…om at lære at køre bil!

Jeg har ikke noget kørekort. Det lyder måske lidt dumt, men jeg har aldrig haft brug for det, syntes jeg. Det skyldes selvfølgelig at jeg har boet i København siden jeg var 18, og derfor enten har brugt offentlige transportmidler eller har cyklet.
Men Hr. Mand kan ikke lide at jeg sidder herude på gården hele dagen og ikke kan komme nogle steder, så nu skal jeg snart til at tage et kørekort. Derfor bestemte Hr. Mand sig for at han ville give mig nogle ‘prøvetimer’, bare her på vores private grund, så vidste hvad det drejede sig om.
Først var jeg meget skeptisk, for jeg er faktisk lidt bange for at køre bil, men det gik overraskende godt. Jeg kom hurtigt op i fart, og Hr. Mand var helt stille, sikkert fordi han var helt vildt forbavset over mine køreevner.
23

…det var slet ikke så slemt som jeg havde troet. Det var også hyggeligt sådan at køre og kigge på ting
24

..indimellem kom der et par ting i vejen

25

Men det lod jeg mig slet ikke slå ud af!
27

Men så syntes Hr. Mand, at nu skulle vi ikke køre bil mere. Jeg insisterede dog på at køre bilen på plads inde i laden. Hr. Mand insisterede på at stå ud mens jeg gjorde det.

En uges tid efter tænkte jeg, at vi måske skulle tage en tur mere, så jeg kunne træne lidt mere…
28 29 30 31 32 33 34 36

Hold da op! Ja, det var selvfølgelig vigtigt. Og jeg begyndte at glæde mig.

Det gør jeg i øvrigt stadig, for han har arbejdet på overraskelsen i mange uger nu, og han bruger så meget tid på den, at vi slet ikke har tid til flere ‘prøvetimer’…