Den helt vildt store guide til dating!

Nej, jeg er ikke blevet single. Men nu har jeg jo skrevet stolpe op og stolpe ned om hvordan det er at være kærester, og I virkede meget glade for den der Forkerte typer man har datet, så jeg tænkte, at jeg ville lave en guide til hvordan man dater. Altså, sådan så man ikke ender med at være den der er den forkerte type, ikke?

Jeg siger ikke, at de her er taget fra mine egne erfaringer som sådan en der datede. Det siger jeg ikke.

Mange dates begynder med en eller anden form for fysisk aktivitet. For det er åbenbart sådan der er nogen der har bestemt det skal være. Men der er gode og dårlige date-aktiviteter. Her er en liste over aktiviteter du bør undgå:

Alt der involverer, at du skal have en hjelm på.
For du ser sådan her ud mens du har den på:

date6

Og dit hår ser sådan ud når du tager den af…

date7

Alt der involverer, at din røv skal spændes op mens din date ser på den nedefra
For ligegyldigt hvor god den er på jorden, så gør sele og frøperspektiv altså ikke noget godt for den..
date5 - Kopia

Ting du i forvejen ikke er god til
Såsom bowling. For en tur med albuen hen af gulvet kan gøre herre-nas, når dine fede fingre ikke kan komme ud af hullerne i kuglen når du ellers lige har lavet den helt perfekte kaste-bevægelse. Og man må fandeme ikke tude på første date!

date1 - Kopia

 

De fleste dates involverer, efter en fysisk aktivitet, en form for spisning.
Her kan man sgu godt ind imellem føle, at man ikke kan vinde når man er pige. Man kommer enten altid til at bestille for store portioner…

date2 - Kopia

…eller alt for små

date3 - Kopia

 

Mange dates involverer måske også en form for alkohol til maden. Eller efter maden. Eller begge dele.
Så i virkeligheden er der sgu da ikke noget at sige til at man kan gå hen og blive lidt fuld. Og det er sådan set også i orden. Men du bør dog styre udenom følgende. Åbenbart.

Fortælle din date hvad du ærligt har tænkt om hans frisure hele aftenen…
date8

Afsløre hvilke charmerende tricks du kan..
date9

 

Blive grebet af stemning fra de 40 mænd der holder polterabend på beværtningen..
date10

 

…og synge insisterende med på deres valg i jukeboksen..
date11

 

Hvis I befinder jer på en bar (eller klåååb) der har et dansegulv, så er det helt okay med en lille dans. Men når dj’en smider noget Beastie Boys på, så husk, at du jo ikke er hip hopper. For helvede. Du ejer jo ikke engang en kasket.
date12

Ligeledes kan det heller ikke anbefales at kaste sig ud i et friskt forsøg på noget Riverdance..
date13

Når daten slutter, så kan det godt være at du måske ikke har lyst til at kysse din date godnat. Ligeledes kan det også være, at han måske heller ikke ligefrem har lyst til at snave dig i gulvet, når nu du sådan huskede at oplyse ham om at du ørlede på toilettet inde på Mckluuds. Man kan selvfølgelig bare give en krammer, men ellers er følgende også forsøgt. Med svingende resultater.

Fist bump!

date14

High-five!
date15

Du kan eventuelt printe guiden ud når du skal på date, hvis du er bange for at glemme rådene. Selv tak.

(Og ja. Jeg er klar over at det hedder “Cotton”, og ikke “Cotten”. Men det må I lige leve med)

Noget om at være kærester #3 – mere hverdag…

 

Da Hr. Mand og jeg blev kærester var vi helt utroligt fjollede…

hverdag1

Det er Hr. mand sådan set stadigvæk. Jeg er bare blevet lidt mindre fjollet. Og mere sur.

hverdag2

I begyndelsen når jeg skulle lave mad til Hr. Mand, så kunne jeg godt være helt vildt nervøs.. tænk hvis han ikke kunne lide det. Tænk hvis han hadede det så meget at han gik fra mig?

hverdag3

…jeg kan stadig sidde og bekymre mig under aftensmaden.. det er bare nogle lidt andre tanker jeg gør mig nu.

hverdag4

Og indimellem, så kan jeg faktisk godt få virkelig dårlig samvittighed over at være blevet sådan en stram tante, ikke. Det var jo ligesom ikke det han troede, at han gik ind til dengang. Så tænker jeg, at jeg måske skulle bløde lidt mere op. Ikke være så hård ved ham og stadig grine når han synes det er sjovt at løbe rundt efter mig mens jeg balancere med en masse ting. Og bare selv tage den fucking opvask. Manden er jo for helvede væk 1000 timer om dagen.. og min samvittighed bliver endnu sortere når jeg husker alle de søde ting han har sagt

hverdag5

Men heldigvis er Hr. Mand ret god til at få mig til at fjerne min dårlige samvittighed over ikke at være ligeså sød som jeg var i starten…

hverdag6

4 grunde til jeg frygter at Hr. Mand forlader mig

1 – den fysiske fremtoning

Da Hr. Mand og jeg lærte hinanden at kende arbejdede vi sammen. Jeg har altid været sådan en der ikke kunne holde ud at tage på arbejde og ligne lort, så jeg havde altid sat hår og taget make-up på når vi så hinanden. Og endnu mere efter jeg blev vild med Hr. Mand…

frygt1
Da jeg stoppede med at arbejde og begyndte at læse hjemmefra, der gjorde jeg mig stadig i stand hver morgen, og friskede det lige op inden han kom hjem fra arbejde. Det gør jeg ikke sådan rigtigt mere…

frygt4

frygt5

frygt6

frygt7

2 – …det med maden

 

