Manden fra hjemmesidefirmaet

For et stykke tid siden blev jeg ringet op af min veninde – lad os kalde hende ‘M’ – der også har sit eget firma. Hun fortalte, at hun var blevet kontaktet af et firma der laver hjemmesider, og de havde tilbudt hende, at de ville lave en til hende helt gratis, og havde foreslået, at de skulle mødes. Det synes både hun og jeg, lød lidt mærkeligt …
c2

M har ikke selv helt vildt meget forstand på den slags, så for at være en rigtig god ven, så tænkte jeg, at jeg ville tilbyde min hjælp …
c3
c4
I tiden op til mødet, der blev jeg faktisk mere og mere irriteret på dette firma. Jeg var helt overbevist om, at de havde en skjult dagsorden og kun var ude på at franarre M en hel masse penge. Så da dagen for mødet endelig kom, der tog jeg min allermest seriøse mine på, og jeg følte mig meget travl og vigtig …
c5
…da mødet gik i gang satte jeg mig i stolen og forsøgte at se meget skeptisk, seriøs og travl ud. Helt klar til at forholde mig yderst kritisk til hvad manden fra firmaet sagde …
c6
…men det var ligesom om, at jo flere ting han sagde, jo sværere blev det at se skeptisk og travl ud …
c7
c8
c9
…manden havde jo ret. M er virkelig sej til sit arbejde, og meheeeega dygtig. Og når han sådan sad der og fortalte og hvor dygtig hun var, så var det slet ikke som om han var sådan en der ville snyde folk mere.
Så sagde han …
c10

Hosting? Det kendte jeg godt til. Det skal man have til sin hjemmeside, det har jeg jo også til min egen!
c11
Det var da vildt! Tænk, at de ville lave en helt gratis hjemmeside til hende, og så skulle hun kun betale ca. 200 kr. om året for hosting. Det var da et vildt godt tilbud synes jeg. Men manden fra hjemmesidefirmaet fortalte så …
c19
‘WOOOUW, MANNER’, tænkte jeg, lige da han sagde det. Det var da nok egentlig lidt vildt at M’s hosting skulle koste mere om måneden end mit skulle om året, for hendes hjemmeside er slet ikke lige så stor som min er og sådan noget, men så sagde manden …
c20
…men jeg synes ikke at kunne huske at min hjemmeside havde været nede, selvom jeg kun havde sådan noget u-specielt hosting der kun kostede omkring 200 kr. om året, men så sagde manden fra hjemmesidefirmaet …
c25
…og efter han havde sagt det, så så han meget tilfreds ud, som om han lige havde sagt noget som ingen andre havde tænkt over før …
c26

…men han havde jo også ret! Jeg kigger da ikke særligt tit på min egen hjemmeside, så jeg kan da i virkeligheden ikke vide om den er nede hele tiden. Men så tænkte jeg, at der jo er mange andre der kigger på den hver dag. Faktisk er der i følge mine statistikker stort set hele tiden nogen der kigger på den. Da jeg sagde det til manden ændrerede hans ansigtsudtryk sig pludseligt, og han sagde …
c21
Hold da op, tænkt at min lille side her på nettet kunne være så heldig!! At jeg – ved åbenbart bare rent held og tilfældighed – kunne have fået sådan noget hosting i sådan et sted hvor min hjemmeside sådan set aldrig gik ned, til samme pris om året som M skulle betale om måneden. Jeg er åbenbart født under en heldig stjerne! Og hvor var jeg glad for at manden fra hjemmesidefirmaet gjorde mig opmærksom på det, sådan så jeg kunne huske at skrive det på min mentale liste over ting jeg var taknemmelig over. Resten af mødet kunne jeg slet ikke koncentrere mig om hvad manden og M snakkede om, jeg sad bare og følte mig så heldig og tænkte på alle de tusindevis af kroner jeg havde sparet på grund af mit held …
c18

…det var nok egentlig også meget godt, for manden var begyndt at virke lidt irriteret over alle mine spørgsmål, det må også være irriterende at skulle sidde og svare på sådan nogle dumme spørgsmål.

Til sidst fortalte manden fra hjemmesidefirmaet M, at hun bare skulle betale ca. 15.000 kr. på forskud for hostingen. M kiggede spørgende på mig, og jeg sagde …
c222

…der var jo ikke nogen grund til andet! Manden kunne jo slet, slet ikke være ude på at snyde M og f.eks. sige at hostingen kostede en hel masse som det slet ikke gjorde, for han havde jo brugt så lang tid på at sidde og fortælle hende, hvor heldig hun var at det netop var HENDE de ville lave det her helt specielle tilbud til, og det var selvfølgelig klart at hun ikke bare kunne have det samme billige, u-specielle hosting som jeg har, for tænk hvis hun nu landede i en anden pulje og hendes hjemmeside så hele tiden var nede. Så M skrev under på at hun bandt sig til dem i 6 år og skulle betale dem ca. 15.000 kr.

Da manden var gået, var vi meget, meget glade for det helt specielle tilbud som M havde været heldig nok til at få, og kunne ikke lade være med at grine af, at vi havde været så skeptiske …
c22

Vi grinte videre længe. Hvor var vi dog fjollede!
Tænk, at man kan spilde så meget tid på at tro at manden bare var ude efter hendes penge, når han jo tydeligvis bare ville hjælpe hende. Det var vel nok pænt af ham.

 

(psssssst … vil du have slutningen på historien – uden ironi og tegninger, så klik her)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *