‘Jeg går hjemme’ og andre misforståelser om at være selvstændig.

Jeg går hjemme. Eller, det har jeg i hvert fald opdaget, at der er mange der kalder det. Specielt den lidt ældre generation. Det sjove er, at jeg sgu da sagtens forstår hvorfor de ser det på den måde.
For mig – og sikkert også mange andre i min generation og yngre – er det blevet en ret naturlig ting, det der med at have et eller andet selvopfundet job, som ofte jo kan og bliver foretaget hjemmefra, men for den ældre generation kan det måske være svært at forestille sig, at man kan gøre et arbejde ud af at tegne, blogge, sælge strikkede dimser, skrive klummer, sælge billeder eller hvad pokker man nu eller kan lave hjemmefra. Og jeg tror måske, at når jeg præsenterer mit erhverv som ‘tegner’ og ligefrem fortæller hvordan jeg kan udføre meget af mit arbejde fra min sofa med korpus under dynen, så kan jeg måske godt forstå at folk der har været 40 år på arbejdsmarkedet med faste mødetider hver dag fra 8-16 ser det som lidt af et cover-up for at være arbejdsløs.

Et glimrende eksempel var engang jeg skulle medvirke i et TV-program hvor jeg skulle snakke om mine tegninger. En af de andre medvirkende (der skulle være med i et helt andet indslag der handlede om noget helt andet) spurgte mig, hvad jeg lavede. Jeg pegede på stakken af tegninger og sagde, at det var det jeg lavede. Så prøvede han igen, da jeg jo tydeligvis måtte have misforstået hvad han mente. “Nej, hvad laver du …sådan RIGTIGT?”, uddybede han. Og jeg forklarede ham, at selvom mine tegninger muligvis lignede noget der var resultatet af et gruppearbejde i en børnehave, så var det nu engang det jeg levede af. Han var en virkelig flink mand, så han undlod at sige hvad han helt sikkert tænkte (som sikkert var noget i stil med ‘Ååårh, det er egentlig lidt synd for hende, hun tror man kan kalde det der for et arbejde’) og sagde bare “NÅÅÅÅRHHH … på den måde”

Jeg er ikke arbejdsløs. Jeg er ikke på kontanthjælp eller dagpenge. Jeg sælger mine tegninger til ugeblade, forlag og mine postkort og plakater til hvem pokker der nu gider købe dem. Jeg laver indlæg til min blog der har reklamer på, som jeg så til gengæld tjener en smule på. Det er helt korrekt, at mit arbejde til tider kan udføres i en langt mere komfortabel stilling end de fleste der arbejder på kontor, fabrik, på en båd, et hotel, restaurant eller butik eller hvor de nu arbejder. Men ellers minder det på mange måder om enhver anden type job. Jeg har bygget en lille virksomhed op omkring at tegne og fortælle historier fra de mest naive afkroge af min personlighed, og uanset hvor mærkeligt det lyder, så er det mit arbejde.

Jeg skal arbejde meget mere end andre mennesker fordi jeg er selvstændig.
Det er nogle gange rigtigt og nogle gange forkert. De første par år jeg arbejdede for mig selv og prøvede at bygge min lille tegnevirksomhed op, der arbejdede jeg tit både 12-16 timer om dagen. Det gør jeg ikke længere. Nu arbejder jeg ca. 8 timer om dagen, som de fleste andre. Nogle gange mere, nogle gange mindre, men min gennemsnitlige arbejdstid ligger på omkring 8 timer om dagen. I virkeligheden tror jeg sagtens at jeg kunne gøre det større og flottere og tjene flere penge hvis jeg arbejdede flere timer om dagen, og der findes helt sikkert også andre brancher hvor det snildt kan lade sige gøre. Problemet for mig er bare, at min hjerne desværre ikke fungerer som en u-udtømmelig æske af ideer til sjove tegninger (men GID at den gjorde). Men i mit eget tilfælde skal jeg ikke arbejde flere timer end andre på arbejdsmarkedet gør.

Jeg hører tit, at jeg er heldig at jeg kan leve af at lave noget jeg virkelig er glad for at lave, og tro mig, jeg føler mig bestemt også heldig. Men jeg synes også efterhånden, at jeg ikke kun kan kalde det hele for held. Det kan simpelthen ikke kun være held. Det må også – i hvert fald til en vis grad – være fordi jeg er god til det jeg laver. Og fordi jeg har arbejdet for at blive det.

Man skal være bygget af et bestemt stof for at være selvstændig.
Jeg ved ikke lige hvad det stof skulle være (nok i hvert fald ikke det bløde stof mit nattøj som jeg bor i de fleste af mine arbejdsdage er lavet af), men jeg hvis man skal det, så er jeg nok ikke bygget af det. Jeg nyder hverken at sende rykkere ud, ind imellem arbejde alt for mange timer om dagen eller noget i den stil, og det går da ok hos mig alligevel. Jeg har en eller anden idé om, at det var sværere at være selvstændig før i tiden. Og at der ikke var så mange af os. Ja, det kan til tider være mega stressende, men for mig kommer stressen egentlig mest når jeg ikke har noget at lave, og det er vel i og for sig fint nok, så er der også noget for hjernen at tage sig til i de perioder hvor det ikke vælter ind med opgaver.
Jeg kender selv en masse der er selvstændige, og jeg kan faktisk ikke umiddelbart finde noget de som sådan har tilfælles, andet end at de ofte er glade for deres arbejde. I dag findes der også et hav af sparrings og netværks-muligheder for selvstændige, og det har måske gjort at der med tiden både er flere der er sprunget ud som selvstændige, men måske også at det er blevet lidt lettere at være det. 

Det er hårdt at være selvstændig.
Jeg siger ikke at det hverken er bedre eller værre at være selvstændig. Jeg synes ikke det er hårdere end mange af de andre jobs jeg har haft, men heller ikke vildt meget nemmere. Der er fordele og ulemper ved alting.
Det er helt korrekt at jeg – til en vis grad – selv kan strukturere min arbejdstid, til gengæld har jeg stort set aldrig rigtig fri. Til gengæld kan jeg godt savne at vide, at der går et bestemt beløb ind på lønkontoen hver måned. Hos mig kommer det til gengæld ind løbende, og nogle måneder tjener jeg væsenligt mindre end da jeg havde et helt almindeligt kontorjob og nogle måneder tjener jeg mere. Jeg kan også god savne at skulle repræsentere en virksomhed i stedet for mig selv når jeg er ude. For uanset hvordan man vender og drejer det, så er jeg min virksomhed. Det er mit liv og mine historier det er bygget op omkring. Når folk ikke kan lide mine ting rammer det 100 gange hårde end hvis folk ikke brød sig om den virksomhed jeg arbejde for. Til gengæld varmer rosen også 100 gange så meget. Til gengæld savner jeg ikke de faste rammer og ofte ensformige arbejde der var ved at arbejde i et almindeligt lønmodtagerjob.

For mit vedkommende er der perioder hvor jeg har så travlt, at jeg bare burer mig ind og hverken får svaret på SMS’er eller telefonopkald fra venner og bekendte, men til gengæld er der også perioder hvor jeg har masser af tid til at mødes til en kop kaffe. Sådan føler jeg i hvert fald selv, at balancen er (nu sidder der nok nogle veninder der mener, at der er en overvægt at den første type periode, ahem). Men altså, for mig går det op. Jeg føler ikke, at jeg går glip af det store ved at være selvstændig, og de ting jeg kunne gå glip af føler jeg selv, at jeg har mulighed for at indhente på et andet tidspunkt. Og i virkeligheden er det vel det alle prøver at finde i deres arbejdsliv, uanset om de er selvstændige eller lønmodtagere.

Ugen der gik #7

Jeg har siddet og læst de sidste 6 ugers ‘ugen der gik’ igennem, og jeg synes mildest talt selv at de er meheeeega kedelige. Altså, ikke fordi det er kedeligt det jeg oplever (det kommer måske an på hvem man spørger), men hvor er det dog bare kedeligt formuleret. Så jeg ændrer opsætningen i ideen, tror jeg. Sådan mere recap, uden at I behøver at skulle læse jer igennem linje efter linje om at det blæste 14 meter i sekundet (det gør det jo altid på denne årstid herude på landet ved vandet alligevel) eller at jeg spiste havregrød til morgenmad (for det gør jeg som regel også altid). Så nu får I bare højdepunkterne. Om punktformen bliver en vedvarende ting ved jeg ikke helt endnu. Jeg er så god til at tage en beslutning og holde mig til den.

I denne uge har jeg:

  • Snerret af utroligt mange mennesker. Både kassedamer, Hr. Mand (Ja, det er da fint du stod op kl. 07 en søndag morgen og hentede mit yndlingsmorgenbrød, men MÅSKE det kunne have været rart hvis du også havde tændt op i brændeovnen inden?!?) og mennesker der vovede at sende mig en sms (eller endnu værre, ham der bliver ved med at ringe til mig fra et eller andet random teleselskab for at fortælle mig om en nytårskampagne) har fået et halvsurt passivt agressivt svar tilbage. Jeg har ikke PMS. Jeg er åbenbart bare en sur kost for tiden.
  • Ovenstående har måske noget at gøre med at jeg pt. er ved at sende 4 (4!!) sager afsted til retten så de kan stævne folk der har brugt mine tegninger ulovligt og valgt at se bort fra den faktura de efterfølgende har fået tilsendt for det. Jeg bliver aldrig ikke træt af det. Jeg ved de skal betale, de ved de skal betale, de kommer til at betale endnu mere fordi der også løber gebyr til retten og renter på, så det er komplet spild af alles tid at skulle sidde og udfylde 100 siders papirarbejde. Som jeg hader at lave.
  • Også haft dage (okay, nok nærmere timer), hvor jeg ikke har været sur. Nogle af dem brugte jeg i selskab med Julia i fredags på Kaffehuset i Nykøbing (seriøst, alle vores biler går i stykker konstant for tiden, så hvor vovet er det lige at jeg tør køre 70 km fredag den 13?). Jeg opdagede Julias blog for noget tid siden og skrev til hende at jeg syntes, at den var helt vild sjov og spurgte om ikke vi skulle mødes og drikke noget kaffe en dag. Sådan helt fan-agtig. Om det første sådan IRL-indtryk hun fik af mig var særlig godt ved jeg ikke, for jeg kaglede løs i to timer, men det var i hvert fald hyggeligt. For mig.
  • Spist ristede hotdogs to gange. Fordi det åbenbart er det eneste jeg kan finde på at lave af mad når jeg ikke kan finde på noget.

fullsizerender-11

  • Til gengæld har jeg også opdaget at ca. 90 % af alt der er i vores køleskab er økologisk, og har SÅDAN en trang til hele tiden at smide billeder af det på Instagram. På sådan en helt casual måde sådan ‘Nårh, gud. Hele retten jeg lige har stået og lavet er øko. Det havde jeg slet ikke opdaget, hahaha!’ Men jeg ved bare ikke om det virker når det hele sejler rundt i remoulade.
  • Lavet 19 tegninger til en bog for et forlag. Det er første gang jeg har lavet noget for det forlag og jeg frygter at der sidder en redaktør derinde og kigger underligt på tegningerne og tænker om jeg rent faktisk havde tænkt mig at fakturere dem for sådan nogle kruseduller.
  • Tegnet 4 striber til Hendes Verden og 5 indlæg til bloggen. Og tegnet en bryllupsinvitation. Jeg har tegnet meget i denne her uge.
  • Fået et chok da jeg fik en mail hvor der stod “Det er snart tid til at indberette moms” – ikke fordi jeg gik i panik fordi mit regnskab måske er en liiiiiille smule bagud (november? oktober? september?). Overhovedet ikke. Heldigvis betyder ‘snart’til marts. Hahahaha. ‘Snart‘.
  • Misset min første deadline. Kun med 10 minutter, men alligevel. Egentlig utroligt at det er første gang det er sket. Specielt hvis man læser ovenstående punkt.

