Vil jeg overhovedet være endnu mere berømt?

Den anden dag læste jeg ved et tilfælde en anbefaling henne hos Christina af et dokumentarprogram der lå på Netflix.. Programmet lød som om det var noget som jeg kunne forholde mig til, det handlede godt nok om en meget ung mand, det kunne jeg ikke så meget forholde mig til, men han var MEGA kendt på internettet, og det var jo noget jeg godt kunne forholde mig til. Han havde f.eks. ca. 8 millioner følgere på Instagram, og det kender jeg jo godt, jeg har jo selv ca. 2500 og det er jo næsten det samme som det han har, så jeg tænkte, at det kunne være rart at se et program med en der også var MEGA kendt på internettet for at se hvordan andre tacklede den slags berømmelse.

Programmet levede helt op til mine forventninger, for som jeg forventede, så lignede vores liv hinandens helt utroligt meget. F.eks. så blev han genkendt lige meget hvor han gik hen, af alle mulige mennesker! Det har jeg også prøvet tit, f.eks. har jeg da flere gange mødt min nabo i Netto, og så hilste han på mig.
Den unge kendte mand kom til alle mulige prisoverrækkelser, jeg kommer godt nok ikke så meget til sådan nogle, men nogle gange når Hr. Mand og jeg er på McDonalds, så er der også mange unge mennesker, så på den måde synes jeg også godt man kunne se en stor sammenhæng mellem hans liv og mit.

Men altså, han var virkelig god til at lave sådan videoer på Youtube og sådan noget, og selvom min seneste video på Youtube da fik over 32 visninger, så har hans videoer flere millioner visninger, så der var måske et sted jeg kunne lære lidt hvis jeg nu ville være endnu mere berømt, tænkte jeg. I en af videoerne åbnede han fan-post sammen med sin mor. Det så helt vildt ud, han havde fået hundredevis af breve fra alle mulige mennesker der godt kunne lide ham. Det så HELT VILDT sejt ud …
be1
…og jeg kom frem til, at det da var en oplagt idé til næste gang jeg skulle lave en video! Den eneste forhindring jeg kunne se i projektet var, at jeg ikke får helt lige så mange breve fra alle mulige der godt kan lide mig. Jeg får mest regninger og sådan noget, men jeg havde da engang fået noget …
be2
…det var måske ikke noget jeg som sådan ville kalde decideret fan-post, nok mere sådan et fødselsdagskort, men der stod da sådan noget med at jeg var sød og sej, og jeg tænkte …
be4
…det var jo bare lige det i det, at det ville jo ikke se ud af meget hvis jeg bare sad med ét brev
be5
…men så var det, at jeg pludselig kom i tvivl om hele projektet nu overhovedet var en god idé. Jeg mener, jeg ved bare ikke om jeg overhovedet var klar til den slags berømmelse sådan en video kunne føre med sig. F.eks. da jeg optog en video sidste gang, der fik jeg 2 nye følgere på Facebook næsten lige bagefter (eller okay, altså indenfor en uge efter. Jeg mistede også 14 følgere, dem mistede jeg til gengæld lige 2 sekunder efter de havde set videoen), men næste gang så ville jeg måske få 3 nye følgere eller måske 4 nye følgere og så ville det jo ende med at jeg måske ikke engang kunne tage i Føtex (der kommer min nabo vist ikke) uden der var nogen der kunne genkende mig.

Så jeg besluttede at droppe det. Jeg er jo allerede MEGA berømt, og man skal tænke sig om inden man kaster sig ud i sådan noget med at blive mere berømt.

Desuden kan jeg heller ikke huske hvor jeg lagde det der fødselsdagskort henne, og jeg kan heller ikke få min printer til at virke, så jeg ville ikke kunne tage kopier af det.

 

7 thoughts on “Vil jeg overhovedet være endnu mere berømt?

  1. Jeg tænker, vi bør overveje, hvorfor din nabo ikke kommer i føtex? Har de en dårlig grøntafdeling? Har der været kødskandaler? Har han knaldet med uddeleren? Altså, der må være grund?

    1. Jeg tror ikke det er nogle af dem der der er grundene. Jeg tror bare ikke han har brug for ting som man ikke f.eks. kan få i Netto (som jo ligger noget tættere på hvor vi bor). undtagen, så nogle gange møder jeg ham også i Jem og Fix.

  2. hahaha.. Åh ja det kender jeg godt det der med berømthed. Man skal virkelig passe på at det ikke stiger en til hovedet! Derfor tager jeg også nogle uger fri fra de sociale medier en gang imellem. Så kan jeg sådan holde min likes og følgerskare nede på et acceptabelt niveau hahaha

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *