PARFORHOLDS PARLØR #7 - OM NÅR MAN HØRER AT MENNESKER MAN KENDER ER BLEVET GIFT.

Servicemeddelelse: Tid til forandring

Nu kommer der lige noget mere sådan seriøst. Muligvis seriøst nok til at jeg sletter det igen på et tidspunkt fordi jeg er bange for at hvis fremmede mennesker får forvildet sig herind, at de så tror, at det her er en meget seriøs blog, lavet af et meget anstrengt, stresset og forvirret seriøst menneske.

De sidste 2-3 uger har været de mærkeligste længe. Jeg har gået rundt om mig selv og ikke vidst hvilke knapper jeg skulle skrue og trykke på for at komme videre. Eller bare i gang. Og haft lange, seriøse snakke med Hr. Mand. Om fremtiden, økonomi, I ved, alt sådan noget voksen-stuff som jeg nu med 38 år (og alt for mange kilo) på bagen godt kan mærke, at det er tid til at overveje. Hvor skal vi hen? Både fysisk og også mere sådan på det mere abstrakte plan.

Alle de forvirrende tanker og seriøse snakke udsprang selvfølgelig af at vi var nødt til at aflive vores elskede Kiki. Kæft, den gjorde naller. Men midt i al det triste, så åbnede der sig også nogle muligheder. Vi har hele tiden sagt at vi ville blive her på gården så længe vi var ‘nødt’ til det på grund af pladsen til hundene. Men nu er der kun 3. Ja, nærmest faktisk to en halv, for den lille af dem fylder sgu ikke så meget, og vi har reelt ikke brug for alle de her kvadratmeter og denne her kæmpe grund længere. Samtidig er den ældste hund i flokken nu allerede 11 år og er en stor hund, og med den fart han stadig har på, så tænker jeg at han nok ikke holder ti år endnu (selvom jeg håber det. I hvert fald ni år, ikk).
Og med Hr. Mand der kører 320 km om dagen bare for at komme på arbejde, så giver det allermest mening at – når engang vi har fået stablet lidt mere opsparing på benene – at rykke længere nordpå. Sådan en ordenligt slat længere nordpå, højst sandsynligt om et års tid eller to.

Jeg elsker at bo på Lolland. Jeg elsker sådan set også gården og al pladsen. Men med vores begges arbejdsdage der ofte varer 12-14 timer, så er det svært at holde den, og ikke mindst sætte den i stand. Og nu banker vinteren igen på døren og jeg ved godt at der ikke går mange uger før jeg er træt af at bo i et totalt uisoleret hus med utætte vinduer og et tag der for længst brude have været skiftet. Samtidig, så er min indkomst så lav, at når vi har købt brænde, fyringsolie, Hr. Mands bil har været på værksted og vi har betalt de massevis af dyrlægeregninger de regner med for tiden, så er der bare ikke råd til andet. Og hvis på et tidspunkt skal rykke herfra, så giver det ikke mening at rykke ti km. nordpå til et bedre isoleret. Hvis vi skal gøre det, så gør vi det på en måde, så vi både igen kommer tættere på familie (den nærmeste familie er min som er 125 km væk) og Hr. Mand meget tættere på sit arbejde, så vi kan få noget mere tid sammen.

For at få råd til at føre de planer ud i livet kræver det en bedre og mere stabil økonomi, og derfor betyder det at jeg i det nye år begynder at lede efter et deltids eller fritidsjob til at supplere indkomsten fra tegneriet. Det betyder også at jeg er nødt til at skære noget af mit arbejde fra. Bloggen og mine striber i Hendes Verden er hellige for mig, og det bliver aldrig en af de ting der kommer til at ryge. Men det er svært både at lave de to ting, freelance-opgaver, drive en webshop og en fysisk butik og så samtidig skulle have et arbejde 15-20 timer om ugen ved siden af. Så nogle forandringer bliver nødt til at komme, men hvilke og hvornår ved jeg ikke helt endnu. Men webshoppen og den fysiske butik er i hvert fald i tankerne, I hvert fald kan de måske omstruktureres på en måde, så jeg bedre kan holde omkostningerne nede på dem. Min arbejdstid på de to ting ligger på ca. 30 timer om ugen, og på de sidste 3 måneder har de givet et overskud på 2000 kr. I alt. Jeg elsker dog stadig begge dele højt, og jeg ved også at det tager virkelig lang tid at stable sådan noget på benene, og jeg har også en masse ideer (men mangler ligesom bare tiden) til at gøre dem mere effektive og samtidig kunne holde omkostningerne nede på dem.

På en eller anden måde håber jeg stadig på at der sker et eller andet mirakel inden nytår og at enten bloggen pludselig bliver kæmpestor, at folk handler helt vildt i webshoppen, osv. men jeg er også begyndt at være mere realistisk omkring at det ikke sker. Og jeg er okay med det. Måske ender tegneriet med ‘bare’ at være mit deltidsjob, måske ender det ud i om nogle år at blive et fuldstidsjob igen. Men for nu er jeg nødt til at kaste den evige optimisme og nok også naivitet til side, for jeg kan godt mærke, at det er væsentlig vigtige for mig at arbejde hen mod et mål hvor vi har mere tid, sammen og til hinanden, kunne se vores familier mere uden at det skal planlægges 100 år i forvejen og have mere økonomisk overskud, som f.eks. også kan gøre at når der engang slet ikke er flere hunde, så kan vi tage ud og rejse, som vi slet ikke har været sammen endnu.

De sidste par uger, mens jeg har prøvet at fordøje alle de tanker og planer har jeg tegnet røven ud af bukserne. Ikke så meget til bloggen, både fordi jeg faktisk ikke var i vildt godt humør og det gør det svært at finde på sjove historier, men også fordi jeg har brug for at lave noget mere nørklet. Jo mere jeg tænkte over det, jo mere gik det også op for mig, at i de 4 år jeg har lavet Live fra Lolland, der har der sådan set ikke sket den store udvikling i tegningerne, andet end de er blevet lidt mindre skæve med tiden, fordi jeg er blevet bedre til at tegne nogenlunde runder cirkler og nogenlunde lige streger. Så på den front kommer der nok også til at ske en lille forandring. Tegningerne bliver stadig drøn-simple, men jeg der sniger sig nok lidt ekstra ind hist og her, fordi det er sjovere for mig at tegne lidt mere tilsvarende til hvad jeg rent faktisk kan tegne nu 😉

Det her er ikke en trist update. Jeg er faktisk positiv og indstilliet på forandring (og hvis du har en form for deltidsjob ledigt hernede på det flade et sted, så send mig en mail, så får du fluks mit CV – men altså, jeg har lavet tonsvis af kundeservice, og jeg er faktisk overhovedet slet ikke så doven som det måske tit fremgår af tegningerne herinde 😉
Så selvom jeg måske lyder lidt opgivende, så er jeg det overhovedet ikke. Det tog tid at finde hoved og hale i det hele og i hvad der skal ske, men må også indrømme, at det er rart at have et mål at arbejde hen imod, i stedet for at stå lidt i stampe, som jeg har gjort længe.

Bloggen får samtidig med alt det her en lille make-over. Den og et spritnyt indlæg med nye tegninger er klar til jer i morgen <3

PS: TAK fordi I læser med, og TAK til alle jer der har handlet hos mig, følger med, og alt det der! I skal virkelig vide, at jeg er SÅ taknemmelig. Selvom det i denne ombæring ikke bliver til et tegne-fuldtidsjob, så er det jeres skyld at jeg i det mindste ikke skal ud og lede efter et fuldtidsjob. Så mange, mange tak for det <3

PPS: Jeg har – af en eller anden grund – fået en masse mails, kommentarer og alt muligt de sidste par uger. Jeg er virkelig ked af at jeg ikke har fået svaret på den allesammen. Jeg er i fuld gang, men de sidste par uger har været lidt mystiske, så derfor har der også været mange ting jeg ikke lige har kunne svare på. Men jeg kommer til jer indenfor den næste uges tid <3



FØLG LIVE FRA LOLLAND PÅ: FACEBOOK / INSTAGRAM / BLOGLOVIN /
BESØG MIN BUTIK

9 kommentarer

  • Jenny

    Held og lykke.
    Jeg har lært, at selvstændige absolut ikke kan kaldes dovne 👍🙌🙌🙌

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annette Skov

    Jeg flyttede til Vestlolland for 8 år siden, og beholdt mit arbejde på Nordsjælland. Kørte 216 km til arbejde – og 216 km hjem igen. I foråret var det slut, jeg sagde op, og er stadig arbejdsløs, men i aktivering pt
    Den første måned jeg var arbejdsløs sov jeg hele tiden eller så tv.
    Jeg forstår din mand – men men men Lolland er et fantastisk sted, fyldt af flinke folk. Det bliver svært at undvære, når man først har været der

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Live fra Lolland

      Jeg har også været superglad for at bo her, og når vi engang skal herfra kommer jeg helt sikkert til at savne det ❤️
      ‘Desværre’ har Hr. Mand sådan noget fancy IT-job som ikke rigtigt er til at finde andre steder i København, og har arbejdet der i over 15 år, så der er ikke rigtigt de store muligheder for ham for at finde noget hernede 😞

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lotte

    Den virkelige verden – og ikke mindst realkreditsælgerne – er mest gearede til mennesker med fast lønindkomst. Sådan er det bare.

    Kan jeg ikke lokke jer til Rønnede? Her er boligerne stadigt billige og der er 65 km til Rådhuspladsen og lige om lidt er der lynhurtig togforbindelse fra nabobyen Haslev og til Kbh. Og så er her superhyggeligt at bo med masser af lokalt netværk. WinWinWinWin!

    Kom og sig hej!
    Jeg gi’r kaffe OG kage ☕️🍪

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Held og lykke med det hele. Nogen gange er det en lettelse når beslutninger bliver taget.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det lyder som nogle virkelig fine tanker du får gjort dig for tiden. Det kan være så utroligt svært at få det hele til at vende rigtigt – ikke mindst i hovedet. Dén process står jeg selv i. Men hvor er det godt at du har fået gjort det klart for dig selv, hvad der er vigtigt, og hvad der så kan være i hvert fald en midlertidig løsning.
    Det er ikke så nemt med det der voksenliv, slet ikke hvis man gerne vil noget mere og andet. Jeg håber også snart at mine tanker falder lidt på plads, og vejen viser sig. Det tror jeg nu nok at den skal.
    Og indtil det sker, er jeg glad for at høre at det er sket for dig, og at der er masser af optimisme og gejst.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor lyder det godt, at det er en lettelse at have omrokeret på ideerne om fremtiden (: Håber og krydser fingre for, det hele bliver lige som det skal være, når I finder ud af hvad der skal ske og det hele er besluttet – nu er vejen dertil hvertfald lagt!

    Go’ søndag til dig.

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Dejligt endn engang at læse din blog. Jeg kan godt lide din ærlighed.
    Nogen gange er vi bare nød til at tage det hele op til revurdering og finde ud af hvor vi står.
    Det er jo også en måde at få ryddet op, både i hoved og sind.
    Så endnu engang, tak for et godt og ærligt indlæg.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

PARFORHOLDS PARLØR #7 - OM NÅR MAN HØRER AT MENNESKER MAN KENDER ER BLEVET GIFT.