Jeg er bange for, at Hr. Mand er ved at blive senil #3

Året der gik

Det er blevet årets sidste dag, og jeg sidder her med kaffen foran brændeovnen og prøver at gøre en eller anden form for status over året der er gået. I dag og i aften skal vi bare være os. 2 mennesker og 5 hunde. De to af de sidstnævnte er rædselsslagne for fyrværkeri, og derfor er vi hjemme med dem. Vi skal have lækker mad og hygge os, men vi har ingen planer overhovedet. Og det giver mig den roligste følelse i kroppen, og selvom det allerede er langt oppe af formiddagen, så er der helt ro på hele huset. Hr. Mand spiller computer, hundene ligger rundt omkring i stuen og sover og jeg sidder her med dagens anden kop kaffe, og kunne ikke forestille mig noget bedre sted at være.

2016 har været et vildt år, både på det private plan og på arbejdsfronten.

På det mere private plan nåede Hr. Mand og jeg at flytte fra hinanden, og flytte sammen igen et halvt år efter, og det er så fantastisk at være hjemme igen. Og at man kan se, at selvom man allerede har kendt hinanden i 4 år, så kan man sagtens finde en ny måde at skrue sit forhold sammen på og findes kompromisser, og ikke bare køre rundt i samme rille som ikke fungerede. Vores lille familie blev i den forbindelse udvidet med en ekstra hund, lille Chili som jeg fik mens jeg boede alene.
a
Hun er faldet fint ind i flokken, og er ærligt talt blevet meget mere Hr. Mands hund end hun er min hund. Hun sover i fodenden af hans seng hver nat, og når klokken bliver omkring 21 går hun bare og venter på at de to skal gå i seng. Det har været vildt at se den udvikling hun er gået igennem de sidste par måneder, fra mest egentlig at være sådan en lille hyggetrold der ligger i sofaen (det er hun stadig meget af dagen) til at være sådan en hund-hund der render rundt og graver i alt og gør sammen med de andre 4 hunde.

Arbejdsmæssigt er der også sket en masse ting. I januar begyndte jeg på mit nye stribejob hos Hendes Verden, hvor jeg elsker at have mine tegninger. De er de rareste, sødeste damer at arbejde sammen med.

I år lavede jeg også en kampagne for Region Sjælland der (forhåbentlig) skal hjælpe med at få flere kvinder til at tage imod tilbuddet om screening for livmoderhalskræft.

11949-20

Det er fandeme fuldstændig vanvittigt at mine tegninger hænger i lægehuse, på apoteker, i sportshaller og biblioteker i hele regionen.

Jeg blev også spurgt, om jeg havde lyst til at tegne plakaten til Maribo Jazz Festival, og det sagde jeg selvfølgelig ja til …
img_0678…det var et af de hyggeligste projekter jeg længe har lavet. Jeg lærte både nogle helt vildt søde mennesker at kende, og så fik jeg også kaffe og kage i lange baner hjemme hos de søde jazz-mennesker da vi planlagde projektet.

I foråret var mine tegninger for første gang også med på en lille udstilling, som blev holdt i Huset i Parken, sammen med 2 af de søde damer jeg deler kontor med, nemlig Ingrid der er fotograf og Mette der er grafisk designer og kunstner. Vi havde en skøn dag til ferniseringen hvor der simpelthen kom SÅ mange mennesker, det var SÅ hyggeligt, og jeg kunne ikke forestille mig andre jeg hellere ville lave den slags med …
img_1050
img_1053

img_1055

I sommers brugte Mette og jeg også en del af tiden på Marielyst Kunsthåndværkermarked, hvor jeg også mødte Rikke som laver virkelig, virkelig fin keramik, og som havde plads lige mellem Mette og jeg …
img_1635

…det krævede virkelig meget selvkontrol ikke at bruge hele dagens indtjening fra min egen stand ovre hos Rikke.

