Indlægget jeg aldrig havde troet at jeg skulle udgive.

For næsten præcis 4 år siden havde jeg boet på vores gamle gård på Lolland i et halvt år. Og Lolland hang mig temmeligt meget ud af halsen. Set i bakspejlet skyldtes det nok mest et kæmpe savn til mine venner i København der pludselig føltes som om de var 1000 km. væk og det faktum, at selvom vores gård i dag langt fra er i fin stand, så er den i dag i væsenlig bedre stand end den var vinteren 2012/2013. Her var SÅ koldt. Vores brændeovn virkede ikke, der lå bunkevis af sne på vores loft, vi havde rotter og så var jeg egentlig også ret overbevist om at der var spøgelser oppe på loftet, og jeg havde overhovedet ikke givet Lolland en chance. Jeg følte lidt, at det her med at jeg skulle bo på Lolland var noget noget havde gjort imod mig, selvom jeg jo ganske frivilligt i de varme måneder tidligere i 2012, helt nyforelsket, havde rykket teltpælene op og flyttet ind på gården. Mit kendskab til de lokale begrænsede sit til vores daværende genbo som som regel var fuld, iført en form for karatedragt, der ofte stod og slog med en kæp på sit hus og de diskussioner jeg havde overhørt de få gange jeg havde taget bussen ind til byen og var gået forbi en af de lokale bodegaer.

I dag elsker jeg at bo her, og jeg elsker alle de mennesker, gårdbutikker, strande, marker, dyr (dog stadig ikke rotter) jeg har lært at kende hernede, og har opdaget at forskellen på folk hernede og københavnere faktisk overhovedet ikke er så stor. Men det gjorde jeg ikke dengang. Så derfor satte jeg mig dengang i starten af 2013 foran computeren og lavede en lille e-bog hvor jeg spillede på alle fordommene. I dag kan jeg godt se, at det var mig der var til grin, men synes alligevel at det kunne være sjovt at vise jer den. Sikke en forskel 4 år kan gøre. Mest af alt fordi, at I bogen findes den helt tidlige udgave af den lyserøde dame. Hun har også ændret sig meget de sidste 4 år, haha.

Nå – men den lille bog kaldte jeg ‘Lost på landet’ (det var jeg virkelig dengang) og nedenfor finder du de små 25 sider skrevet af en københavnersnude med alt for mange fordomme der endnu ikke havde opdaget alt det fantastiske ved at bo hernede. Jeg har – lige siden jeg rent faktisk blev virkelig glad for bo her – altid været lidt nervøs for at folk skulle ‘opdage’ den og tage den helt ud af sammenhæng, men nu tror jeg tiden er kommet til at vise den frem 🙂 Om ikke andet, så synes jeg faktisk selv at dele af den er ret sjov – mest stolt er jeg af ordbogen 😉

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

15 thoughts on “Indlægget jeg aldrig havde troet at jeg skulle udgive.

  1. “Der er jo ret beset heller aldrig nogen, der har påstået, at man ikke kan blande mad med fanatisme”
    Den her sætning fik mig til at grine så højt, at jeg var lige ved at tabe min fastelavnsbolle!
    Elsker din Lollandbog. Griner og griner!

    1. Jaaah, det var jo dengang Ruth Evensen slog sine folder der. Jeg aner virkelig stadig ikke hvad der skete med den valgplakat af hende der hang på lygtepælen ude ved vores indkørsel. Pludselig var den væk, det var meget mystisk.

  2. Jeg ELSKER den bog!!!
    Særligt oversættelsen af brunch, weekend og forklaring om hvordan man vinker – spot on! Og kan afslørre at meget også passer på vestsjælland 🙂

  3. Som vaskeægte Lollik er jeg fuldstændig enig – og flad af grin! Jeg er desuden flittig bruger af sætningerne “Det sagde han også i går” og “Hvis du forstår sådan en lille en!;)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *