Det svære valg.

Er der én ting jeg er, så er det, at jeg er glad for musik.
Før i tiden da jeg boede i København tog jeg meget tit til koncert, men efter jeg er flyttet til Lolland er det ikke så tit at det er sådan, at jeg tager til koncerter mere.

Men en dag opdagede jeg, at Foo Fighters skulle spille i Horsens til sommer. Og Foo Fighters er et af mine aller-yndlings-musik-bands. Jeg har været til koncert med dem to gange før, men det er 13 år siden den sidste.
Første gang jeg var til koncert med dem, så gik Dave Grohl (deres forsanger, hvis det ikke lige er sådan at du ved hvem han er) rundt nede blandt publikum og spillede guitar, og det var nok fordi jeg følte at vi havde en vis kemi i de sekunder han gik forbi mig, at det blev sådan at jeg synes at Dave Grohl er et af de mest fantastiske mænd i verden. Altså, han så mig slet ikke, men jeg VED bare at han nok også havde det på samme måde. Sådan noget kan kvinder altså godt fornemme.

Nå, men billetterne til Foo Fighters koncerten til sommer var helt vildt meget dyre, så jeg tænkte at det nok var bedre ikke at købe billetter, selvom jeg helt vildt gerne ville.
Men så den dag hvor billetterne blev sat til salg, der kom Hr. Mand hjem fra arbejde med to billetter! Jeg blev simpelthen SÅ glad!

Altså, faktisk blev jeg så glad, at jeg begyndte at græde. Meget. Både fordi jeg var glad for at skulle se mit yndlings-musik-band, men også fordi jeg blev helt rørt over, at Hr. Mand havde købt billetterne. Faktisk blev jeg så rørt, at jeg i et kort sekund nærmest var ved at fri til ham!

Men så stoppede jeg op. For VAR det nu en god idé? Med udsigten til at se Dave Grohl om 7 måneder? For i mit hoved, så var jeg allerede godt klar over, hvad der ville ske den aften.

Dave Grohl ville få øje på mig blandt publikum. Det var som om jeg lyste helt op i forhold til alle de andre i publikum …

Så ville han blive meget imponeret over, at jeg næsten kunne alle teksterne uden ad, og så ville det blive som om vi skulle synge duet sammen i en sang. Først ville han synge noget af sangen …

…og så skulle jeg synge de næste linier …

…han ville blive mere og mere imponeret og kigge mere og mere på mig, hvilket også ville være helt naturligt når jeg nu stod dernede og lyste det hele op …


ind til han til sidst ville kigge mig helt dybt i øjnene, og det føltes som om han kunne se helt ind i min sjæl …

Så ville jeg skulle stå der bagefter og skulle vælge mellem Hr. Mand og Dave Grohl. Det ville blive et mega svært valg, det ved man bare. Jeg elsker jo Hr. Mand. Men jeg elsker jo også Dave (Som regel kalder jeg ham kun ved hans fornavn, det synes jeg er nemmest). Så skulle man stå der og være nødt til at gøre en af dem kede af det. Hvis jeg valgte Hr. Mand, ville jeg så overhovedet kunne høre Foo Fighters’ musik mere? Hvis jeg nu kunne høre al smerten i teksterne.
På den anden side, så ER Dave Grohl jo rent faktisk gift og har mange børn, og jeg ved altså ikke helt hvordan jeg ville have det med at være skyld i al den ulykke.

Efter alle de overvejelser, så vil jeg sige, at det nu er sådan, at jeg glæder mig rigtigt meget til koncerten, men jeg ER altså også lidt nervøs, og selvom vi har sådan nogle billetter så man kan stå oppe foran scenen, så overvejer jeg faktisk om man skulle spørge nogle om de ville bytte, så vi kan stå nede bagved. Det er selvfølgelig lidt trist, men jeg tror faktisk, at det er den bedste løsning for os alle sammen.

Det er godt jeg er sådan et menneske der gerne vil ofre mig. Men nogen bliver jo nødt til at være den realistiske, og det må jo så være mig.

2 thoughts on “Det svære valg.

  1. Haha det er det sjoveste indlæg nogensinde har skraldgrinet igennem indlægget og været ved at få morgenmaden galt i halsen et par gange. Glæder mig til at høre mere om koncerten.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *