Er jeg den eneste?

senil4

  • Der tilsyneladende har en virkelig doven venstre hånd, siden jeg ofte tager mig selv i at holde min telefon med højre hånd og så bruge min næsetip til at trykke på touchdisplayet på min telefon? Ok herhjemme, høster mange blikke når man kommer til at gå og gøre det i Netto.
  • Og undrer mig over, om det overhovedet var nødvendigt at nævne, at min telefon har et touchdisplay? Har de ikke alle sammen det nu?
  • Der engang har begået den fejl at vise sin kæreste ens yndlings online tøjbutik og spurgt ham, hvilke ting han syntes at man skulle købe? Hr. Mand synes tilsyneladende, at det passer med til mig med nederdele med virkelig høje slidser (eller ‘splitter’, som han kaldte det) og utroligt nedringede bluser. Jeg købte to rullekravebluser og en virkelig tyk kjole der lignede en lang skovmandsskjorte (det er altså virkelig upraktisk med sådan nogle splitter og nærmest bare bryster når man bor på en stor, kold gård).
  • Der HADER når ens leggings lige er liiidt for korte og derfor kravler lidt op over hvor ens strømper slutter der oppe over anklen? Det driver mig helt til vanvid. Specielt hvis man har ankelstøvler på, hvor der lige stikker en snip af en eller anden grim orange strømpe op, så et lille stykke med kridhvidt ben og så leggings.
  • Der har et bestemt sted til alle de ting der er virkelig vigtige. Altså, sådan et sted hvor man lægger ting (nøgler, dankort, osv.) som man absolut ikke må glemme hvor er? Og så glemmer hvor det sted er? Jeg mangler pt. både mine nøgler, et USB-stik (med mit regnskab på), en recept til den lille hunds øjendråber og en stak papir fra min fysioterapeut med alle de øvelser jeg skal lave hveranden dag, og som jeg ved gud ikke kan huske 75% af.
  • Der ikke kan forstå, hvorfor det ikke bare er ok at have forskellige former for humor? Jeg bliver lidt træt af at læse når folk skriver ‘Du har heller ingen humor!’ hvis nogen ikke synes det er sjovt, det de har skrevet? Det gælder selvfølgelig ikke, hvis man ikke synes mine tegninger er sjove. Så har man ingen humor.
  • Der synes, at nybarberede ben i nyvasket sengetøj må være sådan det føles at være i himlen?
  • Der har prøvet at være udenfor i flere timer i en af de her dejlige forårsdage der har været, og så siddet om aftenen og troet at man har fået feber fordi man er helt varm i ansigtet, men så i virkeligheden bare er varm fordi man har fået sol?
  • Der har virkelig svært ved at huske sit eget telefonnummer?
  • Der tager til frisøren for at blive klippet, men i fantastien altid kommer hjem med længere hår end man tog hjemmefra med?

Ugen der gik #16

40-3

Det er mandag. Det er VIRKELIG mandag. Mit tegnebræt døde i går. Jeg kan ikke få mit andet tegnebræt til at virke. Og jeg ANER ikke hvordan jeg skal få flere uger til at gå uden et tegnebræt. Jeg har heldigvis nået alle mine deadlines og er endda forud med opgaver, men hvad pokker skal jeg blogge om når jeg ikke kan tegne? Kom ENDELIG med alverdens forslag i kommentarfeltet, for jeg mangler i den grad inspiration til et eller anden tegne-relateret kommer op og køre igen.  Her er hvad jeg har skrevet ned på måske-listen indtil videre.

  • Hr. Mand tror, at den lille hund er besat af en dæmon (personligt tror jeg stadig mere på, at hun er besat af an gammel morfar).
  • Top 5 historier om folk og dårlige undskyldninger når jeg sender sager om krænkelse af ophavsret videre til retten. Her er både en der har haft en advokat med ‘inde under sagen’ og en der eksploderer i følelses-udbrud i hver kommunikation mellem mig, ham og retten (jeg forestiller mig, at der sidder nogle mennesker inde hos retten der er ret ligeglad med hele tiden at høre om hans ‘passion for ligestilling’ -i hvert fald lige i denne sammenhæng). I får ingen navne, men det er stadig ret underholdende læsning. Hvis I vil se lignende underholdning, så læs denne her ovre hos Klidmoster (Jeg kan bare ikke læse den igen uden at ryge i farezonen for at finde den nærmeste bøfsandwich med masser af sovs).
  • En ny føljeton om fejl og mangler hos mænd og hvordan man retter op på dem igen.
  • Hvad jeg egentlig tjener på bloggen.
  • …den skulle så gerne følges op af forslag til hvordan jeg tjener mere.
  • Et indlæg bestående af Snapchat-billeder (I ved, dem hvor man får virkelig pæn hud og et dyre-ansigt).

Ellers får I bare hver mandag en opfølgning på hvordan den sidste uges tid er gået. I den forgangne uge har jeg:

  • Haft tid til at lave håndtegninger igen. Som jeg snart sætter til salg (jævnfør punkt 4 og 5 ovenover)
  • Været til fysioterapeut. Som sagde noget med at jeg var hypermobil. Noget med at jeg kunne ligge i nogle virkelig underlige stillinger. Klip til mig der bruger aftenen på at vise dem til Hr. Mand fordi jeg næsten blev helt stolt over det. Det kan godt være at jeg er tyk, men jeg kan åbenbart ligge på maven, med benet ud til siden og nærmest trække knæet helt op til skulderen.
  • Opdateret min iPhone og kan nu næsten ikke finde rundt i den.
  • Indset (for gang nummer 157) at de sten man synes er så pæne når man går på stranden, ikke er ligeså pæne når man kommer hjem. Jeg har en bunke på ca. 40 kg. der kan bevise det.
  • Indset (for gang nummer 157) at jeg ikke finder guld mellem stenene på stranden. Helt ærligt, hvorfor gør man ikke det? Det kunne sgu da være meget fedt, altså.
  • Lavet denne her lille video, som jeg selv synes var meeeeheeega sjov  – måske skulle man have været der.
  • Været en tur i Tyskland (I kan godt høre, at vi lever på den vilde side, ikke). Og købte tydeligvis ikke nok Kinder, for jeg har ikke mere tilbage. Vi var i Tyskland lørdag aften. Og jeg siger ikke hvor meget jeg købte.
  • Haft Masterchef kørende så meget i baggrunden, at vi nu bare går og siger ‘Ja, chef!’ til hinanden hele tiden herhjemme.

 

Er meget berømt!

Jeg er begyndt at være opmærksom på, at der er en masse andre bilister der dytter når de kører bag mig rundt omkring på vejene.
I begyndelsen troede jeg, at det måske var fordi de syntes jeg kørte for langsomt, men altså, der var flere landeveje hvor jeg mindst kørte næsten 45 km/timen, så jeg syntes ikke rigtigt det kunne ikke rigtigt være derfor.

Men så en dag kom jeg til at tænke på, at jeg jo var I Lolland-Falster Folketidende for ca. halvandet år siden. Det måtte være derfor de dyttede! De kunne simpelthen kende mig fra avisen! Og hvor jeg før blev lidt irriteret over dytteriet, så blev jeg nu nærmest glad over det! Ja, ind imellem dyttede jeg endda tilbage! Tænk, at de kunne huske det!

Så begyndte jeg også at lægge mærke til, at mens de dyttede, så havde de tit den ene arm ud af vinduet med knyttet hånd i luften, som om de prøvede at signalere ‘Godt gået!!’ – så det er jeg også begyndt at gøre, for ligesom at anerkende, at jeg har set dem, og at jeg er glad for deres lille hyldest!

dyt
…det er faktisk meget rart, at man sådan kan køre rundt i bilen,  og måske bare lige være på vej i Netto eller noget, og så alligevel blive husket på, at man er meget berømt.