fullsizerender-13

  • Mistet en hund to gange. Det var dog to forskellige og ikke på samme tidspunkt. Den sidste var i går, hun var væk i en time og kom tilbage med hestelort i hele fjæset. Og så meget, meget glad ud.
  • Overvejet om man kan støvsuge en hund? Vores ene hund fælder fuldstændigt vanvittigt og lige meget hvor meget jeg børster hende bliver det ved. Gad måske egentlig hellere vide om man kan få extensions til hunde, det kunne meget vel gå hen og blive aktuelt.
  • Blevet glad da jeg åbnede denne uges Hendes Verden. Havde helt glemt hvor glad jeg selv var for den stribe dengang jeg lavede den.
    fullsizerender-10
  • Måske endelig accepteret, at jeg arbejder bedst med min dyne i sofaen mellem kl. 05-08 om morgenen. Der er mørkt, hundene sover, telefonen ringer ikke, og jeg har min morgenkaffe og der er gang i brændeovnen. Inden jeg begyndte at tegne har jeg haft helt almindelige 8-16 kontorjobs, og jeg har det bedst med at ligne en der arbejder når jeg arbejder. Men der kommer åbenbart kun ideer ud i løbet af de tre timer for tiden, for jeg får nået mere sådan en morgen end jeg ellers plejer at kunne nå på en hel uge.
  • I samme ombæring gruet lige så meget for hvad jeg så skal gøre når det bliver sommer og der er helt lyst udenfor i det tidsrum.
  • Prøvet at finde ud af hvordan fanden man bruger Snapchat. For 28. gang. Jeg. Kan. Ikke. Greje. Det. Til gengæld vidner mine billeder på min telefon om, at jeg i hvert fald sagtens kan finde ud af at bruge deres skøre skabeloner.
  • Læst nogle af Hr. Mands og mine iMessages igennem, og synes tit han lyder lidt halvsur i hans beskeder …
    fullsizerender-14fullsizerender-15
    fullsizerender-16

Vi ses på næste søndag!

Hr. Mand syntes også, at det var meget sexet …

Nu er det jo meget oppe i tiden med sådan noget med store numser, og sådan én har jeg! En helt gigantisk én, faktisk. Jeg havde hørt, at nu var det sådan, at det var der mange der synes var sexet, og specielt hvis man ligesom viste den lidt frem, nærmest som om man var stolt af den. Så en dag, så dansede jeg inde i vores stue, og lod som om det var helt tilfældigt, da Hr. Mand kom ind. Men det var det ikke. Jeg kunne faktisk ikke lade være med at spørge ham …
sexet1

…for ligesom at understrege, at jeg ikke var flov over min store numse, så lavede jeg lige sådan et ekstra move i dansen, hvor jeg gik lidt mere ned i knæ (også selvom jeg godt vidste, at det ville være svært, at komme op igen) og udstødte sådan en lyd der ligesom skulle signalere, at jeg godt var klar over, at jeg var meget, meget sexet …
sexet2

…Hr. Mand svarede ikke på spørgsmålet om, om han synes at det var mega sexet det jeg var i gang med. Men det behøvede han heller ikke. Et blik kan sige mere end 1000 ord, og begæret i hans øjne var ikke til at tage fejl af …
sexet3

Det er dejligt sådan at kunne tyde ud fra hans blik hvor hot han synes, at jeg er. Derfor danser jeg tit nu rundt og vrikker med numsen. Han siger stadig ikke så meget. Men det er okay, kan godt forstå hvis al den sexedhed har gjort ham helt mundlam.

