Tegninger

Så man kan forstå det.

Som jeg har tegnet om før, så er jeg lidt plaget af galdestensanfald for tiden. Sidste uge tog det dog til, og sidste tirsdag blev jeg indlagt og var indlagt i en uge, da der først var en galdesten der havde sat sig fast, og så fik jeg betændelse i bugspytkirtlen. For at sige det pænt, så havde jeg det totalt elendigt. Jeg kastede på alt og alle og havde så ondt at jeg fik morfin (lige i blodet – er du bims, hvor bliver man rundtosset!) hver anden time for at holde de der åndsvage smerter nede.

Til gengæld var personalet så søde. Jeg fik et helt nyt level af respekt for sygeplejersker den uge, om jeg fatter hvordan de kan løbe SÅ stærkt og så samtidig være totalt nærværende og rare hver gang de snakker med en, det er simpelthen så crazy.
Nå – men nu til pointen! Sygeplejerskerne kom tit ind for at tjekke hvordan det hele stod til, om jeg manglede smertestillende, osv. For at finde ud af hvordan situationen var spurgte de mig altid om hvor skidt det så ud på en skala fra 1 – 10. Jeg synes det var svært lige at regne ud hvor på skalalen det var, så i stedet fandt jeg på min egen skala, for jeg synes mere det er sådan en som alle kan forstå …

 

10 Comments

  • Jette Olsen

    Det er en skala jeg sagtens kan relatere til.
    Jeg måler egen sygdom i forhold til min appetit, ja, det er lidt ligesom min hund, labrador’en Ouzo. Hvis ikke han spiser, så er han syg. Det er det samme med mig!
    God bedring til dig Kristina.
    Mange hilsner
    Jette

    • admin

      Hahaha, det var en god måde! Jeg tør dog ikke måle det i forhold til vores Golden Retriever, haha. Selv da han havde en meeeega tandbyld ville han æde alt han kunne komme i nærheden af 😀 og mnage tak <3

  • Tina

    Øv det gør mig ondt på dine vegne.
    Det er bare smertefuldt, stakkels dig.
    Du kan tro vi herhjemme også har sendt læger og sygeplejerske mange tanker, de suser rundt, når aldrig en pause og klarer det hele til UG:-)
    Håber på den bedste bedring for dig!

    • admin

      Mange tak <3 og ja, det var virkelig en vanvittig omgang. Men de søde sygeplejersker gjorde det langt mere tåleligt. Altså, jeg kom f.eks. til både at kaste lidt op på den ene og tisse på gulvet i samme ombæring (ja, det må have været et fantastisk syn - det var dog bestemt ikke med vilje nogle af delene!) og hun var stadig mere koncentreret om at sørge for at jeg var okay. Så vildt, altså.

  • Katharina

    Som tidligere mavetarm kirurgisk sygeplejerske ærgerligt jeg mig lidt over ikke at kunne bruge den på mine patienter! Det er genialt!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

%d bloggers like this: