Har fået et fint tilbud!

Forleden dag da jeg tjekkede min mailbox, så lå der sådan et fint tilbud fra en meget frisk, ung mand der havde sin egen virksomhed. I følge mailen tænkte han i nye, kreative måder at få solgt sit produkt på. Lad os bare, sådan helt grebet ud af den blå luft, sige at manden solgte et produkt der kan underholde børn.
Da alt sådan noget med SEO og linkudveksling er lidt svært at forstå, så har jeg prøvet at tegne mandens fine tilbud i et andet scenarie som måske er lidt nemmere at forholde sig til, men essensen er sådan set det samme.

Så prøv at forestil jer, at i stedet for bloggen, så kom I alle og besøgte min (altså helt fiktive) butik hvor jeg lavede potter af ler. En dag kommer der så en mand ind i butikken. Lad os bare igen, helt grebet ud af den blå luft, sige at denne her mand tilfældigvis havde en virksomhed der solgte et produkt der kan underholde børn.
smart1
smart2

smart3

smart7

smart6

smart4

smart8
Jeg endte med at takke nej til tilbuddet, men var ekstremt glad for at han havde valgt at bruge ordet ‘samarbejde’ i sin mail. Ellers kunne man jo godt gå hen og tro at han ville have mig til at lave en hel dags gratis arbejde og derefter bruge min blog som sin egen personlige reklamesøjle, uden at det kom andre end ham selv til gode.

Der er dage hvor jeg overvejer, om jeg er egnet til et job der har noget med tal at gøre. Mange dage, faktisk.

Der sker jo simpelthen så mange fantastiske ting med og for bloggen for tiden. Jeg fatter stadig ikke helt, at det går så godt som det gør, og hver eneste dag kommer det bag på mig.

F.eks. i går. Jeg var i København for at få styr på noget skole-halløj. Jeg gik på gaden og tjekkede Facebook på min telefon, og der så jeg, at bloggens Facebook-side havde rundet 600 likes! og SÅ kunne det nok lige være, at der gik et lys op for mig!

51

Det kan enhver jo regne ud. Det var jo ustyrligt vildt. Tænk at 1/10-del af hele den dansk befolkning læser min blog. Jeg var benovet. Tænk på hvor berømt man så er!
Jeg stod på gaden ved Nørreport og tænkte, at statistisk set betød det jo, at hver 10. person der gik forbi læste min blog. Og det gjorde mig virkelig spændt! NU havde jeg chancen for at møde mine læsere! Så jeg ventede… og talte

52

53

Så var der lige et kort ophold. Heldigvis. Så kunne man lige nå at rette håret..

…og så så jeg det. Ud af øjenkrogen. Der var en pige på vej hen mod mig. Der kom hun! Læseren!

55

Hvad ville hun mon sige til at møde mig her, lige midt på gaden. Og finde ud af, at jeg er som alle andre mennesker der handler ind og tager s-toge og alt muligt. Hvor måtte det være spændende for hende. Jeg stod helt klar! Og så skete det!

56

57

58

Og hun så helt forskrækket ud. Det kan man jo egentlig godt forstå, hun havde jo slet ikke regnet med at møde sit store idol lige midt på gaden. Og hun skyndte sig videre, sikkert fordi hun var flov over sin egen reaktion.

Jeg blev stående og talte til 10 et par gange mere, men det var lige som om der var noget ved mine udregninger der ikke helt stemte…

59

Så jeg fandt lommeregneren frem på min telefon og regnede ud hvor mange procent af den danske befolkning det egentlig var der læste min blog..
61 63
Så meget tid havde jeg slet ikke til at stå og tælle ved Nørreport. Og i virkeligheden, så bliver jeg også i tvivl om jeg overhovedet kan tælle til så stort et tal.

Kære mænd. Her er hvad vi forventer af jer…

I har sikkert selv prøvet det. Jeg har i hvert fald. Altså, at mænd er sådan her…

26 (2)

Specielt hvis man viser dem et eller andet man har lavet, og bliver skuffet over deres (manglende) reaktion.
Derfor har jeg lavet et eksempel for at demonstrere hvordan de skal reagere. Så kan I vise det til jeres mænd og kærester, så de ved det til en anden gang.

Vi tager først den forkerte reaktion:

19 20 21 22 23 (2)

Det er ikke det vi forventer af jer, men det er som regel den reaktion vi får.

Den rigtige reaktion ville mere være noget i stil med:
24 (2) 25 (2)
Se selv. Det er ikke så svært.