Her er lidt stille for tiden. Det er fordi vi er ved at sætte vores køkken og gang i stand. Og selvom jeg inderligt hader at rive gamle tapeter ned og spartle, så vil jeg virkelig gerne have et køkken, og derfor deltager jeg for fuld skrue i projektet.
I vores køkken skal vi have lavet nyt gulv. Da det gamle gulv er helt skævt skal man hælde sådan noget “selv-nivellerende” halløj på, så det bliver lige. Hvilket åbenbart er et virkelig svært ord for mig at huske, selvom jeg havde øvet mig i flere timer…

 

 

…går lige præcis der hvor man tager sig selv i at sige:

 

Jeg virker måske ikke altid sådan, men jeg kan faktisk godt lide romantik. Ikke at min kæreste skal komme med store kærlighedserklæringer hver dag, men jeg synes det er rart, at man gør nogle små ting for hinanden i hverdagen, for ligesom at vise, at man sætter pris på hinanden. Det synes jeg er romantisk.

Herhjemme kan det dog godt slå fejl indimellem…

Den anden dag så jeg på Viaplay et program der hed Drømme Date. Det lød sødt, syntes jeg. Når jeg forestiller mig en drømme-date, så tænker jeg, at det er sådan noget med at man får blomster, god vin og har det rigtig dejligt sammen med en man rigtig godt kan lide..

Så jeg satte mig til at se programmet. Først skulle man møde de 3 kvinder der skulle kæmpe om samme mand.

..først troede jeg, at de var i familie fordi de lignede hinanden så meget, men det var de åbenbart ikke. Men de havde mange af de samme interesser. Både at få taget nøgenbilleder, og de virkede også til at have en fælles interesse for at afblege deres hår og hive deres bryster op af deres kjoler. Hvordan skulle den heldige mand dog kunne vælge?
Så kom han ind, aftenens hovedperson:

Først tænkte jeg, at han måske var sådan en retarderet mand der var faret vild. Men det var åbenbart den rigtige. Og kvinde-panelet lød til at være enige om, at han var en honey.

Der måtte være noget galt med mig. For jeg kunne ikke se det. Måske var jeg bare forkert placeret i forhold til fjernsynet?

..men det hjalp slet ikke. Jeg kunne slet ikke se hvor flot han var. Men han måtte være noget af en guldklump. I hvert fald virkede kvindepanelet meget begejstrede hver gang han åbnede munden

Damerne var enige: Manden var en dejlig steg, han virkede sjov og klog og havde hjertet på rette sted. Det endte også med, at manden valgte en af damerne til at vinde. Og man fik også lov til at se et klip fra deres drømme-date

Bagefter havde jeg ikke lyst til at se et afsnit mere. For det ville bare minde mig om hvor lidt forstand jeg åbenbart har på at være romantisk. Og den slags romantik de har inde i fjernsynet tror jeg slet ikke vi er klar til herhjemme..

Jeg har boet i København det meste af mit liv. Senest lige midt på Nørrebro. Jeg er vant til larmende naboer, støj fra gaden og larm om natten fra fulde mennesker. Det har ikke generet mig en pind, selvom jeg altid selv har været lidt forsigtig med at larme for meget.

Derfor var det dejligt at flytte på landet. Så behøvedes jeg ikke længere tænke over om jeg larmede. Jeg kunne høre musik ude i haven når jeg havde lyst…

..og så har vi jo også 4 hunde der springer op af hegnet og hilser højlydt på alt der kommer forbi derude. Hunde, katte, cyklister, de forskelsbehandler ikke.

.. men det gør ikke noget, for det er jo kun dem der går forbi der bliver generet af det. Naboerne gør i hvert fald ikke. Og man messer ikke med sine naboer på landet.
Når man er vant til, at der er helt stille omkring en, så vænner man sig til det. Derfor undrede det mig lidt da jeg en dag kunne høre nogle tale i telefon i det fjerne…

Jeg kunne ikke høre hvad der blev sagt, lyden var nærmest som en svag summen…

..men den blev ved. Og det er sgu da skideirriterende.

Til sidst kunne jeg nærmest ikke tænke på grund af den irriterende støj. Så jeg måtte udenfor og undersøge hvem helvede der bildte sig ind at tale i telefon kl. 14 sådan en tirsdag eftermiddag..

Det var fandeme naboen der tog sig den frihed at sidde ude i sin have og tale i telefon. Jeg har aldrig oplevet noget lignende!
Men det stoppede ikke der. Nej, der sad han og talte i telefon hele dagen og gjorde det helt umuligt for mig at lave noget konstruktivt… selv da vi gik i seng kl. 20 kunne jeg stadig høre ham derovre..

Hr. Mand lod ikke til at være generet af det. Ærlig talt, så tror jeg indimellem at han er døv. Det er ham der altid siger, at han ikke ville kunne holde ud at bo midt i København fordi der er så meget larm, så hvordan han kunne holde den svage susen/brummen ud fatter jeg ikke.

Jeg finder mig i hvert fald ikke i det længere. Så lige nu er planen total ignorering af naboen.

Så kan han selv sidde inde i sin have og tænke over hvad han fucking har gjort.

 

Jeg har heldigvis en dejlig kæreste der altid er klar med hjælp når livets store spørgsmål tynger..