Havde været nogle dage på hospitalet, og da Hr. Mand hentede mig hjem mødte der mig det skønneste syn …

Det var SÅ romantisk, jeg var helt rørt til tårer bagefter!

Som jeg har tegnet om før, så er jeg lidt plaget af galdestensanfald for tiden. Sidste uge tog det dog til, og sidste tirsdag blev jeg indlagt og var indlagt i en uge, da der først var en galdesten der havde sat sig fast, og så fik jeg betændelse i bugspytkirtlen. For at sige det pænt, så havde jeg det totalt elendigt. Jeg kastede på alt og alle og havde så ondt at jeg fik morfin (lige i blodet – er du bims, hvor bliver man rundtosset!) hver anden time for at holde de der åndsvage smerter nede.

Til gengæld var personalet så søde. Jeg fik et helt nyt level af respekt for sygeplejersker den uge, om jeg fatter hvordan de kan løbe SÅ stærkt og så samtidig være totalt nærværende og rare hver gang de snakker med en, det er simpelthen så crazy.
Nå – men nu til pointen! Sygeplejerskerne kom tit ind for at tjekke hvordan det hele stod til, om jeg manglede smertestillende, osv. For at finde ud af hvordan situationen var spurgte de mig altid om hvor skidt det så ud på en skala fra 1 – 10. Jeg synes det var svært lige at regne ud hvor på skalalen det var, så i stedet fandt jeg på min egen skala, for jeg synes mere det er sådan en som alle kan forstå …

…men han kunne ikke huske, hvor de var

Hr. Mand og jeg har opdateret vores bucket list så den passer bedre ind i et budget med en selvstændig tegner og en ualmindelig kold vinter på en stor gård der ikke er isoleret …

Jeg er glad for, at jeg lige fik vist ham at yoga altså ikke lige er for tøsedrenge!

Nu er det igen muligt at købe Live fra Lolland-merchandise.
Jeg har valgt at lave en lille butik hvor jeg sælger nogle af de mest populære motiver på f.eks. muleposer, t-shirts og krus. Jeg har lavet butikken gennem Spreadshirt, så det er ikke mig selv der står for produktion og afsendelse. Indtil videre er det ikke muligt at købe plakater og postkort, men måske det kommer en dag 🙂

Du kan finde den lille butik her

I lang tid havde Hr. Mand været virkelig irriterende og ikke særlig kæreste-agtig, altså f.eks. syntes han at jeg godt selv kunne hente brænde ind når han ikke var hjemme og sådan nogle helt urimelige ting. Så en dag sagde jeg til ham, at jeg faktisk syntes, at han var heldig at have en kæreste der var så sød som mig, og at han jo faktisk burde behandle mig som en prinsesse …

I et stykke tid så han lidt forvirret ud …

Indtil han endelig sagde:

Årh, manner! jeg blev helt vildt glad og følte mig MEGA kongelig. Jeg ved godt, at det normalt hedder ‘Deres Kongelige Højhed’, men jeg tænker at det kunne Hr. Mand nok bare ikke lige huske. Det var dejligt, at han på den måde kunne få mig til at føle mig som en fin dame, lige præcis som en prinsesse er!