meste af tiden, og det var helt vildt surrealistisk, for selvom jeg ikke kender så voldsomt meget til denne hersens tegneverden, så kan jeg huske hendes navn helt fra da jeg var lille og så hendes illustrationer i min mor og mormors ugeblade. At hun så også var virkelig, virkelig sød og delte ud af både tegnetips og generel visdom (som jeg sugede til mig som en svamp), var en kæmpe ekstra bonus.
Når jeg ikke selv sad ved signeringsbordet skyndte jeg rundt og hapse tegninger fra nogle af de andre. Det blev ikke til den helt store høst, og jeg opgav lidt at stå i kø til de der store nogle, men jeg fik fra Ida, Lars og Niels, som var de 3 jeg fik snakket mest med og som var så søde og rare, og jeg er så glad for tegningerne …
img_2084
img_2085
img_2087

Bloggen voksede og voksede i 2016, også selvom der ind imellem gik uger mellem indlæggene. Det bedste har dog været alle de ting bloggen har ført med sig af opgaver og nye muligheder og så det bedste af det hele – at møde alle jer søde læsere rundt omkring. Hold nu kæft, hvor er det altså sindssygt. Jeg vænner mig aldrig, aldrig til at skrive autografer, men det er så vildt at I bare står der med alle jeres søde ord og krammere når man møder jer. Ind imellem er der nogle der fortæller, at de ikke har turde at komme hen og hilse på, men gør det endelig. I skal vide, at jeg sætter så meget pris på at I følger med her, og det er aldrig forstyrrende at I kommer hen og siger hej, jeg bliver altid glad for at I har lyst til det.

Jeg begyndte 2016 på egen lille platform, og i efteråret rykkede jeg bloggen tilbage til Bloggers Delight. Der er mange grunde til det, en af dem er selvfølgelig for at få bloggen til at vokse, og så er der selvfølgelig også noget økonomi i det. Bloggen er helt klart det der tager det meste af min tid, og selvom jeg på ingen måde bliver millioner af at have reklamer på bloggen og indimellem lave noget indlæg der indeholder reklamelinks, så giver det lige den lille smule ekstra der gør, at jeg slipper for at skulle have et fritidsjob ved siden af tegneriet.

I 2016 lavede jeg 137 indlæg til bloggen her. Og 52 striber til Hendes Verden. 5 striber til Region Sjællands kampagne og så en hulens masse til alle mulige mindre opgaver. Jeg har tegnet og tegnet og tegnet og jo mere jeg gør det, jo mere har jeg lyst til det. Det er virkelig det drømmejob jeg egentlig aldrig havde drømt om, og jeg er så røvtaknemmelig for det.

Der er allerede en masse små projekter i støbeskeen for 2017. Og jeg begynder året på et nyt kontor (dog på stort set samme adresse, med samme damer, men med meget bedre plads), og jeg glæder mig til at se hvad året ellers kommer til at bringe.

Mange tak fordi I læste med i 2016. Jeg håber, at få hilst på mange flere af jer i 2017.

Godt nytår <3

Ugen der gik #4

img_2943
(Havde ikke lige opdaget, at lidt af pynten havde været i karambolage med en hundehvalp, men ellers var det altså et virkelig fint juletræ)

For at være ærlig, så har jeg simpelthen haft så travlt i denne uge, og nåede ikke engang alt det jeg havde sat mig for at jeg skulle nå, så hyggelige dagbogsskrivning hver aften røg ligesom ud af vinduet, så her kommer i stedet en lille slags opsummering over det vigtigste i denne uge – julen!

Jeg nåede aldrig rigtig at komme i julestemning – den var der sådan i glimt og faktisk i særdeleshed lillejuleaften hvor jeg endelig gav op på at nå alt og i stedet koncentrerede mig om at pakke gaver ind og høre julemusik (meget stille, resten af huset sov). Brændet i brændeovnen knitrede på den helt rigtige måde, jeg gik og småsnackede virkelig god chokolade (okay, det er jo løgn, vi ved jo alle sammen godt at jeg ikke er en der ‘småsnacker’, jeg kørte det ene stykke ned efter det andet som om nogle havde sagt at jeg aldrig ville få slik igen hvis jeg holdt 2 sekunders pause).

Juleaftensmorgen(dag?) ringede vækkeuret kl. 7.30 og jeg selv og en noget halvsløj Hr. Mand lå i sengen og drak morgenkaffe, sov små lure og snakkede indtil kl. 09 hvor jeg endelig kom ud af sengen og i bad, fik pakket bil og sat kursen mod mine forældre i Skælskør. For første gang skulle vi ikke holde jul hos dem, men hos min papsøster i Korsør, i deres lille, beskedne villa (på 350 m2 – jeg har været der flere gange nu, har stadig ikke set hele huset og er også ret sikker på at jeg ville fare vild hvis jeg prøvede), så der satte vi kursen mod efter jeg havde ryddet både dåsen med småkager og dåsen med havregrynskugler hjemme hos mine forældre.
Hele familien var samlet i år, og opgaverne var fint fordelt, én havde lavet flæskestegen, én havde stegt ænderne, én havde lavet agurkesalaten, osv.
img_2927

I år var alle børnene med (altså, 3 stk.) og de år er julen naturligvis lidt mere på deres præmisser, hvilket er mega hyggeligt. Vi spiste og spiste og der manglede virkelig intet. Der var steg og steg og mere steg og sovs og hvide, brune og franske kartofler, agurkesalat, rødkål, osv. Der mangelde intet, og vi gik alle virkelig mætte fra bordet.
Der blev ikke rigtigt danset om juletræet, andet end ungerne der brugte en del af aftenen på at fimse rundt om træet og synge den der lettere alternative version af Sankta Lucia (den med en tier, en bajer og skudt med pebernød). De sang den til gengæld virkelig, virkelig mange gange, så mange gange at den kørte rundt i hovedet på hele køreturen hjem i dag. Vi åbnede pakker ved en 20-tiden, vi har sådan en ordning hvor de voksne trækker ét navn i begyndelsen af december som man skal give en gave. Gaven må max koste 150 kr., hvilket gør at alle får en gave, men ingen bliver ruineret. Det kan selvfølgelig godt være svært at finde på noget indenfor et ret stramt budget, men der går også lidt sport i det,og de fleste får gaver som de bliver glade for og kan bruge. Jeg fik f.eks. nogle ret fine penne af min papsøsters mand som havde været så heldig at trække mit navn. Men hvor vi har lidt grænser og fast budget når det kommer til de voksne, så er der til gengæld frit slag når det kommer til at give ungerne gaver, hvilket også er ret fedt …

fullsizerender

For mit og mine forældres vedkommende sluttede aftenen forholdsvis tidligt, allerede kl. 23 var vi alle 3 så trætte og satte kursen mod Skælskør hvor vi plantede os i sofaen i nattøj foran brændeovnen og fik sludret lidt inden vi smuttede i seng. Her til morgen fik vi hygget lidt mere, jeg fandt 18 havregrynskugler som jeg inhalerede til morgenmad (som regel spiser jeg havregrød til morgenmad, så det var vel i virkeligheden bare en ny variant), inden jeg smuttede ud på et par timers køretur inden jeg landede på gården først på eftermiddagen, hvor Hr. Mand og hundene var trætte efter en lang strandtur. Vi spiste kage og ostemadder, tog en lur og nu ligger jeg i sengen og skriver, mens jeg ser den første Sex & The City film og drikker kaffe. Det kan godt være at julestemningen har haltet lidt i år, men efter-juls-stemningen er i hvert fald helt i top og jeg ser frem til en uges ferie med min 6 yndlingsvæsner.

Hr. Mands computer er gået i stykker!

…og hvis man nu er sådan en type som Hr. Mand, som spiller en hel masse computerspil, så er det ikke en særlig sjov situation. Og hvis man nu er sådan en type som Hr. Mands kæreste der gerne vil have, at han skal være glad, så prøver man jo på at hjælpe.

Hr. Mand har lige købt en ny båd, og da han kun kan bruge sådan en meget speciel slags computer til at spille computerspil på, så kan det godt være svært, for båden var meget dyr og det er sådan en computer også. Hr. Mand snakkede en masse om, at det er sådan en computer man nærmest selv bygger at han skulle have, men det synes jeg lød helt fjollet, for alle de computere jeg havde set, det var slet ikke sådan nogen man selv skulle bygge, så det virkede da meget nemmere!
Og så en dag sad jeg og læste en tilbudsavis, og der var sådan en computer der hed noget med ‘gaming’ og den kostede nærmest kun halvdelen af det som Hr. Mand havde snakket om, og så var det slet ikke sådan noget som man selv skulle samle. Og så var den oven i købet heller ikke grim, selvom den ikke var lyserød. Så jeg viste tilbudsavisen til Hr. Mand …
nypc1
…men det var som om Hr. Mand havde travlt ved at finde fejl ved den, og han sagde allllle mulige ting han synes var galt med den …
nypc2
nypc3
…for at være ærlig, så forstod jeg faktisk ikke rigtigt hvad han sagde, og det er også derfor at tingene måske ikke helt er stavet korrekt i tegningerne oppe over …
nypc4
…men det der irriterede mig mest, var også, at han ligesom mistede fokus helt og glemte det vigtigste ved denne her computer
nypc5
Men det var som om, at den slags slet ikke betød noget for ham. Det var åbenbart alt det andet der han troede var det vigtigste ved computeren, alt det den kunne (eller så ikke kunne). Nogle gange, så har jeg virkelig svært ved at forstå mænds prioriteter.

Manden fra hjemmesidefirmaet #2

Indrømmet – vi faldt begge to i med begge ben. Og det tog mig flere timer inden det gik op for mig hvad hulan det var jeg havde sagt at M bare skulle skrive under på.
Det var først ud på aftenen, at jeg kom til at tænke på at det der hosting jo lød helt crazy dyrt. Så jeg gik ind på den hjemmeside for det hosting-firma som manden sagde at de brugte, og kunne se, at deres priser lå meget, meget langt under det som manden havde oplyst os. Så gik jeg hen på hjemmesidefirmaets hjemmeside og begyndte at kigge rundt på den, og – hvad manden fra hjemmesidefirmaet ikke vidste og hvad vi heller ikke fortalte ham var, at M og jeg faktisk selv har samarbejdet om at lave hjemmesider førhen, så vi vidste godt lidt om hvad han snakkede om, og da jeg gik ind og kiggede kunne jeg se, at alt hvad de havde liggende som referencer i hvert fald ikke var lavet ’fra bunden’ og under deres referencer som de havde liggende som grafisk design arbejde lå en masse clipart og andre ting man kan finde i f.eks. Word eller gratis på nettet. Og jeg må indrømme, at jeg har ikke meget til overs for at folk skriver Murermester XXXXXX over et billede de har fundet i Word og så kalder sig grafiske designere.
M konfronterede dagen efter firmaet med de ting vi havde fundet ud af og ville annullere den kontrakt hun havde underskrevet med dem, og til sidst skrev de at det var i orden.
Så hvad både M og jeg lærte den dag var, at hvis det lyder for godt til at være sandt, så er det det højst sandsynligt også!

Ved du ikke hvad ovenstående drejer sig om – så læs første den her