Sådan bliver du sund med vitaminpiller, helt uden at opdage det!

Hvis man nu f.eks. er sådan en som ikke bryder sig om at skulle sluge en vitaminpille, så er der en meget nem måde man kan tage dem på, helt uden at man selv opdager, at man har taget dem! Jeg prøvede det selv for nylig for første gang, og nu gør jeg det sådan set hver dag!
Jeg tog en kæmpe portion chokolademousse og så kom jeg vitaminpillen ned i chokolademoussen. Og så kom jeg en hel masse flødeskum ovenpå …
vitaminpiller

Ugen der gik #6

fullsizerender-7

Det er mandag, og ferien er så helt officielt slut. Det er egentlig underligt, men det har været virkelig rart at komme i gang igen. Der er kommet en masse opgaver ind i løbet af ferien (det har virkelig været SÅ hårdt at skulle ignorere sin mailbox *abe holder sig for øjnene*)
Mandag og tirsdag bruger jeg som regel på at lave indlæg til bloggen til resten af ugen, og det har jeg fået lavet i dag, så jeg i morgen kan få kigget lidt på alle de mails der er kommet ind i ferien.

fullsizerender-8

Det er blevet tirsdag aften, og i dag er sådan en underlig dag hvor jeg egentlig synes jeg har haft travlt hele dagen, helt uden at have fået nået særligt meget når jeg så kigger tilbage. Der har været en hel masse mails jeg har fået kigget på, og resten af ugen kommer til at gå med at tegne Sally-striber til Hendes Verden, lave en tegning til en bryllupsinvitation, og så er der et forlag der har bestilt 15 ekstra tegninger til en bog jeg allerede har lavet 10 tegninger til. Hvis bare der var så meget gang i butikken hele tiden ville det være ret awesome!
Det blæser helt vildt og vi bor i et område der i følge DMI har ‘meget farligt vejr’ – i morgen skulle vandstanden stige helt vildt og da vi bor tæt på havet på det fladeste stykke land, så må vi nok lige få lavet en plan over hvad vi skal gøre hvis det rent faktisk går galt. Årh, manner, jeg magter det næsten ikke! I dag lagde jeg i øvrigt et selfie på Instagram og mistede 10 følgere. Point taken.

Det er onsdag aften, og jeg er allerede lidt træt af vejret i 2017. Det endte med at blæse helt vildt i går, og i dag er der ikke rigtigt nogen der ligesom kan udelukke at vi får vand. Fra havet. I mængder der er større end jeg lige kan tælle til, så nu sidder jeg vågen kl. lort og kigger ud af vinduet, og der er temmelig mørkt, så selvom vandet ligepludselig kom, så ville jeg ikke kunne se det alligevel. Hr. Mand sover. Det var åbenbart beroligende nok for ham at vi lige aftalte hvilken bil vi skulle læsse alle hunde i hvis der pludselig kom en 2 meter høj bølge. Hr. Mand arbejdede hjemme i dag, så vi tog alle hundene i bilen og kørte en tur til stranden (altså, sådan 10 timer inden at vandet skulle nå sit højeste. Det var underligt, det var lige som om man kunne mærke, at der var noget i luften.
fullsizerender-9

Der kom ikke noget vand i går! Hurraaaaah! I dag er det torsdag, og ud over at have siddet og gloet ondt på mit tegnebræt der har strejket hele dagen, så har jeg også været en tur hos lægen. En tur som jeg har udskudt i rigtigt mange år. Ja, år.  Jeg har de sidste 10 år haft ondt i min venstre hofte. Hvor ondt har været varierende, men det sidste halve års tid har det betydet at jeg slet ikke kan ligge på hverken den ene eller den anden side og sove, og jeg vågner rigtig tit om natten og har SÅ ondt. Der er intet der virker mere. Ingen piller eller noget kan holde smerten nede mere, så jeg kunne ikke udskyde det længere. Jeg var ret bange for at lægen ville sige, at jeg bare skulle tabe mig, så ville det hele gå i sig selv. Men jeg har også haft problemet mens jeg vejede meget mindre end jeg gør nu, så bare tanken om at få den besked samtidig med at man har så ondt gjorde mig helt modløs. Specielt fordi jeg pt. slet ikke kan træne eller gå mere end et par kilometer før det er et helvede om natten.
Han trykkede og hev og sled i mit ben, så jeg troede jeg skulle dø. Og fandt ud af at jeg har noget der hedder noget så charmerende som slimsækbetændelse. Jeg ville nok hellere have fejlet noget man rent faktisk ikke var ved at kaste op af at sige. Der er muligvis også gigt (men han mente heldigvis ikke at det var viiildt sandsynligt), men det finder jeg ud af efter at have fået taget noget røngten i næste uge, men for nu skal jeg have sådan nogle indsprøjtninger med binyrebarkhormon i hoften og så skal jeg gå hos en fysioterapeut. Jeg krydser fingre. Og hey, nu prøvede jeg for første gang det som alle mulige har sendt mig billeder af. At komme ind hos min læge og se en af mine plakater fra kampagnen mod livmoderhalskræft! Det var fandeme svært ikke at råbe “DET HAR JEG LAVET!!!” ud over hele venteværelset, men folk så ret sløje ud, så et venteværelse hos en læge var måske ikke lige det rette sted …
fullsizerender-3

2017, Fuck nu dig, altså. I dag er det fredag, og det er eftermiddag og jeg er kold og lidt træt af det hele. Jeg har været i Nykøbing for at få nøgler til mit nye kontor og tage den mindste hund til frisør og dyrlæge. Da alle vores biler har sådan nogle mindre skavanker i øjeblikket, så sagde Hr. Mand at jeg skulle tage den lille bil, for det var da den eneste der ikke fejlede noget. Lige indtil den løb tør for strøm 8 km. hjemmefra på vej hjem. I 5 graders frost. Med lille (og nu meget korthåret) hund på bagsædet. Det ville tage ca. en time inden der kunne komme en taxa, så i første omgang begyndte vi at gå. Indtil jeg kom i tanke om, hvor nederen det er at gå i så koldt et vejr uden hue, vanter og vinterjakke. Og så fik vi heldigvis fat i vores nabo der kom os til undsætning. Nu må vi så prøve at se, om vi kan få bugseret bilen hjem når Hr. Mand kommer hjem. For jeg har ærlig talt ingen anelse om hvordan man bærer sig ad med sådan noget.

fullsizerender-2

Det er lørdag aften. og alt kører igen. Mit tegnebræt virker og vi fik af 4 omgange den lille bil hjem i laden i går. Shit, det var koldt, altså! Vi lå i sengen til kl. 11 i dag, så tog Hr. Mand til bageren og købte heldigvis masser af kage så jeg kunne gå helt i sukkerkoma og få arbejdet en masse. Og se en masse serier. Begge dele lige vigtigt.

fullsizerender-4

fullsizerender-5

Det er søndag, og jeg har sovet længe. Igen. Jeg fik noget ret heftigt smertestillende af lægen den anden dag jeg kunne tage om natten, og nu prøver min krop vist på at indhente al den søvn jeg ikke har fået det sidste halve års tid. Vi har været ved stranden med hundene og spist resterne af den lasagne jeg lavede i går (jeg ved ikke hvorfor, men det smager bare bedre dagen efter), set fjernsyn, handlet ind og vasket tøj. Og nu er jeg SÅ klar til en ny uge, gerne en der indeholder lidt mindre storm og vand-varsler, et tegnebræt der virker og biler der ikke dør. Og undersøgelse der viser, at jeg ikke i en alder af 37 år har gigt i min hofte.