Havde købt en ny kjole ...

Nummer 500

Det her er indlæg nummer 500 her på bloggen. Eller, jeg aner faktisk ikke hvilket nummer det i virkeligheden er, boede jo på et andet domæne tidligere og tegnede også lidt der inden jeg hed Live fra Lolland. Jeg var en bold til at få flyttet alle indlæg med over da jeg skiftede navn, men i hvert fald er dette her indlæg nummer 500. Her. Shit, mand. Det er alligevel ret mange. Nummer 1 er tilbage fra 12. juli 2013, hvilket vil sige, at bloggen i denne her form fylder 4 år til juli.

hvorfor-man-aldrig-skal-tage-imod-rad-fra-maend2

De 3 allermest læste indlæg gennem tiden har været om da jeg flyttede hjem på gården igen, om da Hr. Mand var vildt uretfærdig og så om hvordan man bliver bikini-klar på 2 minutter.

36

425-ish af indlæggene er tegnede. I tiden bloggen har eksisteret har jeg også lavet to bøger selv med ca. 250 tegninger i hver. Og lavet 78 striber til FEMINA og sidenhen næsten ligeså mange til Hendes Verden. Jeg har illustreret 4 andre bøger for andre forlag og forfattere, og jeg har tegnet et hav af invitationer, takkekort, plakater, postkort og andre illustrationer til andre mennesker og virksomheder. Og ligemeget hvordan man vender og drejer det, så vender det hele tilbage til bloggen. Enten fordi folk i forvejen læste med her, eller fordi de har kontaktet mig, og så har bloggen fungeret som et glimrende online CV. Bloggen har også kastet en masse andre spændende projekter af sig. F.eks. mit samarbejde med Region Sjælland, som jeg er MEGA stolt af. Og foredrag, oplæsning af bøger, deltagelse i så fine tegnefestivaler og arrangementer, min webshop. Det kommer stadig alt sammen tilbage til bloggen. Det er fandeme vildt.

dromme-date8

Forbavsende mange af jer har været med hele vejen. Forbavsende, fordi når man kigger på de første mange indlæg, så er det svært sådan lige at finde hoved og hale i historier og pointer. Lige så svært som jeg havde ved at finde hoved og hale i mit første tegnebræt der tegnede dem alle. (Som jeg i øvrigt har givet videre til en ny og god veninde som ikke har tegnet sådan noget før, men som er så fuld af gode ideer til sådan noget. Måske kan det hjælpe hende igang, ligesom det hjalp mig igang – da jeg var færdig med at have lyst til at kyle det ud af vinduet fordi jeg ikke kunne finde ud af det).

det-kan-godt-vaere-at-jeg-ikke-er-nem-at-bo-sammen-med-til-gengaeld-er-jeg-ogsa-en-idiot-at-bo-ved-siden-af5

Bloggen har overlevet (med nød og næppe) en ordentlig lort af en depression, hacking og skrive/tegneblokeringer. Den har i sin levetid modtaget 2655 kommentarer (stadig kun én eneste småsur/dum én). Jeg aner ikke hvor mange besøg den har haft, så langt kan jeg ikke gå tilbage. Den har flyttet til Bloggers Delight, så fra Bloggers Delight og så tilbage igen. Den har været stedet hvor jeg – for langt det meste af tiden – har delt små, sjove historier, men også hvor jeg har kunnet lukke galde ud over de dumme mennesker der har taget tegninger fra bloggen. Men vigtigst af alt, så er det her jeg har lært at tegne, og lært, at det var det jeg gerne ville leve af (og nu gør jeg det. Det er altså lidt vildt!) Og I har ‘lyttet’ på det hele. 1000 (eller 500, måske. Høhø) tak for det.

 



FØLG LIVE FRA LOLLAND PÅ: FACEBOOK / INSTAGRAM / BLOGLOVIN /
BESØG MIN BUTIK

7 kommentarer

  • Hjertelig tillykke med de første 500 blogindlæg – jeg glæder mig til de næste 500 <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linds

    Sådan. Tillykke. Godt klaret!!
    Og *host* 12.juli er en god dato *host host* – Der er muligvis nogen der har fødselsdag nemlig… (udover bloggen placeret hér) 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Clara

    Hurra og tillykke! Hvor er du bare sej, og det er mega fortjent, at du har succes med dine tegninger både her på bloggen og alle andre steder! Min kæreste elsker(!) også din blog, og det er den eneste blog, han overhovedet værdiger et blik – så jeg håber, det siger noget om, hvor skide sej og dygtig du er! Ville ELSKE at have dit talent, selvom jeg også er sikker på, at det kræver sin mand at turde satse og være selvstændig, og at du absolut ikke er kommet sovende til det (hverken successen eller de flotte og sjove tegninger). Sender dig en masse god karma og glæder mig til de næste 500 indlæg (og bøger) 😀 God aften med dine 5 hunde og Hr. Mand! Kh

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er du altså sej! Tillykke <3

    – K

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    ❤❤❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne-Dorte

    Sender lige et virtuelt hurra kram! Fandme sejt selv at skabe sit job på den måde du har gjort!!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Havde købt en ny kjole ...