Sådan bliver du et knapt så nederen menneske på internettet

Det virker som om, at der sidder nogle få mennesker rundt omkring der ikke helt kan administrere at have en internetforbindelse, så derfor har jeg lavet denne lille guide til dig der er et nederen menneske på internettet.
Det er nemlig sådan, at jeg engang også var et nederen menneske på internettet der syntes, at jeg skulle fortælle folk min mening om hvad de foretog sig. Jeg er heldigvis blevet bedre til ikke at være nederen på internettet, og det vilde er …

Nu tænker du sikkert “Gad vide hvad det vil sige, at være et nederen menneske på internettet og er det mon noget jeg er, uden jeg selv er klar over det?” For jeg var f.eks. slet ikke klar over, at jeg var det inden det gik ud over mig selv. Lad mig forklare!

Mennesker der er nederen på internettet er folk der bruger enhver lejlighed til at give folk deres uforbeholdne negative mening om deres udseende, personlighed, gøren og laden, helt uden at være blevet bedt om den.
Det kan både være selvretfærdige mennesker der synes, at de har ret og pligt til den slags med helt ægte profiler på diverse sociale medier, og det kan også være folk der sidder og gemmer sig bag anonyme eller falske profiler på f.eks. Jodel. Fælles for dem alle er, at de har det virkelig dårligt med sig selv, og derfor er nødt til at prøve at jorde andre for at få det bedre med sig selv. I mit eget tilfælde var jeg slet ikke klar over, at det var derfor jeg ind imellem gav andre mennesker en sur kommentar, og sådan tror jeg faktisk tit det er. En god indikator på at du er et nederen menneske på nettet er, hvis tager dig selv i at tænke ting som …

eller …

Selvfølgelig er det ok at være uenig med folk og tænke “Sådan ville jeg nok ikke selv have gjort”, men – og her kommer der noget der måske kommer som et chok – du BEHØVER faktisk slet ikke at sige det højt! Hverken til deres ansigt eller bag deres ryg. Det er HELT ok bare at tænke det og så gå videre med dit eget liv.

Jeg læser ofte at “folk selv sætter røven i klaskehøjde” når de deler ud af deres liv på internettet, men helt ærligt. Det ER jo bare en dårlig undskyldning for at lade dine egne frustrationer gå ud over andre. Med mindre der er tale om et debatoplæg eller personen spørger hvad folk synes om dit og dat, så behøver du faktisk slet ikke at give dit besyv med.

For eksempel. Hvis jeg nu lagde et billede på Instagram der så sådan her ud:

…så ville det være fordi jeg gerne vil bede om folks mening. Hvis jeg derimod lagde et billede på Instagram der så sådan her ud:

…så var det ikke et spørgsmål, så var det bare en konstatering, og ikke noget andre behøvede at sige deres mening om, med mindre de også syntes, at læggene var blevet flotte.

Helse-Mathilde – der lige havde fortalt at hun havde været gravid og været igennem en ufrivillig abort og derfor var temmelig ked af det – lagde et screenshot fra Jodel på sin story på Instagram hvor en havde skrevet noget i stil med “Ja, jeg fatter altså heller ikke man vil have børn sammen når man kun har kendt hinanden i fem måneder”. Men ved du hvad, anonyme Jodel-bruger der tydeligvis havde en ekstra dårlig dag den dag …


…Ja, man kan faktisk gå så langt som til at sige, at det faktisk på ingen måder kommer dig ved. Ja – helt til ekstremerne og sige, at det faktisk kun kommer de to der ville have et barn sammen ved. Det er faktisk kun de to mennesker der behøver at fatte det. Og slet ingen andre.

Jeg synes det er en mega nederen tendens, at fordi folk deler ud af deres liv på internettet, så tager nogle (heldigvis få) det hele som et oplæg til debat og oplagt mulighed for at kaste grimme ting ud af deres mund, i stedet for at tage det som et privilegium at se hvordan andre mennesker lever deres liv. For det ER sgu da pisseinteressant at se hvordan andres hverdag ser ud, hvad spiser de til aftensmad, hvad har de af holdninger, har de nogle gode parforholdsråd, osv.

Der ER selvfølgelig undtagelser!

Mordere, folk der mishandler dyr og børn, begår voldtægt og stjæler er du HELT velkommen til at give en sviner med på vejen. Ligeledes med folk der lever af at bestemme hvordan vores samfund er skruet sammen, dem må du gerne debattere med.
Føler du det nødvendigt at give ‘konstruktiv kritik’ til folk udover det, så er her reglerne:

Ja, man kan vel egentlig sige, at hvis du har lyst til at sige noget grimt til nogen og lige tænker over det først og kommer frem til at det faktisk ikke er noget der på nogen måde påvirker dig eller har noget med dig at gøre, så behøver du slet ikke sige noget om det.

I stedet for at bruge din tid på at sidde hjemme bag skærmen og finde ud af hvordan du kan komme til orde med en negativ stikpille, så kan du i stedet gøre det omvendte! Du kan nemlig sige alle de ting til folk som du synes, at de gør godt. Det ar nemlig den helt awesomme virkning at BÅDE du og modtageren af kommentaren bliver glade!

Og så bliver du et awesome og rart menneske på internettet i stedet for at være en som folk egentlig ikke gider høre på.

Et sidste lille tip – hvis du på daglig basis sidder og får det nederen og lyst til at skrive grimme ting til folk du følger på sociale medier, så er det så smart at der er en funktion der hedder ‘unfollow’ – den er man velkommen til at bruge, den er et glimrende alternativ til at svine dem til som man sådan set selv har valgt at følge.

6 thoughts on “Sådan bliver du et knapt så nederen menneske på internettet

  1. For første gang vil jeg hermed give dig et svar herinde! Jeg skriver sjældent, men læser meget ofte!
    Det er SÅ fint skrevet! Det er trist, at folk kan sidde ude bagved skærmene og bare taste løs!

  2. Du har så meget ret – jeg er også så træt af negative og bedrevidende kommentarer på snart sagt alt på nettet.
    Må jeg låne din lille regel grafik og linke hertil?

  3. Jeg går ud fra, at du ikke give card blance over for kommentarer til folk der lerver af at bestemme, hvordan, vores samfund er skruet sammen. Her må man også kun kommentere konstruktivt på deres holdninger, ikke på deres udseende, familie eller generelle intiligens niveau.

    1. Du har fuldstændig ret, det er bestemt ikke det jeg gør. Jeg mener bare, at f.eks med politikere kan du diskuterer deres politiske synespunkter – deres privatliv er ikke noget man diskuterer 🙂

Leave a Reply to Mette Bech Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *