Ugen der gik (lidt i stå) #13

Som sædvanlig forsinket. Men tingene er lidt grå herhjemme lige nu, og lysten til at skrive sjove ting eller lave sjove tegninger fylder ikke så meget i de her dage.
Siden onsdag har vores ene hund Ziggy næsten ikke kunne gå. Det er tydeligt, at det er hans ryg den er gal med. Han ligger helst ned hele tiden, og piver når han skal rejse sig eller gå rundt. Han er 8 og og vi ved godt at han har gigt i ryggen. Vi har hele tiden troet at det var hold i ryggen eller nakken, for det har han haft før, og så har han lige været en dag på smertestillende og så gik det over igen. Det har det ikke gjort denne gang. Ikke efter 5 dage på smertestillende kombineret med morfin og stesolid. Han har det virkelig skidt. Selv om han må været temmelig høj, så er det tydeligt at den stadig er gal.

Dyrlægen mente, at hvis den behandling han fik nu ikke hjalp, så havde han højst sandsynligt en diskusprolaps. Og enten kan vi så lade ham operere, men er det det rigtige for en hund med gigt i ryggen, dårlig hofter der allerede er lidt oppe i årene af en stor hund at være? Som kræver mange ugers hvile og en ikke viiiildt stor procents chance for at han bliver frisk igen? Eller tager man den beslutning man slet ikke kan holde ud at tænke på?

Ziggy er kluntet – det har han efter hans Golden Retriever-far (som på trods af sin gigantiske kluntethed aldrig kommer til skade).
Han løber og løber og løber på sine meget lange ben, og han får altid vrikket om, trådt på et eller andet, har haft hold i nakken, fik ødelagt sit korsbånd i sommers (og blev også opereret for det).
Han er altid fyldt med energi, og kunne løbe rundt på stranden hele dagen, hvis han fik lov.
Og så er han den blideste hund man kunne ønske sig. I sommers boede jeg jo i Nykøbing og passede Ziggy efter hans operation, da han jo ikke måtte lege med de 4 andre. På vores ture ville han gerne hilse på de andre hunde, men kun hvis han kunne mærke at de ville hilse på ham. Og en dag hvor vi gik, jeg lidt i min egen verden, var han pludselig stoppet op og slikket et barn i hovedet der sad og græd i en klapvogn. Om sommeren går han med mig i køkkenhaven og vander, og bærer stolt en tom vandkande tilbage igen når vi er færdige. Han er en meget, meget kærlig hund der bare gerne vil gøre en glad og aldrig kunne finde på at gøre nogen fortræd. Og så har han de venligste øjne som jeg håber på, på en eller anden måde, pludselig liver helt op igen.

4

8 thoughts on “Ugen der gik (lidt i stå) #13

  1. <3 <3 sender en masse kærlige tanker i jeres retning. Hundevenner er de bedste, der findes, og det gør ondt i mit hjerte at høre, at Ziggy har det rigtig skidt. Jeg håber det bedste for jer. Kram

  2. For fanden Kristina.. sidder her med klump I halsen og tårerne silende ned af kinderne. Man kan alt for tydeligt genkalde sig de følelser og beslutninger I står med. Det er så pokkers svært! Og hårdt! (Hvorfor kan de ikke bare leve evigt) Føler med jer lige nu. Alt mulig varme nus og potedask tiæ jer de næste dage.

  3. Det er bare noget af det værste når ens hundeven er syg. Jeg håber det lige pludselig vender og han får det godt igen. Mange kram fra Louis ( Lab ) og Lene

  4. Hvor er det frygteligt. Ziggy lyder til at være den skønneste hund. Jeg krydser også fingre for et lille mirakel, der kan give liv i de fine øjne igen. <3

  5. Det må være det mest forfærdelige i hele verden, at skulle tage beslutningen om at hundi ikke skal væreher mere. Det er sikkert den rigtige beslutning, aå hundi ikke skal lide. Jeg forstår din smerte og sender sig masser af kærlighed. fra en anden hundi-mor ❤

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *