Er måske den stærkeste dame på hele Lolland …

I vinters var der meget koldt på gården, og da alle forretningerne var løbet tør for brænde, så blev vi nødt til selv at save noget ud af noget træ vi havde. Jeg havde aldrig prøvet at save brænde før. Faktisk, så tror jeg aldrig rigtig at jeg har savet noget i mit liv før.
Det var egentlig heller ikke fordi jeg som sådan gik rundt med et brændende ønske om at save i ting, men jeg er også alligevel bange for at Hr. Mand en dag bliver træt af at jeg ikke kan finde ud af sådan nogle praktiske ting som man skal kunne når man bor på en gård, så jeg prøver altid at hjælpe så godt jeg kan.

Hr. Mand lagde træet op på sådan et stativ, og så gav han mig en sav. Den var orange.
1Da jeg skulle til at begynde at save, så hørte jeg en mærkelig lyd ovre fra hvor Hr. Mand stod og savede …
2Da jeg kiggede hen, så så jeg at Hr. Mand var ved at save i træet med en elektrisk form for sav. Og det gik hurtigt, det skal jeg lige hilse og sige. Da Hr. Mand jo er en mand, så har han jo meget stærkere arme end mig, og kunne helt sikkert hurtigere save i træet med den almindelig sav end jeg kunne.
3Så jeg spurgte ham, om vi ikke skulle bytte, men det var som om Hr. Mand slet ikke vidste hvad han skulle sige til mit forslag.
4Han så næsten ud som om, han prøvede at finde på noget klogt at sige …
5Og så sagde han noget der gav meget god mening
6og så sagde han også noget jeg slet ikke havde regnet med
7Wow, tænkte jeg. Jeg havde aldrig selv syntes, at jeg var sådan en som var stærk. Men måske havde han ret
8Hvis Hr. Mand sagde, at jeg var stærk, så måtte det være rigtigt. Han ville ALDRIG sige sådan noget for sjov!
Og jeg blev rigtigt stolt over at være sådan en stærk én. Og jeg savede og savede og savede …
9
Efterfølgende har jeg godt kunne mærke i mine arme hvor stærk jeg er blevet, så jeg er begyndt at gå sådan med armene lidt ud fra kroppen, så andre også kan se det.
10Det er dog ikke alle der sådan rigtigt lægger mærke til det, så jeg er også begyndt at se lidt mere gal ud, for ligesom at understrege min stærkhed.
11Men ved I hvordan jeg i virkeligheden har lyst til at gå rundt? Sådan her:
12For det første, så er jeg klar hvis der er noget der har noget de skal have savet i. For det andet, så tror jeg ikke man sådan lige messer med sådan en stærk, sur dame med 2 save i hånden.

Hr. Mand aner ikke hvor heldig han er …

Hr. Mand står op hver dag kl. 04.30 og kører til København, hvor han møder på arbejde kl. 07. Han kommer hjem igen fra arbejde kl. 17.
Jeg har egentlig ingen grund til at stå så tidligt op, jeg kan lave mine skole og tegneting når det passer mig, men jeg vågner altid når han står op, ikke fordi han larmer, men fordi der er 4 store hunde der spæner rundt og er helt over-excited omkring at skulle have morgenmad.
Når jeg så lige er vågnet lidt op, så bliver jeg mødt af det evige dilemma, som jeg i dag indvidede Hr. Mand i …
op1… Men det var som om han slet ikke kunne se alvoren i problemet. Ja, jeg vil næsten sige, at han nærmest bare tog sådan lidt let på det og gjorde lidt nar af det, som om det bare var en lille ting
op2
op3op4op5

… og den store

16Jeg er vokset op i en mellemstor provinsby, med alt hvad der dertil hører. Blandt andet også lokale radiostationer hvor man kunne ringe ind og sende hilsner til den eller og den anden lørdag formiddag. Den ene af de lokale radiostationer havde også en quiz for børn, hvor man skulle svare på et par spørgsmål, og så kunne man vinde nogle billetter til et fint børnearrangement i byen.

Jeg var ikke så gammel, så det var nok mest mine forældre der tog initiativet til at ringe op til quizzen. Men det var jo naturligvis mig selv der skulle snakke med dem inde i radioen. Og jeg kom igennem. Det var næsten for godt til at være sandt.

Det første spørgsmål manden i radioen stillede mig var “Hvad hedder du?”, hvortil jeg naturligvis svarede:
1103

Der var åbenbart ingen præmie for at kunne sin alder, så jeg skulle i gang med at svare på nogle ‘rigtige’ spørgsmål. Det første, sagde manden, drejede sig om talemåder.
Jeg husker selvfølgelig ikke de præcise tanker der gik gennem hovedet da han sagde det, men der er ingen tvivl om, at jeg nok ikke vidste hvad helvede han snakkede om.

Spørgsmålet lød “Når nøden er størst, hvad er så nærmest?”. Jeg synes det var et underligt spørgsmål, og jeg tænkte meget over det …
1314Svaret var jo ligetil. Og jeg forstod det ikke helt, for det var jo en quiz for børn, ikke idioter. Så jeg svarede:
15… hvorefter der udbrød et latterbrøl i den anden ende af røret. Det manden åbenbart ville have jeg skulle svare var ‘hjælpen’, men jeg var noget skeptisk. Den mand havde åbenbart ikke spist særligt mange nødder. Jeg måtte i hvert fald have spist flere end ham. I hvert fald nok til at vide, at det der var tættest på nøden hed ‘skallen’ og ikke ‘hjælpen’. Med sådan et underligt spørgsmål frygtede jeg quizzens sidste. Når manden i radioen ikke engang selv kendte de rigtige svar, så ville det unægtelig blive lidt svært for mig at få fingre i de billetter.

Det skulle dog vise sig, at det sidste spørgsmål ville blive piece of cake for mig. Spørgsmålet lød “Hvem synger sangen ‘Tre Hvide Duer'”. Det svar kendte jeg godt, for min far talte hele tiden om den sang og manden der sang den. Nu skulle manden i radioen ikke forsøge at snyde mig igen. Jeg var så sikker i min sag, og jeg svarede med overbevisning i stemmen:
9Igen med samme reaktion som sidst. Det var sgu da pisseirriterende. Var de bare ude på at gøre børn til grin? Da grinene havde lagt sig i den anden ende af røret (og sikkert i mange stuer hvor der blev lyttet med) bestemte manden alligevel, at jeg godt måtte vinde billetterne. Selvom han insisterede på, at mine svar var sjove, men ikke korrekte. Irriterende type.

Da jeg havde lagt røret var jeg noget muggen. Jeg viste jo, at han hed ‘Jodle Bøv’. Det havde min far jo altid sagt, at han hed.

I dag ved jeg, at man ikke altid skal stole på sine forældre.