I efteråret var jeg inviteret med som gæst på Art Bubble i Horsens, og for at være ærlig, så var det virkelig svært at holde grimassen i de to dage det varede og lade som om, at det der med at være gæst på sådan en fancy tegneseriefestival og spise fin middag med sindssygt dygtige tegnere, det var noget jeg bare var helt vant til …
fullsizerender-10…men det viste sig, at sindssygt dygtige tegnere også er virkelig søde mennesker, og lige så meget som jeg sad og undskyldte for min eksistens (SÅ charmerende karaktertræk, jeg ved det!), lige så meget fik de mig til at føle, at jeg selvfølgelig hørte til sådan et sted. Jeg delte signeringsbord med Ida Gantriis det meste af tiden, og det var helt vildt surrealistisk, for selvom jeg ikke kender så voldsomt meget til denne hersens tegneverden, så kan jeg huske hendes navn helt fra da jeg var lille og så hendes illustrationer i min mor og mormors ugeblade. At hun så også var virkelig, virkelig sød og delte ud af både tegnetips og generel visdom (som jeg sugede til mig som en svamp), var en kæmpe ekstra bonus.
Når jeg ikke selv sad ved signeringsbordet skyndte jeg rundt og hapse tegninger fra nogle af de andre. Det blev ikke til den helt store høst, og jeg opgav lidt at stå i kø til de der store nogle, men jeg fik fra Ida, Lars og Niels, som var de 3 jeg fik snakket mest med og som var så søde og rare, og jeg er så glad for tegningerne …
img_2084
img_2085
img_2087

Bloggen voksede og voksede i 2016, også selvom der ind imellem gik uger mellem indlæggene. Det bedste har dog været alle de ting bloggen har ført med sig af opgaver og nye muligheder og så det bedste af det hele – at møde alle jer søde læsere rundt omkring. Hold nu kæft, hvor er det altså sindssygt. Jeg vænner mig aldrig, aldrig til at skrive autografer, men det er så vildt at I bare står der med alle jeres søde ord og krammere når man møder jer. Ind imellem er der nogle der fortæller, at de ikke har turde at komme hen og hilse på, men gør det endelig. I skal vide, at jeg sætter så meget pris på at I følger med her, og det er aldrig forstyrrende at I kommer hen og siger hej, jeg bliver altid glad for at I har lyst til det.

Jeg begyndte 2016 på egen lille platform, og i efteråret rykkede jeg bloggen tilbage til Bloggers Delight. Der er mange grunde til det, en af dem er selvfølgelig for at få bloggen til at vokse, og så er der selvfølgelig også noget økonomi i det. Bloggen er helt klart det der tager det meste af min tid, og selvom jeg på ingen måde bliver millioner af at have reklamer på bloggen og indimellem lave noget indlæg der indeholder reklamelinks, så giver det lige den lille smule ekstra der gør, at jeg slipper for at skulle have et fritidsjob ved siden af tegneriet.

I 2016 lavede jeg 137 indlæg til bloggen her. Og 52 striber til Hendes Verden. 5 striber til Region Sjællands kampagne og så en hulens masse til alle mulige mindre opgaver. Jeg har tegnet og tegnet og tegnet og jo mere jeg gør det, jo mere har jeg lyst til det. Det er virkelig det drømmejob jeg egentlig aldrig havde drømt om, og jeg er så røvtaknemmelig for det.

Der er allerede en masse små projekter i støbeskeen for 2017. Og jeg begynder året på et nyt kontor (dog på stort set samme adresse, med samme damer, men med meget bedre plads), og jeg glæder mig til at se hvad året ellers kommer til at bringe.

Mange tak fordi I læste med i 2016. Jeg håber, at få hilst på mange flere af jer i 2017.

Godt nytår <3

2 kommentarer

  • Agnes

    Tak for vi må læse med! Jeg nyder virkelig din søde, sjove og oprigtige tegneverden!
    Glæde mig til at følge med i 2017 også 💚😊

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg er bange for, at Hr. Mand er ved at blive senil #3