Da jeg begyndte at læse hjemmefra, der havde jeg altid lavet mad til Hr. Mand når han kom hjem. Nu går alle feministerne måske til angreb, men helt ærligt. Jeg er hjemme hele dagen. Han er væk 12 timer. Det er sgu mest fair på den måde. Men det med at fodre ham med lækker mad er ikke noget jeg går så højt op i mere. Åbenbart.
frygt3

3 – Indkøb

Da vi blev enige om at jeg skulle flytte ind på gården spurgte jeg Hr. Mand “Hvad skal jeg lave her?”. Han svar var, og er stadig “Du skal bare sidde og se fin ud”.
Den sætning afspejlede sig i mange af de ting jeg gjorde i starten. Når jeg havde lavet indkøbslisten bar den i høj grad præg af at det var en fin dame der havde lavet den..

frygt8

…men nu handler jeg mest i Silvan

frygt9

4 – …han opdager en dag at jeg i bund og grund bare er som alle andre piger

Jeg havde desværre virkelig travlt i starten med at påpege de områder hvor jeg skilte mig ud fra andre piger (altså, grunde til hvorfor jeg var MEGET bedre end alle andre kærester han kunne finde…)
frygt11

Altså. Det var jo ikke fordi det var løgn. Den slags ser jeg også. Engang imellem. Når der ikke er flere lyserøde film eller bøger jeg mangler at se eller læse.
frygt12

Kære Facer. Det kan godt være, at du har et lortejob, men der ER jo ikke min skyld.

Få ting kan ødelægge min månedlige udflugt til storbyen. Jeg elsker at gå rundt derinde og suge indtryk og andre menneskers tilstedeværelse til mig, men der er et par ting der kan ødelægge det. Turister i grupper der insisterer på alle at gå ved siden af hinanden så ingen kan komme forbi, folk der ikke har lært at man skal stå i den ene side af rulletrappen hvis man ikke har travlt. Og så er der Facerne. For prøv nu at hør. Der er ingen grund til at bruge 10 minutter på at forklare om børn og dyr der har det frygteligt. Jeg ved det godt. Men nu går jeg jo lige og har det så hyggeligt, så skal du da ikke komme der mit dit død og ødelæggelse når jeg skal hen og have en overpriced latte, vel?

Den anden dag gik jeg lige så stille og passede mig selv..

facer1

Da jeg blev fuldstændig overrumplet af, ja nærmest overfaldt, af det meste morgenfriske, kække individ der indledte med et “HEEEEEEEEJ SØDE!!!!”

facer2

Jeg blev meget forskrækket, ja nærmest en lille smule bange. Og jeg gad ikke snakke med hende. Så jeg sagde pænt “nej, jeg har desværre ikke tid”. Men det var ikke en fin nok grund til røvbelastende-facer-personen. Jeg skulle åbenbart stå til regnskab for min tid overfor hende…

facer3

…som om det var den eneste gyldige grund til at sige nej til at tale med hende. Jeg var slet ikke klar over det fungerede på den måde nu (det er åbenbart for længe siden at jeg har dealet med facere på gaden i hverdagen), så jeg havde ikke en god nok undskyldning klar. Så jeg svarede bare “nej”. Og det var tydeligt, at det ikke var tilfredsstillende for hende.

Og så fik jeg ellers lige de mest sarkastiske råb med på vejen da jeg gik videre..
facer4 facer5

Helt ærligt. Lad mig nu bare være i fred. Jeg gider ikke støtte din organisation, fordi 98% af de penge jeg giver går til administration. Og når du skal være så røvbelastede, så gider jeg ikke engang overveje at de sidste 2% rent faktisk går til noget godt.

Hej fra gør-det-selv-landet!

 

Her er lidt stille for tiden. Det er fordi vi er ved at sætte vores køkken og gang i stand. Og selvom jeg inderligt hader at rive gamle tapeter ned og spartle, så vil jeg virkelig gerne have et køkken, og derfor deltager jeg for fuld skrue i projektet.
I vores køkken skal vi have lavet nyt gulv. Da det gamle gulv er helt skævt skal man hælde sådan noget “selv-nivellerende” halløj på, så det bliver lige. Hvilket åbenbart er et virkelig svært ord for mig at huske, selvom jeg havde øvet mig i flere timer…
gørdetselv1 gørdetselv2 gørdetselv3 gørdetselv5 gørdetselv6 gørdetselv8 gørdetselv9