Det er godt jeg er så klog!

Havde været nogle dage på hospitalet, og da Hr. Mand hentede mig hjem mødte der mig det skønneste syn …

Det var SÅ romantisk, jeg var helt rørt til tårer bagefter!

Som jeg har tegnet om før, så er jeg lidt plaget af galdestensanfald for tiden. Sidste uge tog det dog til, og sidste tirsdag blev jeg indlagt og var indlagt i en uge, da der først var en galdesten der havde sat sig fast, og så fik jeg betændelse i bugspytkirtlen. For at sige det pænt, så havde jeg det totalt elendigt. Jeg kastede på alt og alle og havde så ondt at jeg fik morfin (lige i blodet – er du bims, hvor bliver man rundtosset!) hver anden time for at holde de der åndsvage smerter nede.

Til gengæld var personalet så søde. Jeg fik et helt nyt level af respekt for sygeplejersker den uge, om jeg fatter hvordan de kan løbe SÅ stærkt og så samtidig være totalt nærværende og rare hver gang de snakker med en, det er simpelthen så crazy.
Nå – men nu til pointen! Sygeplejerskerne kom tit ind for at tjekke hvordan det hele stod til, om jeg manglede smertestillende, osv. For at finde ud af hvordan situationen var spurgte de mig altid om hvor skidt det så ud på en skala fra 1 – 10. Jeg synes det var svært lige at regne ud hvor på skalalen det var, så i stedet fandt jeg på min egen skala, for jeg synes mere det er sådan en som alle kan forstå …

…men han kunne ikke huske, hvor de var