Opdagede, at jeg var lige så dygtig til sang som Beyoncé!

Som vi allerede flere gange har snakket om, så er jeg utroligt glad for at synge højt og høre musik mens jeg kører bil.
Nu er det jo faktisk længe siden jeg har kørt bil, men den anden dag skulle jeg køre til Maribo, og så tændte jeg for radioen i bilen. Der var den der sang med Volbeat og ham der Johan, og den sang kan jeg godt lide, selvom jeg ikke kender den så godt. Alligevel gik det godt med at synge med, teksten kom nærmest bare til mig …

sang1…der er mange af de lidt bedre veje der er spærret af hernede for tiden, så derfor måtte jeg køre en omvej til Maribo. Vejen jeg skulle tage var meget bumlet, og normalt plejer jeg at holde op med at synge med når vejen er bumlet, men det var som om der var noget der sagde mig, at jeg bare skulle blive ved. Så det gjorde jeg. Og til min store overraskelse, så opdagede jeg, at den bumlede vej fik min stemme til at vibrere, lige præcis som hos dem der er meget dygtige til sang, sådan som for eksempel Beyoncé og også andre som jeg ikke lige kan komme i tanke om …

sang-2…det overraskede mig meget, at der ikke skulle mere end en bumlet vej til at blive SÅ dygtig til sang, også fordi når jeg ser musikvideoer, så er det sjældent at de kører ned af bumlede veje når deres stemmer gør sådan, men alligevel var jeg meget imponeret over mine dygtigheder til sang. Og nu synes jeg slet ikke, at det er irriterende at køre på den bumlede vej mere. Måske havde Hr. Mand ret dengang han mente at jeg skulle spare stemmen så mange flere kunne høre den. 

Dygtig til sang

Den anden dag var jeg på besøg oppe hos mine forældre, og da jeg kørte hjem igen, så hørte jeg radio.
Jeg elsker at høre musik, når jeg kører bil. Det er også fordi, at det er sådan, at jeg har fundet ud af, at når jeg hører helt vildt højt musik mens jeg kører og så samtidig synger med, så kan jeg faktisk synge rigtigt godt! Jeg havde aldrig troet, at jeg var sådan en der var dygtig til sang, og det er kommet bag på mig, hvor dygtig jeg er til det.

Da jeg kørte der på motorvejen, så hørte jeg lige pludselig i radioen sådan noget guitar fra en af mine yndlingssange med Foo Fighters, og så blev jeg rigtig glad!
ff1Jeg skyndte mig at skrue helt op! Det er nemlig sådan at jeg kan ALLE teksterne til deres sange, så nu ville jeg rigtigt synge meget højt og dygtigt!

Read more