Kan man leve af at tegne tegninger på Lolland?

Dét spørgsmål har jeg fået mange gange på det seneste. Både (eller, især) fra folk der kommer i butikken, på mail, fra journalister og bekymrede venner. Jeg tror det er fordi, at folk f.eks. kommer ind i butikken og tænker “Gud, her kommer jo 3 kunder om dagen, det kan man da ikke leve af”, eller læser bloggen og tænker, om man virkelig kan leve af det. Jeg kan ikke leve af nogle af delene.

Men jeg kan leve af (sort of – man kan jo leve af det meste, det kommer vel i virkeligheden an på hvilke krav man har til ens levestandard) at blande det hele sammen. Det vil sige min lille butik, min webshop, min ugentlige stribe i Hendes Verden, bloggen og så alt det løse (og der er virkelig meget løst, haha). Det vil sige, opgaver der ikke er faste. F.eks. den kampagne jeg tegnede for Region Sjælland, illustrere bøger, illustrere invitationer, sælge håndtegninger, det skilt jeg lige har lavet til havnen i Stubbekøbing, tage ud på skoler og tegne sammen med nogle søde unger, osv.

Det er virkelig svært at sætte præcise tal på hvor meget man kan tjene på sådan noget, for det meste variere virkelig meget, men f.eks. bloggen. Den giver selvfølgelig mere jo flere sidevisninger den har (og kunne selvfølgelig give mere hvis jeg lavede sådan nogle reklameindlæg. Og det er ikke fordi jeg ser mig for fin til den slags – der har bare ikke rigtigt været noget der ligesom har passet ind), men den plejer at svinge et sted mellem 20.000-50.000 sidevisninger om måneden. Alt afhængig af hvor mange indlæg jeg laver (og når der er mange af de andre opgaver, så  er bloggen altid det første der ryger lidt ud til højre). Jeg havde udbetalt ca. 1000 kr. fra bloggen her til den første, så bloggen er uden tvivl det jeg tjener allerallermindst på. Men folk der køber noget i min webshop, de kommer som regel ind i shoppen via bloggen. Og folk der har læst bloggen tænker måske på mine tegninger næste gang de skal have noget illustreret, osv. osv. På den måde giver bloggen mig mulighed for at lave alle de andre ting, og på den måde er den tid jeg bruger på bloggen godt givet ud (selvom det er til verdens dårligste timeløn, haha). Og så har bloggen jo det plus ingen af de andre ting har, den er helt min egen og her kan jeg tegne (og skrive) hvad jeg vil fordi jeg har lyst. Bloggen føles ikke som et arbejde som de andre ting gør. Her kan jeg få lov til at være lyserød og naiv og være som jeg er meget af tiden ude i den virkelige verden uden at tænke over hvem der skal læse det, for det er helt min egen. Og det er helt sikkert også det jeg er mest stolt af.

Jeg får næsten lyst til at give folk en krammer og sige, at det nok skal gå når de siger at det er ‘modigt’ at åbne en butik på Lolland, eller noget i den stil. For det virker virkelig som om de fleste virkelig siger den slags af et godt hjerte. Men jeg laver så mange ting, og selvom det indimellem gør dagene mega stressede, så skal jeg ikke kun leve af butikken eller bloggen.
Forhåbentlig er en af de ting der også kommer til at give et lille bidrag til omsætningen min næste bog. Og hvis du undre dig over strømmen af skrevne indlæg for tiden, så er det altså ikke fordi at jeg ikke gider tegne, men jeg er simpelthen så ude af form når det kommer til at skrive, at jeg knapt nok kan finde bogstaverne på mit tastatur. Så det er lidt for at øve mig i at skrive igen. Tegningerne kommer stadig, bare rolig 😀

 

 

Hr. Mand er rigtig dårlig til at læse mine tanker #4

Hr. Mand og jeg har det rigtigt godt sammen. Vi er glade og kan godt lide hinanden, og den slags er jo godt når man er kærester. Er der ét punkt jeg dog synes, at Hr. Mand kunne gøre det bedre på, så var det at blive bedre til at læse mine tanker, for det er som om han slet ikke kan finde ud af det. I denne her serie vil jeg vise jer nogle eksempler op, hvor faktisk helt ekstremt dårlig han er til det!

F.eks her den anden dag, der havde jeg virkelig ondt i nakken. Det er fordi, at når jeg ligger på sofaen og ser fjernsyn, så er jeg nødt til at ligge helt underligt med hovedet når jeg skal spise chokolade samtidig med. Derfor prøvede jeg hele dagen at tænke på, at det kunne være vildt dejligt, hvis Hr. Mand nu tilbød mig en gang massage når han kom hjem fra arbejde …
laese-tanker-4-1
…men som sædvanlig blev jeg skuffet da han kom hjem. For i stedet for at sige til mig, at min nakke så anspændt ud og så tilbyde at massere den, så sagde han i stedet …
laese-tanker-4-2
…det var altså igen slet ikke i nærheden af at være det jeg tænkte på.