Tænkte, at jeg ville være et godt menneske og give alle mine penge til velgørenhed ...

En slags servicemeddelelse om en slags servicemeddelelse

Når man har en blog hvor man deler ud af sit liv, så er det svært ikke at fortælle om det hele. Altså, både når det er sjovt, men også når det er dumt eller trist.

Jeg vil gerne have at det her skal være et sjovt sted at læse med. Men netop fordi, at det er helt mit eget liv jeg tegner og fortæller om, så er man også nødt til at tage forandringer i livet med som måske ikke er sjove, men fordi de er en del af historien, og man ikke bare kan springe let over det, for hvad hvis nu der skete det at jeg f.eks ved at uheld kom til at brænde alt mit hår af og pludselig tegnede mig selv som skaldet uden at nævne hvorfor jeg ikke længere havde noget hår, så ville det virke underligt.

Dét har jeg tænkt over hver gang der er sket en forandring i livet som jeg ikke kunne omsætte til tegninger. Jeg tænkte over det dengang jeg flyttede fra Hr. Mand, for et halvt års tid siden da vi var nødt til at aflive vores hund Ziggy, og igen nu hvor vi i onsdags var nødt til at sige farvel til hundemor-Kiki på 13 år der onsdag morgen (heldigvis mens vi var hjemme) fik en blodprop i hjernen og ikke anede hvor hun var, hvem hun var, hvem vi var, eller hvordan man skulle gå og stå.

Skal man bare vente med at give lyd fra sig til man igen har fundet noget sjovt i ens liv at tegne om, skøjter man bare henover det og fremover (og forhåbentlig længe! Kan ikke sige farvel til flere dyr foreløbig) skriver ‘de tre hunde’ i stedet for ‘de fire hunde’?

Jeg synes godt det ind imellem kan være svært at finde balancen mellem at være personlig, og være privat. Min blog er personlig, men jeg har ikke lyst til at den skal være privat. Men det føles også forkert bare at lade som ingenting og gå videre til næste tegnede historie om et eller andet retarderet jeg har sagt eller gjort.

Jeg tror, at løsningen må være sådan at lave en slags servicemeddelelse mellem indlæg, hvis der sker et eller andet der kan have betydning for både min evne til at lave indlæg, men også hvis det kan gøre sådan, ar der er noget i fremtidige indlæg der kan blive påvirket af begivenheden som servicemeddelelsen handler om, hvad enten det er noget godt eller noget skidt. Som f.eks:service-5

Eller i det her tilfælde:

service-6

Og så er det ligesom det. Så er der en forklaring på hvorfor der måske er en lille pause på bloggen og så kan jeg tegne næste indlæg uden at føle, at man ligesom skal forklare en masse eller har udeladt noget.

Det mest mærkværdige er, at jeg overhovedet ikke har samme forbehold på f.eks Instagram. Jeg aner ikke hvorfor det er sådan. Der ryger alt op. Jeg sletter det også nogle gange igen, men jeg har forbavsende lidt selvkontrol når det kommer til at holde ting indenfor egen private intimsfære når det kommer til Instagram.
Eller måske er det måske mere forbavsende at der findes den slags selvkontrol på bloggen, for selvom jeg ikke helt kan huske tankestrømmen der gjorde at jeg for mange år siden begyndte at blogge, så tænker jeg at den har været noget i stil med:

service-1
service-2
service-3
service-4
…eller, i hvert fald noget lignende der har gjort at jeg i mit hoved har forestillet mig, at det der foregik i mit hoved og indenfor hjemmets vægge var så interessant, at det var noget man ikke skulle gå glip af. Så egentlig er det da ret utroligt, at der sammen med den tankegang overhovedet kan eksistere en slags filter der får mig til at overveje hvad jeg lægger op på bloggen.

Men altså. Min hund er død. Den levede i 13 år, og jeg levede sammen med den i de 5 af årene. Nu er den her ikke mere og vi savner hende. Og for fremtiden når der kommer indlæg om hundene på gården, så er der kun tre og ikke fire.

 



FØLG LIVE FRA LOLLAND PÅ: FACEBOOK / INSTAGRAM / BLOGLOVIN /
BESØG MIN BUTIK

4 kommentarer

  • Annette Skov

    Det er det aller aller værste ved kæledyr De dør. Det er virkelig slemt. Synd for dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Av av – det gør ondt at sige farvel! 🙁

    Men virkelig godt indlæg – det er så svært at finde balancen mellem at være personlig og være privat. Fine tanker du har gjort dig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Av – for jer med kæledyr, er den slags jo forfærdeligt rædsomt. Tanker til jer.
    Ps. Jeg stemmer for alle slags indlæg – alle alle alle du vil lave (: <3

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanne moeslund

    Er ked af at høre med din hund. Jeg står selv overfor snart at sige farvel til min elskede kat. Hvordan gør man ? 😢 håber dine tre andre hunde kan trøste dig selvom det aldrig bringer din gl hund tilbage mange varme hilsner Hanne

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tænkte, at jeg ville være et godt menneske og give alle mine penge til velgørenhed ...